Arkiv | 3. arrondissement RSS feed for this section

En oplevelse i verdensklasse

21 dec

restaurant-dessance-paris01

Paris formår hele tiden at overraske, om det så er med nye kjolelængder, skøre kager, utrolige bygninger eller uovertruffen mad. Og det var netop i den kulinariske kategori jeg senest fik fejet benene væk under mig. For sjældent har jeg da fået så et utroligt måltid som hos Dessance i Marais. Her blev min mor og jeg nemlig udsat for en menu udelukkende bestående af desserter.

Jeg gik en dag ned ad Rue des Archives og fik ud af øjenkrogen øje på noget der lignede en tilfældig lækker restaurant, som der jo er så mange af i Paris. Men da jeg lige skimtede menukortet i vinduet kunne jeg til min store overraskelse forstå, at dette sted slog sig op på at være Paris’ første restaurant baseret på det søde køkken. Og hvis man har læst lidt her på min blog, så vil man kunne forstå at jeg jo elsker steder som holder sig til koncepter, og det må Dessance siges at gøre.

Vi bestilte deres 5 retters søde menu. Der stod ikke hvad der indgik, bare at det var søde rette. Så hver ret var en overraskelse af dimensioner. Men smage, farver og udtryk som fik os til at gøre store øjne. Og det skal lige siges, at jeg ikke lige er kommet ind med det gastonomiske firetog. Jeg har prøvet flere af de restauranter som har sat København på det gastonomiske verdenskort. Har man besøgt Kadeau på Christianshavn vil Dessance nok kunne være den franske slægtning.

Jeg må sige, at dette er en oplevelse jeg sent vil glemme, og jeg vil anbefale alle at tage hertil. Om ikke andet, så bare for oplevelsen af at få mandarinsorbet, med mandarinstykker, selleripuré, æggeblomme, løvstikke og varm græskarsuppe hen over. Det lyder mærkeligt, men det var himmelsk godt.

Dessance, 74 Rue des Archives, 75003

Metro: Arts et Métiers

Billede 1

En frankofil spanier

14 nov

Billede 3

I 1995 grundlagde Paloma Santaolalla og Miguel Lanna tøjfirmaet Nice Things Paloma S i Barcelona. Med henblik på at skabe tøj til kvinder i alle aldre, er dette lille spanske univers en sand fornøjelse at opleve. Måske især fordi Paloma var stærkt frankofil, og elskede at gå på opdagelse i parisiske loppemarkeder. 

Tøjet her er utrolig lækkert, og pænt på den afdæmpede lækre hverdagsagtige måde. Gode kvaliteter, skønne materialer, stilsikre farvekombinationer, og et stort udvalg af forskellige beklædningsdele. Ud over tøj til voksne, har mærket her også en utrolig fin børnetøjslinje. Mange af tingene kan fåes både til voksne og børn så man kan matche hinanden.

Ligesom der er comfort food, så er det her rigtig comfort shopping. Her kan man nemlig shoppe med utrolig god samvittighed, da firmaet hvert år donere en del af deres overskud til forskning i kræft hos børn. Desuden bruger Nice Things Paloma S deres kunder som modeller i deres kampagner. Et ret sympatisk træk efter min mening.

Nice Things Paloma S, 119 Rue Vieille du Temple, 75003

Metro: Filles du Calvaire

Billede 5

Te under blomsterloftet

8 nov

lily-of-the-vally-paris-1024x1024 Men de utrolig mange kaffebarer, som de sidste par år er poppet op som paddehatte, har Paris’ teelskere haft det svært. Det er ikke moderne at drikke te. Dette sted gør da heller ikke det mindste ud af at være moderne, og det er måske derfor det fungere så godt, og er så utrolig hyggeligt. På sin egen, lidt kitchede måde, formår Lily of the Valley i Marais at gøre en kop te til en utrolig dejlig oplevelse.

Ejerne Pauline og Sara sagde i sin tid begge ders job op, for at følge deres drøm om et lille tesalon i Paris. Og drømmen er i den grad gået i opfyldelse. Her guider Pauline gerne for at finde frem til lige netop den te man skulle lyste. Hvad enten det er en Darjeeling first flush, eller en af de mere specille udgaver af økologiske franske teer, fx. grøn te med mandel eller måske amaretto. Og når man så sidder der i den lille charmerende tesalon, så skal man gøre sig selv den tjeneste at bestille et af stedets utrolig lækre stykker sandkage som Sara bager. Ja i Paris går kagerne jo mest ud på at være så overdådige som muligt, men her er konceptet mere less is more, og på den hjemmelavede mormoragtige måde går den rent hjem. En stykke cirtonkage og en kop te, så kan de kolde vintre bare komme an.

Det er et ret lille sted, så man skal holde øjnene åbne, men hvis man træder ind i et lokale hvor hele loftet er dækket til med blomster, så er man det rigtige sted. Det er lidt som en hemmelig have. Det giver en meget poetisk stemning, og hele oplevelsen går ligesom op i en højere enhed.

Lily of the Valley, 12 Rue Dupetit Thouars, 75003

Metro: Temple photo-73

Hipsterkaffe

5 nov

R0097938

De dukker tilsyneladende op utrolig mange steder, de små kaffebarer, der sætter en ære i at riste en bønne perfekt, og sværger ved at kaffe ikke bare er kaffe. De små hipstersteder som af mange bliver anset for fremtiden inde for kaffedrikkeri i Paris. Passionerede baristaer der lever og ånden for at brygge den ultimative kop tår kaf’.

Fondation Café er præcis sådan et sted. Det er en australier som har åbnet en meget lille, men dog utrolig hyggelig minimalistisk kaffebar. Med god friskbrygget varm kaffe, rustikke sandwich, og en monster af en kaffemaskine taget det lille lokale i betragtning. Man skulle jo nødig blive i tvivl om hvad der er i fokus her…!

Der er kun plads til ca. 6-8 mennesker, plus lidt udendørs borde, så man kan jo med fordel tage kaffen to-go, og sætte sig over i det utrolige hyggelige lille grønne anlæg Square du Temple lige rundt om hjørnet.

Det er et hyggeligt lille sted, som trods sin udenlandske ejermand virker utrolig lokalt og meget parisisk.

Fondation Café, 16 rue Dupetit Thouars, 75003

Metro: Temple

10784825_859791957398904_5637588_n

Papir på den lækre måde

5 nov

carnets

En af grundene til at jeg nyder Marais så meget er bl.a. alle de små mærkelige butikker man støder på hist og her. Små butikker der ikke rigtig ville være et marked for i Danmark, men her overlever de, fordi de er tilpas specielle og de i fællesskab trækker folk til Marais, netop for den helt særlige shoppestemning kvarteret her har.

En af dem er Papier Tigre. Den er præcis en af de der specielle butikker, hvor man det øjeblik man træder ind ad døren kan mærke at det er ildsjæle der står bag konceptet. Papier Tigre sælger alle mulige forskellige papirvarer. Det lyder måske kedeligt, men de formår at gøre det tilpas moderne og lækkert til at man kan falde helt i svime over en lille notesbog, eller en kalender, eller en bog hvorfra man kan folde konvolutter. Alle varerne er lavet i Frankrig og med den holdning, at de skal gøre den daglige hverdagsrutine lidt smukkere.

Sortimantet minder lidt om en kombination af Cinnober i København og Hay’s papirvare.

Mangler man en ny fin kalender, eller noget fint papir at pakke julegaverne ind i, så kunne dette være et oplagt sted at gå forbi.

Papier Tigre, 5 Rue des Filles du Calvaire, 75003

Metro: Filles du Calvaire

cornerdiptyque1

Kage på Place des Vosges

1 nov

768_1

Synes man ligesom jeg, at en Parisertur kun er rigtig fuldendt med en del kagespisning, så er her endnu et bud på hvor man kan indtage skøn skøn kage, og endda i meget smukke omgivelser. Place des Vosges bliver af mange beskrevet som Paris’ smukkeste plads. Arkaden rundt om den velholdte 1600tals plads indholder efter min smag, en masse ret så forfærdelige gallerier, men heldigvis også dejlige Carette.

Carette forstår sig på kage. Og det har de gjort siden 1927, så det er nogle seriøse kageelskere her. De har også en salt menu, men jeg synes man skal komme forbi her for den søde oplevelse. Bestil enten deres sprøde markoner, deres smagfulde is, måske en crepe med masser af chokolade, eller en af deres smukke små kagekreationer. Alt bliver serveret på nuttet småblomstret porcelæn, og sidder man ude, kan man nyde udsigten til Place des Vosges i en dejlig solstråle.

Carette, 25 Place des Vosges, 75003

Metro: Chemin Vert

Billede 2

Lækre unger

31 aug

antibes_petit_bateau

Siden jeg for halvandet år siden fik en niece, har en hel ny verden åbnet sig for mig: børnetøj! Og i Paris må man virkelig sige at de har en utrolig sans for børnetøj (som så meget andet). Det er ikke så underligt at pariserne er så chikke, når de nu bliver opflasket med vidunderlige nuttede små outfits.

Når man siger fransk børnetøj, så er det uundgåeligt ikke også at nævne Petit Bateau. Det franske modehus bliver jo først og fremmest forbundet med små fine bodystockings og tværstriber til børn, men det er meget mere end det. Stiftet i 1893 må man sige det har nogle år på bagen. I 1912 solgte Petit Bateau sine første hvide t-shirt, og med en saks klippede Etienne Valton (stifter af Petit Bateau) i 1918 benene af underbenklæderne og skabte det vi i dag kender som underbukser. En del år senere kom der igen en lille revolution fra modehuset, da de i 1980 skabte bodystockingen til børn.

Petit Bateau er et virkelig nydeligt og behageligt univers at træde ind i. De forstår at lave pænt, sødt, enkelt og ikke mindst brugbart børnetøj. Og ud over deres henrivende børnetøj, så laver de faktisk ligeledes dejligt tøj til voksne, både mænd og kvinder. Bløde stribede t-shirts, fine sommerkjoler, lækre regnfrakker, og fashionable sweatshirts. Og så har jeg kun hørt gode ting om deres badekåber (både til store og små).

Husk dog lige! Petit Bateau er baseret på bitte små franske børn. Ja af en eller anden grund er de meget mindre end danske. Jeg fik engang en ekspedient til at forklare mig, at børn fra Skandinavien er længere end franske børn, og skal derfor have større størrelser. Tænk derfor stort! Ret stort. Det er ikke mærkeligt hvis man skal købe str. 3 måneder til en nyfødt i Danmark. Der kan selvfølgelig være forskel, men i udgangspunktet er de meget små i størrelserne. Sidst jeg købte noget til min niece var hun 15 måneder, og jeg købte en kjole i str. 24 måneder, og den var endda lige til øllet at hun kunne passe den. 

Der ligger en del Petit Bateau i Paris, så find den nærmeste på deres hjemmeside: petitbateau.com

Min favorit ligger dog i Marais:

Petit Bateau, 36 rue de Sévigné, 75003

Metro: Saint-Paul

petit-bateau-boutique-éphémère-2

Antik på den nye måde

2 aug

P1040544

Lige ved indgangen til altid skønne Marais ligger en sjov butik: Les Milles Feuilles. Den er sjov fordi den på en side virker lidt forloren, og prøver lidt at være noget den ikke er. Nemlig fransk antik. Hvilket den ikke er, eftersom alt er nyt. Men det gode er også, at de ting de har her, ville koste mange hundrede euro hvis det var originaler. Så man får på en måde lidt Fil de Fer stemning for en slik. Og dog. For det er en lidt blandet landhandel. Her er både meget fine “antikke” spejle, trompe l’oeil æsker, flotte lysestager og finurlige muslingeskaller og fossiler. Men her er også lidt spøjse lamper, som lidt ligner noget fra en Aladdin inspireret hule. Du kan også støde ind i nogle 50’er agtige vaser, som på en måde virker en anelse malplacerede blandt det ellers franske antiktema. Men men, det er som sagt en sjov butik, hvor jeg selv har fundet flere fine ting til hjemmet. Ud over det er det nogle søde mennesker som har butikken her, så hvis man alligevel kommer forbi, så bør man lige kigge ind. Og hvis man hellere vil til Japan end Paris, så kan man stadig besøge denne butik. Der ligger nemlig hele fem butikker!

Les Milles Feuilles, 2 rue Rambuteau, 75003

Metro: Rambuteau

photo

Spis i udkanten af Place des Vosges

29 maj

Billede

Det er muligt, at det her ikke er den mest chikke restaurant i byen, ej heller den hyggeligste, men god mad: det kan de. Les Bonnes Soeurs ligger et stenkast fra den smukke Place des Vosges, og måske er det netop fordi den ikke ligger inde i arkaderne rundt om pladsen, at det faktisk er ret overkommelige priser maden fås for her. Det er en af mine gode og ligeledes frankofile veninder, som har vist mig dette sted, som efter hendes mening serverer byens bedste cæsarsalat (og hun har prøvet mange)!

Menukortet her er ret omfattende, hvilket nogle gange kan være et sikkert tegn på katastrofe og vidne om et sted, som ikke kan beslutte sig for hvad de vil. Men her lader det sig gøre. Så man kan få alt fra klassiske franske rette som boeuf tartare, steak, confit de canard og tarte tatin, men også tandorikylling, risotto eller eggs Benedic til weekendbrunchen. Og apropos brunch, så er det her et sted pariserne gerne tager turen gennem byen for at spise brunch, så i weekenden kan det være svært at komme til, da stedet heller ikke er særlig stort, og netop også i weekenden kan man ikke bestille bord. 

Place des Vosges er et must på en parisertur, og bliver af mange beskrevet som den smukkeste plads i Paris, og er man der når man alligevel skal finde noget frokost eller aftensmad, så kunne Les Bonnes Soeurs være et glimrende bud.

Les Bonnes Soeurs, 8 Rue du Pas de la Mule, 75003

Metro: Chemin Vert

Billede

Den hemmelige have

25 maj

Billede

Jardin Anne Frank er sådan en lille park, som ligger fuldstændig skjult og gemt for alle andre end kendere. Den ligger midt i larmen, og alligevel er her helt tyst, roligt og dejligt her inde, og den eneste lyd man høre er lidt børnelatter fra den tilstødende legeplads.

Den blev indviet i 2007, så af Parisiske parker at være er den meget ung. Ved indvielsen blev her plantet et kastanjetræ udledt af en podning fra et kastanjetræ Anne Frank kunne se fra sit vindue i Amsterdam.

Her er meget fine slyngplanter, og klematiserne stortrives side om side med de citrusduftende roser.

Indgangen er som sagt meget skjult, da man skal tage et sving ind af en lille sidevej fra den store Rue Beaubourg. Men der er offentlige skilte som viser vej.

Det er et utrolig dejligt sted at sidde og læse en bog, spise en medbragt frokost, eller bare nyde solen.

Jardin Anne Frank, 14 impasse Berthaud, 75003

Metro: Rambuteau

foto-17