Arkiv | 4. arrondissement RSS feed for this section

En af de gemte perler

15 mar

h6a2056.jpgOfte holder pariserne de bedste restauranter for sig selv. Selvom Grancoeur næsten ikke kan ligge mere centralt, så skal man virkelig vide, at den er der. Man skal nemlig bevæge sig ind i en port og ind i en gård, godt gemt væk fra turisternes øjne. 

Hos Grancoeur har de en kok bag rette, der har to Michelin-stjerne på cv’et, og som har stået i køkkenet hos verdens fjerde bedste restaurant i Menton i Sydfrankrig.

Og så kunne man jo hurtig tro, at dette sted er et utrolig fornemt etablissement, hvor man kun kan komme hvis pengepungen virkelig bugner. Men tværtimod. Her er søde tjenere, vidunderlig mad, og en afslappet stemning, som jeg tror de fleste vil være vilde med. Og så er priserne helt på et i orden niveau.

Om sommeren sidder man ude i gården, mens man i de koldere måneder sidder inde i det smukke gamle hus fra 1700-tallet.

Grancoeur: 41 Rue du Temple, 75004

Metro: Hôtel de Ville

grandcoeur-paris.jpg

Gør-det-selv på parisisk

20 jun

653x368

DIY, do it yourself, bølgen har også ramt Paris. Konceptet omkring, at gøre-det-selv på en meget feminin måde synes jeg hurtig kan blive lidt kvalm, da mange af de DIY projekter man får smidt i hovedet via sociale medier er mega besværlige og kræver en masse udstyr. Så glansbillede af, at alle kan lave deres egne møbler hvis de bare har en limstift og lidt pastelfarvet garn er jeg ikke helt med på.

Men! I Paris, i Rue de la Verrerie ligger en ret sød lille butik som er 100% dedikeret til DIY. Hos La Petite Épicerie kan man få tonsvis af forskellige dimser, dutter, nips, tråd, sakse, stof, notesbøger, blyanter og farver som kan gøre selv mit anti-diy-hjerte lidt varmt. Det hele har nemlig tilpas med humor og meget af det er tilpas mærkeligt og nuttet til at jeg bare må eje det. Hvem troede fx. at man kunne blive super glad for at finde en lille lyserød pilleæske formet som en fransk makron?

Leder man efter en anderledes værtindegave, en fin ting til fødselsdagsbarnet, eller bare noget skørt og anderledes at tage med hjem fra Paris, så synes jeg man skal slå et smut forbi La Petite Épicerie.

La Petite Épicerie: 74 Rue de la Verrerie, 75004

Metro Hotel de Ville

la petite épicerie

Godnat fra Marais

20 apr

HI232320208

Egentlig vil jeg hellere bruge penge på god mad og shopping end på et fancy hotel. Men nogle gange er der bare nogle hoteller, som man igen og igen går forbi, og drømmer om en dag at kunne bo på. Fx. Ritz, men det er en anden historie.

Et af de hoteller jeg gentagende gange er gået forbi og drømt om er Hotel Bourg Tibourg i det sydlige Marais. Meget diskret i gaden ligger det lille hotel, som ude fra ikke ser ud af meget. På fransk har man begrebet chez vous, som i denne sammenhæng skal forståes som at føle sig hjemme. Og jeg føler mig meget chez moi i dette lille lækre hotel. Det er lige noget for mig med mørke silketapeter, dybe lænestole, tunge kvaster og høje paneler. Jeg bor selv knapt så dekadent og boudoir agtigt, men jeg er vild med stilen, som her er 100% gennemført. Det er sådan et sted, hvor man ikke ville bliver overrasket hvis hotellet havde en påfugl som kæledyr…

Og så er jeg fan af et hotel, som har 24 timers roomservice, og gerne leverer popcorn til den film man nu vil se på værelset.

På Hotel Bourg Tibourg er service en del af deres dna, og de er utrolig venlige til at hjælpe med reservationer, taxaer eller hvad man måtte have af spørgsmål. De har godt forstået, at i en by fyldt med luksus må man gøre sig ekstra umage for at stikke ud fra mængden. Her er en god stemning og en humoristisk sans, som jeg virkelig gerne vil opleve igen.

Bygningen stammer fra 1650, så der er smalle gange og en lille elevator, hvilket er meget typisk for hoteller i Marais.

Hotel Bourg Tibourg:  19 Rue du Bourg Tibourg, 75004

Metro: Saint Paul

06-boutique-hotel-marais

 

Cykelentusiasternes kaffebar

9 apr

e0ba691b4e95f8161524dc0a3408fa3c

En amerikaner og en new zealænder åbnede for ti år siden en lille biks hvor de arrangerede cykelture rundt i byen. Det gør de stadig, men nu har de to cykelentusiaster også åbnet en café, hvor de efter eget udsagn serverer byens bedste kaffe. Jeg ved ikke om det er byens bedste, men den er ihvertfald god. Og jeg går gerne langt for god kaffe.

Selvom Le Peloton Café ikke er overdynget med cykler og plakater med Indurain og Virenque, så fornemmer man godt kærligheden for tohjuleren. Og da jeg er ud af en familie for hvem sommer er lig med Tour de France, så måtte jeg jo opsøge dette lille sted i det sydlige Marais.

Stedet ser ikke ud af meget, men her er en utrolig hyggelig stemning, med en blanding af studerende bagerst i lokalet og lokale stamgæster, som sidder ved disken og får sig en sludder for en sladder.

Vil man gerne se Paris fra en jernhest, så har jeg skrevet lidt om det her, men det kan helt sikkert også være sjovt at være på tur med gutterne her, som har guidede ture på både fransk og engelsk.

Le Peloton Café: 17 Rue du Pont Louis-Philippe, 75004

Metro: Saint Paul

le peloton café_nalou6

Bearnaisen fra mine drømme

31 mar

dsc_0602

At pariserne er gode til at lave mad er old news. Jeg er vild med med det gode gamle traditionelle bistro køkken med coq au vin og tarte tatin. I den helt anden grøft er en nouvelle vague af mere eksperimenterende gastronomi de senere år fløjet gennem Frankrig, og det nordiske aftryk ses tydeligt.

Men nogle gange vil man bare gerne ha’ en go’ bøf. Og til en god bøf skal der selvfølgelig være en god bearnaise. Og man skulle tænke, at sådan en fransk sauce skulle være mulig at opdrive på ethvert gadehjørne. Men ak nej. Selvfølgelig findes det, men det er som om at det ikke er så fancy i Paris med bearnaise som det er i København.

Her er tre gode steder hvor ens sovsetrang kan få frit spil:

Café des Musées: En klassiker i Marais med venlige tjenere, travl frokost rush hour og ærke fransk madkultur. Og så pisker de en bearnaise så englene synger.

Bofinger: Et madpalads kun et stenkast fra Place de la Bastille. Her foregår serveringerne på kæmpe sølvfade, og bearnaisen flyder i en lind strøm. Læs en mere detaljeret beskrivelse af Bofinger her.

La Coupole: Nyd bearnaisen og historiens vingesus på en af byens mest klassiske restauranter, der i sin tid havde en klientel med Picasso, Simone de Bauvoir, Sartre, Man Ray og Edith Piaf.

Café des Musées: 49 Rue de Turenne, 75003

Bofinger: 5-7 Rue de la Bastille, 75004

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

bearnaisesauce_2538894b

Down the rabbit hole

4 mar

au-franc-pinot-113346

Der er visse steder som man simpelthen ikke kan opdage på egen hånd, eller som opdages utrolig tilfældigt. Nogle steder skal man kende nogen, som kender nogen for at finde dem. Det her er et af de steder.

På Ile saint Louis på hjørnet af Quai de Bourbon og Rue des Deux Ponts ligger en mærkelig lille restaurant. Ikke ligefrem et sted man føler er oplagt at gå ind for at spise. Det ser ikke særlig hyggeligt eller indbydende ud. Og derfor ligner det da slet heller ikke et sted hvor man kan danse!

Går man ind fra gaden skal man finde trappen bagerst i restauranten, og herfra gå to etager ned i kælderen, og så åbenbarer sig den mærkeligste og nok den mindste natklub jeg nogensinde har været i.

På første niveau kan man sidde ved små borde og se ned til en lille scene hvor en dj eller et band står og spiller. Nede på nederste niveau er en lille bar, hvor man kan købe diverse øl og forskellige drinks.

Lad det være sagt med det samme, dette er ikke noget fancy sted hvor man svinger Louboutinerne. Men det er sjovt fordi det er så skjult, og på mange måde giver en følelsen af at være sprunget ned i et hul under jorden og være væk fra byen. Og så er det jo kun lokale parisere som kommer her. Eftersom ingen ellers ved at stedet under den lille restaurant eksisterer.

Musiken varierer helt utroligt. Da jeg var der med to veninder stod der en dj i sin egen verden og spillede noget meget syret elektronisk musik. Min veninde fortalte mig, at hun havde været der dagen inden, og der var det Beyoncé der flød ud af højtalerne. Hun fortalte også at hun havde været der hvor der var live jazz. Så man må bare prøve lykken, og så håbe på at det er noget musik man kan lide.

Bistro au Franc Pinot, 1. Quai de Bourbon, 75004

Metro: Pont Marie

tumblr_nq0egw3KOp1t0nuoao1_500

Skandinavisk fransk

8 jan

lg20140915_132

Der er nogle steder man går forbi igen igen, og siger til sig selv, at man skal huske, og så går der alligevel år og dag før man får det gjort. Jaja var ét af de steder. Jeg har boet tæt på, og gået forbi masser af gange, og alligevel kom den aldrig helt ind på lystavlen over noget jeg skulle huske.

Men jeg var glad for jeg endelig fik taget mig sammen. For ikke alene var det rigtig godt, det var også et af de hyggeligste steder jeg har været længe. Gemt væk inde i en gård, ligger denne lille restaurant, som man måske ikke synes ser voldsom fransk ud (nærmere meget skandinavisk), men her  emmer af god stemning, og lokale boho typer, som kommer forbi for at sig noget comfort food og så smutte videre ud i Marais’ natteliv.

Ejeren af stedet, Julien Fouin, er tidligere madanmelder, og har også haft sit eget magasin om gastronomi, og man fornemmer da også, at det er passionerede folk der står bag stedet her.

Her bliver brugt lokale franske råvarer, og menuen er årstidsbestemt. Det er lækkert og simpelt, og let at gå til. Moderne, uden at være fancy, og oldschool uden at være bondsk. Desuden går de utrolig meget op i god vin, og har et bugnende vinkort. Mange af dem endda økologiske. I det hele taget er alt på menuen så vidt muligt økologisk.

Man kan få en særlig børnemenu til en god pris, så tag endelig ungerne med.

Jeg vil foreslå at man bestiller bord. Det kan let gøres på deres hjemmeside.

Jaja, 3 Rue Sainte-Croix de la Bretonnerie, 75004

Metro: Saint Paul

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 23.33.27

Charme, selvtillid og campingvogn

14 dec

LImprobable-1

Hipsterne har fået godt fat i Paris, og har også sneget sig godt og grundigt ind i Marais hvor de bliver til en meget fransk blanding af cool kids, kunstnere, chikke solbrillebærende typer med en mening om alt og fulde af selvtillid. Og et godt sted at møde disse typer er på en af Marais’ hyggeligste nye caféer: L’Improbable.

I en nedlagt gammel garage (selvfølgelig), står en campingvogn, der serverer kaffe, belgiske sandwicher og mad fra Normandiet, hjemmelavet citrontærte og meget mere.

Her emmer af hygge og god stemning. Og da jeg var der, sad der da også et par godt fordybet i et spil backgammon, og nogle studerende der tastede løs på deres computere mens de fladede ud i sækkestole og drak øko citronlemonade.

Det er de færreste turister, der finder dette sted. Selvom det ligger et stenkast fra Rue Vieille du Temple, hvor man normalt skal mase sig frem for masserne, så ligget L’Improbable hel ugeneret og uturistet. Jeg var faktisk selv i tvivl om det var en offentlig café da jeg kom første gang, så lokalt virkede det.

Det er en lille gade, så man kan nok ikke undgå at finde stedet, men hold alligevel godt øje, da det ligger inde i et hus, og ikke som sådan har nogen facade, der vidner om, at der ligger en café.

Tag her hen! Her er utrolig hyggeligt. Det kan også være et sjovt sted at tage hen med børn. Efter en sandwich og en lemonade her, kan man dreje til venstre og lege på den legeplads, der ligger for enden af gaden.

L’Improbable, 5 Rue des Guillemites, 75004

Metro: Hotel de Ville

d0000da57a250ee67ddb43e6bdd18347

På toppen af Marais

19 nov

IMG_2469

Le Perchoir Marais er et af de steder jeg lige overvejer en ekstra gang, om jeg vil dele ud af, da det er et uovertruffen godt sted. Men altså, hvorfor have en blog om gode råd til Paris, hvis man ikke deler de rigtig gode.

Tagterrasser med udsigt til Eiffeltårnet, med cocktails, og lougnestemning er et koncept jeg er helt vild med. Og nu har jeg opdaget den perfekte af slagsen. At opdage noget der ligger i midten af midten af byen er helt underligt, men nogle gange ser man slet ikke det, som er lige for næsen af en, og ofte glemmer man at kigge op.

For hvis man står ved stormagasinet BHV Marais og kigger op på deres tag, så vil man opdage, at der gemmer sig et eller andet der oppe. Noget som ved første øjekast ligner en lukket fest, eller en fantastisk personalegode af en frokoststue.

Men nej, dette er tagterrassen Le Perchoir Marais, åben for alle, også når BHV er lukket. På hverdage er der faktisk først åbent når butikken er lukket.

Indgangen finder man ved bagsiden i Rue de la Verrerie. Her går man ind i butikken, og tager så en elevator op, for så at befinde sig i noget der ligner nogle mærkelige lukkede kontorgange. Men den er god nok. Pludselig står man på den mest fabelagtige terrasse, med udsigt lige over på Hotel de Ville, og med Eiffeltårnet glimtende i horisonten.

Her lyder bløde toner fra dj’en, og baren serverer utrolig delikate drinks, champagne og rosé, som man kan nyde under åben himmel.

Her er åbent i sommerhalvåret mandag-lørdag fra 20.15-02 (onsdage dog først fra kl 21.15), og søndag fra kl. 12. I vinterhalvåret er der kun åbent torsdag, fredag og lørdag.

Le Perchoir Marais, 37 Rue de la Verrerie, 75004

Metro: Hotel de Ville

Skærmbillede 2015-11-19 kl. 09.35.23

Et studie i god smag

10 nov

Paris2_0

Hver gang den tunesiske designer Azzedine Alaïa giver lyd fra sig, stopper verden og lytter. Han holder kun modeshows når han føler han har noget nyt at tilføje sin fantastiske portfolio, hvilket sidste gang var i 2011.

Så når der nu så sjældent kommer nyt fra ham på modescenen, er det godt at han har et galleri, hvor man kan komme og lade sig inspirere. Ikke fordi det nødvendigvis har noget med mode at gøre. Men simpelthen fordi at Alaïa er indbegrebet af god og sikker smag. Også når det kommer til kunst.

Så hver gang der er noget på programmet i hans galleri, er jeg ret overbevist om at jeg vil blive overrasket, rørt og få mit hoved sat på prøve. Sidst jeg var der havde galleriet udstillet fotografier fra World Press Photo 2015. Et udvalg af nogle meget stærke og meget forskellige billeder, som jeg er sikker på, at selv folk der ikke interessere sig for fotokunst, vil få noget ud af at se på.

For tiden (til 27. december 2015) udstiller de en stor installation lavet af den amerikanske kunstner Kris Ruhs, en ustillinger jeg glæder mig til at se i slutningen af november.

De fleste kommer forbi Marais når de er i Paris, og når man er på de kanter, så bør man lige slå et smut forbi Alaïa. Det er gratis, og galleriet har en meget overskuelig størrelse.

Galerie Azzedine Alaïa, 18 Rue de la Verrerie, 75004

Metro: Hotel de Ville

Entrée-Expo-World-Press-Photo-F