Arkiv | juni, 2018

Stedet med sin egen valuta

20 jun

le-mesturet-le-recap1

Et stenkast fra den gigantiske banegård Gare du Nord ligger det lille ret mærkelige sted: La Pointe du Grouin. Maden er med udgangspunkt i det bretonske køkken, og det er i sig selv ikke så mærkeligt, men stedet her har opfundet sit eget betalingssystem med egen møntfod. Man skal altså putte sine euro i en sjov automat ved baren, for at få dem vekslet til grouin – 1 grouin svarer til 1 €. Det er lidt et mystisk system, men med et utal af restauranter i Paris, så er det en sjov idé, for at få restauranten til at skille sig ud.

Mad fra Bretagne i Nordfrankrig har ry for at være ret bastant, men er yderst velsmagende, og vil nok gå under termen comfort food.

Ejeren og kokken Thierry Breton stod egentlig i køkkenet på Hotel Ritz, men ville hellere have sit eget sted, med små hjemmelavede retter, som skulle få folk til at føle sig hjemme. Han har åbnet flere restauranter i gaden, og altså senest La Pointe du Grouin.

Man kan ikke reservere bord, så man må bare dukke op og prøve lykken. Her er heller ikke rigtig nogle tjenere. Man bestiller mad og drikke i baren, og henter det også selv når det er klar. Man finder også selv den vin man vil drikke.

Vent evt. til regningen kommer med at veksle, da man ikke kan bytte pengene tilbage til euro. Og så kan man hurtig stå med nogle “fantasi-penge” man ikke kan bruge andre steder.

La Pointe du Grouin: 8 rue de Belzunce, 75010

Metro: Gare du Nord

DIMITRI ROULLEAU-GALLAIS

Reklamer

På sporet af street art

8 jun

Invader-header-dscf0636.jpg

Hvis man som mig, elsker at slentre rundt i Paris, så har man nok mere end én gang lagt mærke til at Paris’ facader ofte bliver brugt som lærred af byens street art kunstnere. Noget mere vellykket end andet, men især en kunstner har gennem årene gjort sig særlig bemærket med sine karakteristiske små mosaikker; Invader kalder han sig. Ingen ved rigtig hvem han er, men han har efterhånden opnået kultstatus rundt om i verden, hvor hans værker pludselig dukker op. På sin hjemmeside beskriver han sig selv som en hacker af det offentlig rum, som spreder en virus med sine mosaikker.

Trods massiv overvågning lykkes det ham en gang at opsætte seks af sine små mosaikker på Louvre i Paris, og blev derved den eneste nulevende kunstner til at have værker udstillet på det ikoniske museum.

På hans hjemmeside kan man følge ham rundt om i verden, hvor han har efterladt sig sin kunst. Det er ud over Paris bl.a. i Hong Kong, New York, Buthan, London, Marrakech, Sao Paulo, Mombasa, Melbourne og Rom for at nævne nogle stykker.

Så når man nu alligevel tuller rundt og nyder stemningen, så husk at se op. Måske får man øje på noget helt særligt. Man kan også gøre det til en projekt at finde hans værker rundt om i byen. Klik her for at se hvor 

TELEMMGLPICT000136561836_trans_NvBQzQNjv4BqpVlberWd9EgFPZtcLiMQfyf2A9a6I9YchsjMeADBa08