Arkiv | Nyd stemningen RSS feed for this section

En af de gemte perler

15 mar

h6a2056.jpgOfte holder pariserne de bedste restauranter for sig selv. Selvom Grancoeur næsten ikke kan ligge mere centralt, så skal man virkelig vide, at den er der. Man skal nemlig bevæge sig ind i en port og ind i en gård, godt gemt væk fra turisternes øjne. 

Hos Grancoeur har de en kok bag rette, der har to Michelin-stjerne på cv’et, og som har stået i køkkenet hos verdens fjerde bedste restaurant i Menton i Sydfrankrig.

Og så kunne man jo hurtig tro, at dette sted er et utrolig fornemt etablissement, hvor man kun kan komme hvis pengepungen virkelig bugner. Men tværtimod. Her er søde tjenere, vidunderlig mad, og en afslappet stemning, som jeg tror de fleste vil være vilde med. Og så er priserne helt på et i orden niveau.

Om sommeren sidder man ude i gården, mens man i de koldere måneder sidder inde i det smukke gamle hus fra 1700-tallet.

Grancoeur: 41 Rue du Temple, 75004

Metro: Hôtel de Ville

grandcoeur-paris.jpg

Advertisement

Europas største restaurant

10 nov

felicita-antoinedelemarre-paris-zigzag-e1527863113287.png

En restaurant med plads til 1000 gæster lyder umiddelbart hverken særlig hyggelig, eller særlig parisisk. Og det er muligt det ikke er så parisisk, men hyggeligt, det er det virkelig, for når Big Mamma Group går i gang, så går de all in. Og det betyder nu, at det nyeste skud på stammen er ikke bare Paris’ største, men faktisk Europas største og nok også sjoveste restaurant. Eller det vil sige, her er faktisk flere restauranter. La Felicità spreder sig nemlig over 4500 kvm, og rummer fem forskellige køkkener og tre barer. Restauranten er beliggende i det 13. arrondissement. Et kvarter som ikke har gjort meget væsen af sig, indtil Station F start-up hub blev grundlagt her i de gamle toghaller for lidt over et år siden. Efter nyheden om Brexit, søger flere og flere unge iværksættere mod andre europæiske lande, hvilket fik tech mogul Xavier Niel til at spytte 300 millioner $ i kassen, for at få dette sted op og kører. Her er plads til ca. 3000 skriveborde, og huser bl.a. Facebook, L’Oréal og Microsoft.

Så mange mennsker skal selvfølgelig have et sted at indtage deres måltider, og det er her Big Mamma kommer ind i billedet. Det er en utrolig historie, for på bare tre år har mændene bag Big Mamma, Tigrane Seydoux og Victor Lugger, lanceret et italiensk madimperium, der har spredt sig som en steppebrand i Paris, og gjort deres resturater til nogle af byens mest besøgte, som aften efter aften har kø ud på gaden.

La Felicità er kædens syvende restaurant, og ikke mindre fantastisk end de seks andre. At sige det er lidt som en stor kantine, lyder ikke super tiltrækkende, men den klassiske bordservering er valgt fra, og man står i kø ved de forskellige køkkener man nu engang ønsker, og sætter sig så der i hallen man synes bedst om. Det kunne f.eks. være uden for en af de store togvogne som står her inde.

Ud over servering af sprøde pizzaer og al dente pastaretter, gør stedet sig også meget i kulturelle arrangementer, så her både er live koncerter, kunstudstillinger, festivaller, filmvisninger og her i sommer også VM fodbold på storskærm.

Restauranten har åben alle ugens dage, og er bestemt også velegnet til at besøge med børn. En lille note: Husk at gå ind på deres toiletter, det er bestemt et besøg værd…

La Felicità: 55 Boulevard Vincent Auriol Station F, 75013

Metro: Bibliothèque François Mitterrand

concert-paris-restaurant-la-felicita-1.jpg

 

Stedet med sin egen valuta

20 jun

le-mesturet-le-recap1

Et stenkast fra den gigantiske banegård Gare du Nord ligger det lille ret mærkelige sted: La Pointe du Grouin. Maden er med udgangspunkt i det bretonske køkken, og det er i sig selv ikke så mærkeligt, men stedet her har opfundet sit eget betalingssystem med egen møntfod. Man skal altså putte sine euro i en sjov automat ved baren, for at få dem vekslet til grouin – 1 grouin svarer til 1 €. Det er lidt et mystisk system, men med et utal af restauranter i Paris, så er det en sjov idé, for at få restauranten til at skille sig ud.

Mad fra Bretagne i Nordfrankrig har ry for at være ret bastant, men er yderst velsmagende, og vil nok gå under termen comfort food.

Ejeren og kokken Thierry Breton stod egentlig i køkkenet på Hotel Ritz, men ville hellere have sit eget sted, med små hjemmelavede retter, som skulle få folk til at føle sig hjemme. Han har åbnet flere restauranter i gaden, og altså senest La Pointe du Grouin.

Man kan ikke reservere bord, så man må bare dukke op og prøve lykken. Her er heller ikke rigtig nogle tjenere. Man bestiller mad og drikke i baren, og henter det også selv når det er klar. Man finder også selv den vin man vil drikke.

Vent evt. til regningen kommer med at veksle, da man ikke kan bytte pengene tilbage til euro. Og så kan man hurtig stå med nogle “fantasi-penge” man ikke kan bruge andre steder.

La Pointe du Grouin: 8 rue de Belzunce, 75010

Metro: Gare du Nord

DIMITRI ROULLEAU-GALLAIS

På sporet af street art

8 jun

Invader-header-dscf0636.jpg

Hvis man som mig, elsker at slentre rundt i Paris, så har man nok mere end én gang lagt mærke til at Paris’ facader ofte bliver brugt som lærred af byens street art kunstnere. Noget mere vellykket end andet, men især en kunstner har gennem årene gjort sig særlig bemærket med sine karakteristiske små mosaikker; Invader kalder han sig. Ingen ved rigtig hvem han er, men han har efterhånden opnået kultstatus rundt om i verden, hvor hans værker pludselig dukker op. På sin hjemmeside beskriver han sig selv som en hacker af det offentlig rum, som spreder en virus med sine mosaikker.

Trods massiv overvågning lykkes det ham en gang at opsætte seks af sine små mosaikker på Louvre i Paris, og blev derved den eneste nulevende kunstner til at have værker udstillet på det ikoniske museum.

På hans hjemmeside kan man følge ham rundt om i verden, hvor han har efterladt sig sin kunst. Det er ud over Paris bl.a. i Hong Kong, New York, Buthan, London, Marrakech, Sao Paulo, Mombasa, Melbourne og Rom for at nævne nogle stykker.

Så når man nu alligevel tuller rundt og nyder stemningen, så husk at se op. Måske får man øje på noget helt særligt. Man kan også gøre det til en projekt at finde hans værker rundt om i byen. Klik her for at se hvor 

TELEMMGLPICT000136561836_trans_NvBQzQNjv4BqpVlberWd9EgFPZtcLiMQfyf2A9a6I9YchsjMeADBa08

 

 

 

Made in France

30 maj

Empreintes

Paris har alle dage været god til at få butikker frem med noget på hjertet. Om det er små specialforretninger, eller store magasiner med gennemgående temaer. Så er det altid gjort med øje for detaljen og med god kvalitet i fokus.

I det nordlige Marais ligger en 600 kvm stor butik i fire etager, som ingen ser. Empreintes gør ikke meget væsen af sig, så man skal være opsøgende for at finde den. Konceptet er at alt er made in France af franske håndværkere, hvor man ønsker at distancere sig fra køb-og-smid-væk tendensen. Butikken er blevet til med støtte fra Syndicat professionel des métiers d’art som hjælper mere end 6000 kunsthåndværkere i Frankrig med at få deres produkter ud over stepperne.

Her kan man finde små unikke keramikting, fotografier, håndlavede møbler, tegninger, bøger, smykker og ikke mindst en kaffebar, som selvfølgelig servere kaffen i kopper der er til salg i butikken.

Er man ikke til den slags ting, så er det alligevel en sjov bygning at besøge, som fra 1930’erne husede en juvelér, der lavede smykker for Chanel. I 2008 overtog nogle italienere så huset og solgte dyrt italiensk tøj, men i 2016 fandt huset tilbage til sine rødder, hvor man udvikler og laver smukt håndværk i alle afskygninger, og sørger for at unge håndværkere har en salgsplatform for deres produkter.

Empreintes betyder fodspor eller fingeraftryk, og det må man sige de får sat sig her. Man skal bare lige finde dem.

Empreintes: 5 Rue de Picardie, 75003

Metro: Filles du Calvaire

Mere fransk bliver det ikke

7 apr

Escargot-Montorgeuil-paris-500

Det her bliver måske et lidt mærkeligt indlæg: for jeg vil nu anbefale en sneglerestaurant, selvom jeg ikke selv spiser snegle. Men L’Escargot Montorgueil er nærmest en institution i Paris, og vil man ud og have det klassiske af det klassiske af fransk cuisine, så vil dette være et rigtig godt bud. Og jeg vil lige skynde mig at sige, at man bestemt også kan få andet end snegle.

Restauranten åbnede sine døre første gang tilbage i 1832. I 1919 var det André Terrail (grundlæggeren af den legendariske restaurant Tour d’Argent) som overtog etablissementet.

L’Escargot har alle dage været et stamsted for nogle af byens kendisser. Det var en af Proust’ yndlingsrestauranter, ligesåvel som Dali også ofte var gæst her. Også Yves Saint Laurent var i mange år stamgæst og brugte en af restaurantens private saloner hver gang han skulle have selskaber med ud og spise.

For et par år siden lukkede L’Escargot helt ned, for at få sat alle lokalerne i stand, og få etableret en terrasse foran restauranten, så man rigtig kan sidde og se på folk (og blive set på). Så nu fremstår restauranten smuk, velholdt og enormt indbydende.

Er man til snegle er det et af de bedste steder i byen at indtage dem. Sneglene kommer fra Bourgogne, som eftersignende “dyrker” de bedste snegle i verden pga. områdets næringsrige jord.

Som sagt, så er jeg ikke til snegle. Så er det jo heldigt at de også serverer en rigtig god steak frites.

L’Escargot Montorgueil: 38 Rue Montorgueil, 75001

Metro: Étienne Marcel

L escargot_Photos Elodie Dupuis_008

Jul i Paris

6 dec

8086016406_9369b3f03b_b

Her i denne søde juletid vil jeg opfordre alle til at tage til Paris. De fleste forbinder ikke Paris med jul, men det synes jeg bestemt man bør gøre, for er der nogle der forstår at jule igennem så er det Pariserne. Og franskmændende i det hele taget. Der bliver gået til den med julelys over alt, utrolige butiksvinduer med dansende bamser og farvefulde gaver. Og alle konditorier med respekt for sig selv giver den max gas med julekager, som hvert år overgår sig selv i smukke former og farver.

Efterhånden er det blevet sådan for mig, at jeg ikke kommer ordenligt i julestemning uden et decemberbesøg til Paris. Her kommer man nemlig i julestemning intravenøst med julemarkederne over hele byen, der dufter af en skøn blanding af vin chaud, friture og pandekager.

Læs her om gode tips til Paris i julen.

013

Picasso og Man Rays stamsted

14 nov

DSC4168

Det er muligt, at dette ikke er en af de aller mest skjulte perler, men en perle det er det: La Coupole.

I det store art deco dekorerede lokale fra 1927 er her altid fuld af mennesker, og et hav af tjenere der smukt koordineret farer rundt blandt de mange borde og tager imod folks bestillinger. Her kan sidde mere end 400 gæster, så tjenerne har travlt.

I sin guldalder var stedet flittigt besøgt af alle de ville være noget ved musikken: Picasso, Brassai, Man Ray, Hemingway, Matisse, Joyce, Josephine Baker. Senere gik stedet lidt i dvale, indtil slut 60’erne hvor Gainsbourg, Birkin og  Patti Smith igen gjorde stedet til byens place-to-be.

Mange af de kunstnere som igennem tiderne har været stamkunder hos La Coupole har betalt for deres måltider med deres kunst. På den måde er restauranten dekoreret med kunst i verdensklasse, blandt andet af kunstnere som Marc Chagall, Yves Klein og Fernand Léger

Er man på kort visit i byernes by, så vil dette være et oplagt sted at tage hen. Man får den historiske pariser stemning på rekord tid, og franske retter lige som man drømmer om: løgsuppe, steak frites, fruits de mer, fois gras, crème brûlée, millefeuille for bare at nævne nogle stykker.

Bliver lyset pludselig slukket midt i middagen skal man ikke blive forskrækket; det er bare tjenerene, som skal synge fødselsdagssang for en gæst. Det kan ske flere gange i løbet af en aften. Det er pinligt på den stærkt underholdende måde.

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

Metro: Vavin

image

 

 

Til højre for teateret

25 okt

Skærmbillede 2017-10-25 kl. 13.33.51

Jeg har sat mig for, at jeg vil udforske nye områder i Paris. Og selvom kvarteret omkring Odéon næste ikke kan blive mere centralt, så er det ikke et sted jeg har gjort det så meget i. Og det skal der virkelig laves om på, for det er et superhyggeligt kvarter, hvor man kan få pariserstemning i løbet af nul komma fem.

Sidst jeg var i Paris var planen at udforske området ved også at bo der, og det gjorde jeg på Hôtel Michelet Odéon, som simpelthen ligger på Place de l’Odéon. Så det bliver ikke meget mere centralt end det. Og selv hvis man ikke finder den del af byen særlig spændende (hvilket jeg tvivler på), så er det stadig et meget centralt beliggende hotel, med god metroforbindelse til hele byen (og til lufthavnen).

Det er et lille hotel, som ikke gør meget væsen af sig. Men personalet er utrolig venligt og hjælpsomt. Morgenmaden er helt fin, og fra værelserne kan man kigge ind i ægte pariserlejligheder. Prisen er moderat, men kommer man uden for højsæson, kan man få rigtig gode priser.

I sommerhalvåret sidder folk og daser under hvide parasoller på pladsen foran det fine teater, og drikker kaffe og kølige drinks.

Hôtel Michelet Odéon: 6 Place de l’Odéon, 75006

Metro: Odéon (RER: Luxembourg)

le-cafe-de-l-odeon

Det lyserøde hus

5 jul

DC2WbSDWsAA3HW2

Italienske Big Mamma Group må grine hele vejen til banken, for foran alle deres restauranter rundt omkring i byen er der køer langt ud på gaden. Og deres nyeste skud på stammen er ingen undtagelse.

I et lyserødt hus i fire etager, i det super hippe SoPi (South Pigalle) ligger nu Pink Mamma. Og kun et par uger gammel er det allerede en kæmpe succes.

Jeg var her med min mor, og selvom vi kom en halv time før de åbnede, måtte vi stå i kø, sammen med noget der lignede det halve Paris. Men ind kom vi, og det var hele ventetiden værd.

Konceptet er til at forstå: italiensk mad som mamma ville lave den, til billige penge, i et super lækkert miljø. Og det skaber en stor fangruppe.

Maden er dejlig enkel og enormt velsmagende. Tjenerne er søde, og meget italienske, og vi blev da også mødt af hele tjenerstaben, som lige før åbning stillede sig ud midt på gaden, og 25 mand høj råbte til alle os i køen “buonasera!”. 

Hele vejen op gennem huset er der forskellige rum til at spise i; det ene flottere end det andet. Og når man nu er her, må man endelig også huske at gå ned i kælderen til deres toiletter. Herfra kan man nemlig kigge ind i deres kølerum, hvor alt kødet hænger og modnes. Det er ihvertfald første gang jeg har vasket hænder, til udsigten af en krogmodnet okse. Når jeg skriver det her, kan jeg godt se det måske lyder makabert, men det var det ingenlunde. Det var bare sejt, og en super måde, at vise sin restaurant frem på.

De åbner kl 19, så enten skal man komme tidligt (18.30) eller sent, efter kl 21. Man skal ikke lade sig skræmme af køen; der er trods alt fire etager, at fordele folk på.

Man kan ikke reservere bord.

Pink Mamma: 20bis Rue de Douai, 75009

Metro: Pigalle

DDBIzpWXoAAhNBU

← Older Entries