Arkiv | 10. arrondissement RSS feed for this section

Stedet med sin egen valuta

20 jun

le-mesturet-le-recap1

Et stenkast fra den gigantiske banegård Gare du Nord ligger det lille ret mærkelige sted: La Pointe du Grouin. Maden er med udgangspunkt i det bretonske køkken, og det er i sig selv ikke så mærkeligt, men stedet her har opfundet sit eget betalingssystem med egen møntfod. Man skal altså putte sine euro i en sjov automat ved baren, for at få dem vekslet til grouin – 1 grouin svarer til 1 €. Det er lidt et mystisk system, men med et utal af restauranter i Paris, så er det en sjov idé, for at få restauranten til at skille sig ud.

Mad fra Bretagne i Nordfrankrig har ry for at være ret bastant, men er yderst velsmagende, og vil nok gå under termen comfort food.

Ejeren og kokken Thierry Breton stod egentlig i køkkenet på Hotel Ritz, men ville hellere have sit eget sted, med små hjemmelavede retter, som skulle få folk til at føle sig hjemme. Han har åbnet flere restauranter i gaden, og altså senest La Pointe du Grouin.

Man kan ikke reservere bord, så man må bare dukke op og prøve lykken. Her er heller ikke rigtig nogle tjenere. Man bestiller mad og drikke i baren, og henter det også selv når det er klar. Man finder også selv den vin man vil drikke.

Vent evt. til regningen kommer med at veksle, da man ikke kan bytte pengene tilbage til euro. Og så kan man hurtig stå med nogle “fantasi-penge” man ikke kan bruge andre steder.

La Pointe du Grouin: 8 rue de Belzunce, 75010

Metro: Gare du Nord

DIMITRI ROULLEAU-GALLAIS

Houston we don’t have a problem

8 maj

paris-texas

Som skrevet tidligere, så er Rue du Faubourg Saint-Denis det nye place to be for first movers, fashionistaere, hipstere og alle os andre.

En af gadens fancy nye restauranter hedder Paris Texas og er lige efter mit hjerte: sejt interiør, venlig betjening og lækker instagram indbydende mad.

Det er folkene bag PNY, som jeg har skrevet om før, der står bag endnu et burger sted, og forkærligheden for guds eget land fornægter sig ikke. Men da vi jo er i Paris, så er det jo burgere på den chikke måde. Mais bien sûr!

Pulled pork burger, kartoffelmos og cocktails: en treenighed der er til at forholde sig til.

Kødet er fra køer der har mæsket sig i korn i Normandiet, og grillet på kul over egen Texas grill (ja det er åbenbart en ting…). Deres kok beskriver de selv som en barbecue ninja, som laver autentisk texansk mad. Nu har jeg ikke været i Texas, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men godt er det, og så oven i købet til gode priser.

Og så er jeg sikker på, at de fleste der er i Paris med børn, vil kunne gøre deres unger utrolig glade med mad her.

Paris Texas: 74 Rue du Faubourg Saint-Denis, 75010

Metro: Château d’ Eau

paristexas-05182

Der er en ny gade i byen

20 apr

_MG_6713-Modifier

Det ene år er det Marais som tager første præmien for at være Paris’ mest hippe kvarter. Så går turen videre til SoPi (South Pigalle), og nu blæser vinden endnu engang en ny vej, hen hvor alle gerne vil ses, caféejerne kæmper om din kaffelyst, og eksperimenterende restauranter popper op som paddehatte.

Hvis man vil være hip med de hippeste af de hippe, skal man nu gå på opdagelse i Rue du Faubourg Saint-Denis.

Med sådanne kvarterer og gader i Paris, er det som om der er en fælles konsensus om, at nu er det tid til nye græsgange for byens first movers, og så må det være kombinationen af, at det skal være tilpas billigt for de nye iværksættere, tilpas trashy og grimt, tilpas med trafikkaos, og tilpas med lokale, for at sådan et sted opstår. Og det er det i den grad gjort her.

Rue du Faubourg Saint-Denis har det hele; caféer, grønthandlere, computerbutikker, fancy restuaranter, små gallerier, og så småt også flere og flere seje butikker.

Et af de rigtig hyggelige steder i den lange gader er Peonies Paris. Med kombinationen af kaffebar og blomsterbutik, træder man ind i et på alle måder velduftende, og pastelfarvet univers. Gulvet er grønt, borderne lyserøde, og mens man indtager sin (virkelig) gode kop kaffe, kan man overveje hvilken af de (virkelig) fine buketter man vil have med sig hjem.

Her er god kaffe, matcha te, glutenfri kage, avocadomadder, og morgenmad der er et instagramopslag værdigt.

Peonies Paris: 81 Rue du Faubourg Saint-Denis, 75010

Metro: Strasbour – Saint-Denis

_MG_6730

Kaffe jagten

19 jan

skaermbillede-2017-01-19-kl-13-42-26

De fleste parisere (og mig – pariser by heart) er i en evig søgen efter den perfekte kaffe. Og uden at sige for meget, så tror jeg min egen personlige søgen er kommet til en ende. For da jeg besøgte Republique of Coffee,  var det som om at alt faldt på plads i historien om den perfekte latte.

På hjørnet til den store Place de la République ligger dette sted, som jeg nu vil anbefale som byens bedste kaffe. Ja det er store ord, og måske er det bedre at sige én af byens bedste kaffer. For god kaffe er jo virkelig en smagssag, så jeg må hellere være diplomatisk, og holde mig til den sidste formulering: en af byens bedste kaffer.

Men det siger nu heller ikke så lidt. For man kan dælme få meget kaffe i Paris!

Hos Republique of Coffee er der den rette mængde af hipster coolness, til at det stadig er hyggeligt og moderne, uden at det bliver trættende og lige lovlig hipt. Blå borde, gule kopper, pink neonskilt, og Paris’ brusende trafik lige uden for. Det er lige som det skal være.

Jeg har ikke prøvet maden, men det ser lækkert ud. Så en kombi af mad og så en masse kaffe tror jeg godt jeg kan anbefale.

Republique of Coffee: 2 Boulevard Saint-Martin, 75010

Metro: République
skaermbillede-2017-01-19-kl-13-36-59

Start dagen med pandekager

10 nov

Billede 2

Hvis man godt kan lide pandekager, kold juice i store glas, og friskbrygget kaffe, eller bacon, æg, ristet brød og hvad der ellers høre til en skøn morgenmad så vil Holybelly nok falde i de flestes smag.

Holybelly er en af de der utrolig hyggelige lidt dineragtige caféer, som virkelig har forstået cafétidsånden, med lækker comfortfood i trendy hjemlige og lidt bohemeagtige omgivelser. Menuen skifter hver måned efter hvad sæsonen har at byde på.

Der er altid mange mennesker her, og da man ikke kan bestille bord kan det være en god idé at komme tidligt. Der er ikke voldsomt mange tomandsborde, og ellers et stort bord bagerst i det smalle lokale hvor man sidder side om side. Det er med til at give den hjemlige afslappede stemning, som var til brunch hos nogle nære venner. Og bliver man træt af at sidde tæt, kan man gå over i hjørnet og tage et spil på pinball maskinen.

Stedet er ejet af et fransk-canadisk par fra Vancouver. Så alle tjenere her begår sig fejlfrit på engelsk, hvilket kan være en smule befriende. En del af konceptet er, at det skal være et internationalt miljø at træde ind i, og derfor er engelsk det naturlige valg. Og internationalt virkede det da også da jeg var der, hvor jeg sad blandt nordmænd, amerikanere, franskmænd og japanere.

Holybelly, 19 Rue Lucien Sampaix, 75010

Metro: Jacques Bonsergent

20131020_132103