Arkiv | Spis Paris RSS feed for this section

Italiensk hot spot

28 aug

At flytte ind i Jean Paul Gaultiers gamle lokaler forpligter på en eller anden måde. Også selvom det ikke længere er couture der bliver langet over disken, men lækre pastaretter og pizzaer.

Daroco serverer ligesom rigtig mange andre i Paris italiensk mad. Konkurrencen er virkelig hård da det er som om det italienske køkken er mere dominerende i byen end nogensinde. Så det gælder om at oplevelsen er god fra start til slut, og det formår de hos Daroco, hvor personalet er enormt venligt, og sørger for at man har hvad man skal bruge, og al maden er hjemmelavet, og smager så englene synger.

Menuen er enkel, men gennemtænkt til at se godt ud på Instagram. Og det er da også jævnt hen et ret smukt publikum de betjener her på adressen. Stedet er lynhurtig blevet et fashionista hot spot, og under modeugen kan man godt glemme at få bord uden en reservation.

Jeg synes dog ikke man skal lade sig skræmme af bloggertyperne, men tage forbi hvis man drømmer om en perfekt kogt pasta, og en lækker italiensk rosé. Når jeg tænker tilbage på mit besøg her bliver jeg helt sulten, så jeg kan faktisk ikke vente med at komme forbi igen.

De har også en lille børnemenu, så børn er velkomne.

Reservation anbefales.

Daroco: 6 Rue Vivienne, 75002

Metro: Bourse

En af de gemte perler

15 mar

h6a2056.jpgOfte holder pariserne de bedste restauranter for sig selv. Selvom Grancoeur næsten ikke kan ligge mere centralt, så skal man virkelig vide, at den er der. Man skal nemlig bevæge sig ind i en port og ind i en gård, godt gemt væk fra turisternes øjne. 

Hos Grancoeur har de en kok bag rette, der har to Michelin-stjerne på cv’et, og som har stået i køkkenet hos verdens fjerde bedste restaurant i Menton i Sydfrankrig.

Og så kunne man jo hurtig tro, at dette sted er et utrolig fornemt etablissement, hvor man kun kan komme hvis pengepungen virkelig bugner. Men tværtimod. Her er søde tjenere, vidunderlig mad, og en afslappet stemning, som jeg tror de fleste vil være vilde med. Og så er priserne helt på et i orden niveau.

Om sommeren sidder man ude i gården, mens man i de koldere måneder sidder inde i det smukke gamle hus fra 1700-tallet.

Grancoeur: 41 Rue du Temple, 75004

Metro: Hôtel de Ville

grandcoeur-paris.jpg

Europas største restaurant

10 nov

felicita-antoinedelemarre-paris-zigzag-e1527863113287.png

En restaurant med plads til 1000 gæster lyder umiddelbart hverken særlig hyggelig, eller særlig parisisk. Og det er muligt det ikke er så parisisk, men hyggeligt, det er det virkelig, for når Big Mamma Group går i gang, så går de all in. Og det betyder nu, at det nyeste skud på stammen er ikke bare Paris’ største, men faktisk Europas største og nok også sjoveste restaurant. Eller det vil sige, her er faktisk flere restauranter. La Felicità spreder sig nemlig over 4500 kvm, og rummer fem forskellige køkkener og tre barer. Restauranten er beliggende i det 13. arrondissement. Et kvarter som ikke har gjort meget væsen af sig, indtil Station F start-up hub blev grundlagt her i de gamle toghaller for lidt over et år siden. Efter nyheden om Brexit, søger flere og flere unge iværksættere mod andre europæiske lande, hvilket fik tech mogul Xavier Niel til at spytte 300 millioner $ i kassen, for at få dette sted op og kører. Her er plads til ca. 3000 skriveborde, og huser bl.a. Facebook, L’Oréal og Microsoft.

Så mange mennsker skal selvfølgelig have et sted at indtage deres måltider, og det er her Big Mamma kommer ind i billedet. Det er en utrolig historie, for på bare tre år har mændene bag Big Mamma, Tigrane Seydoux og Victor Lugger, lanceret et italiensk madimperium, der har spredt sig som en steppebrand i Paris, og gjort deres resturater til nogle af byens mest besøgte, som aften efter aften har kø ud på gaden.

La Felicità er kædens syvende restaurant, og ikke mindre fantastisk end de seks andre. At sige det er lidt som en stor kantine, lyder ikke super tiltrækkende, men den klassiske bordservering er valgt fra, og man står i kø ved de forskellige køkkener man nu engang ønsker, og sætter sig så der i hallen man synes bedst om. Det kunne f.eks. være uden for en af de store togvogne som står her inde.

Ud over servering af sprøde pizzaer og al dente pastaretter, gør stedet sig også meget i kulturelle arrangementer, så her både er live koncerter, kunstudstillinger, festivaller, filmvisninger og her i sommer også VM fodbold på storskærm.

Restauranten har åben alle ugens dage, og er bestemt også velegnet til at besøge med børn. En lille note: Husk at gå ind på deres toiletter, det er bestemt et besøg værd…

La Felicità: 55 Boulevard Vincent Auriol Station F, 75013

Metro: Bibliothèque François Mitterrand

concert-paris-restaurant-la-felicita-1.jpg

 

Toget afgår ved middagstid

17 aug

1

Vil man virkelig se Paris spille med musklerne skal man tage til det 16. arrondissement; her bor nemlig de rigeste parisere i deres enorme lejligheder. Det kan godt være et lidt overset område af byen, da her ikke er så mange direkte turistatraktioner. Det synes jeg jo så bare gør kvarteret endnu mere interessant.

I dette utrolige velhavende kvarter ligger en af mine nye favoritter: La Gare. I en gammel togstation, faktisk nærmest på den gamle perron, kan man indtage et måltid, der får englene til at synge.

Man kommer ind i en lækker lobby af en slags, men man skal gå ned ad trappen til venstre, for at se stedet udfolde sig. Her ligger et af byens måske smukkeste lokaler, og fortsætter man ud kommer man til en af byens måske hyggeligste gårdhaver, hvor man kan sidde under åbenhimmel med kulørte lamper, og en pétanquebane til fri afbenyttelse.

Maden er moderne fransk, og utrolig lækker. Nok ikke det billigste sted i byen, men det er bestemt også set dyrere.

Da jeg besøgte stedet her var her masser af børnefamilier. Så selvom det er et sted med fine hvide duge, så er børn bestemt velkomne.

La Gare: 19 Chaussée de la Muette, 75016

Metro: La Muette

Skærmbillede 2018-08-17 kl. 15.10.29

Stedet med sin egen valuta

20 jun

le-mesturet-le-recap1

Et stenkast fra den gigantiske banegård Gare du Nord ligger det lille ret mærkelige sted: La Pointe du Grouin. Maden er med udgangspunkt i det bretonske køkken, og det er i sig selv ikke så mærkeligt, men stedet her har opfundet sit eget betalingssystem med egen møntfod. Man skal altså putte sine euro i en sjov automat ved baren, for at få dem vekslet til grouin – 1 grouin svarer til 1 €. Det er lidt et mystisk system, men med et utal af restauranter i Paris, så er det en sjov idé, for at få restauranten til at skille sig ud.

Mad fra Bretagne i Nordfrankrig har ry for at være ret bastant, men er yderst velsmagende, og vil nok gå under termen comfort food.

Ejeren og kokken Thierry Breton stod egentlig i køkkenet på Hotel Ritz, men ville hellere have sit eget sted, med små hjemmelavede retter, som skulle få folk til at føle sig hjemme. Han har åbnet flere restauranter i gaden, og altså senest La Pointe du Grouin.

Man kan ikke reservere bord, så man må bare dukke op og prøve lykken. Her er heller ikke rigtig nogle tjenere. Man bestiller mad og drikke i baren, og henter det også selv når det er klar. Man finder også selv den vin man vil drikke.

Vent evt. til regningen kommer med at veksle, da man ikke kan bytte pengene tilbage til euro. Og så kan man hurtig stå med nogle “fantasi-penge” man ikke kan bruge andre steder.

La Pointe du Grouin: 8 rue de Belzunce, 75010

Metro: Gare du Nord

DIMITRI ROULLEAU-GALLAIS

Mere fransk bliver det ikke

7 apr

Escargot-Montorgeuil-paris-500

Det her bliver måske et lidt mærkeligt indlæg: for jeg vil nu anbefale en sneglerestaurant, selvom jeg ikke selv spiser snegle. Men L’Escargot Montorgueil er nærmest en institution i Paris, og vil man ud og have det klassiske af det klassiske af fransk cuisine, så vil dette være et rigtig godt bud. Og jeg vil lige skynde mig at sige, at man bestemt også kan få andet end snegle.

Restauranten åbnede sine døre første gang tilbage i 1832. I 1919 var det André Terrail (grundlæggeren af den legendariske restaurant Tour d’Argent) som overtog etablissementet.

L’Escargot har alle dage været et stamsted for nogle af byens kendisser. Det var en af Proust’ yndlingsrestauranter, ligesåvel som Dali også ofte var gæst her. Også Yves Saint Laurent var i mange år stamgæst og brugte en af restaurantens private saloner hver gang han skulle have selskaber med ud og spise.

For et par år siden lukkede L’Escargot helt ned, for at få sat alle lokalerne i stand, og få etableret en terrasse foran restauranten, så man rigtig kan sidde og se på folk (og blive set på). Så nu fremstår restauranten smuk, velholdt og enormt indbydende.

Er man til snegle er det et af de bedste steder i byen at indtage dem. Sneglene kommer fra Bourgogne, som eftersignende “dyrker” de bedste snegle i verden pga. områdets næringsrige jord.

Som sagt, så er jeg ikke til snegle. Så er det jo heldigt at de også serverer en rigtig god steak frites.

L’Escargot Montorgueil: 38 Rue Montorgueil, 75001

Metro: Étienne Marcel

L escargot_Photos Elodie Dupuis_008

Bedst og billigst

8 mar

17264460_204694370015679_4996215993017955975_n

Populært, billigt og super lækkert; sådan et sted vil man altid gerne hen. Derfor strækker køen sig da også langt ned ad gaden hos Pizzeria Popolare, som er Big Mamma Groups seneste skud på stammen.

Man må sige de gør det godt hos Big Mamma; for en større restaurantsucces skal man da lede længe efter. Hos alle deres restauranter som er spredt ud over hele Paris, er der fuld belægning hver dag til både frokost og aften. Og man forstår det godt, for hvert besøg hos Big Mamma er en fest.

Tjenerne er i højt humør, maden er autentisk italiensk, super velsmagende, og så er det i et prisleje, hvor alle kan være med. Og succesen bunder nok i, at det er billigt nok for studerende, og fancy nok for byens fashionistaer.

Pizzeria Populare har, ligesom de andre restauranter, en fantastisk indretning. Vinduerne ud mod gaden er dækket fra gulv til loft med farverige flasker, fra borderne kan man glo lige ind i pizzastenovnene, og er man heldigt at ramme den rette aften, så er der også live musik.

Her kan man få en pizza for helt ned til 4 € (30 kr.), og det absolut dyreste på kortet er en trøffelpizza til 18 € (ca. 135 kr.). Så de fleste skulle kunne overkomme et besøg her.

Man kan ikke bestille bord hos nogle af Big Mamma’s restauranter, så man skal komme i god tid inden åbning, eller forberede sig på at stå i kø. Men det er bestemt ventetiden værd.

Pizzeria Popolare: 111 Rue Réaumur, 75002

Metro: Bourse

pizzeria_popolare_0

På crêpe jagt

17 jan

l-atelier-artisan-crepier

Når jeg er i Paris så har jeg altid lidt en to-do liste i hovedet over mad jeg gerne vil have: steak frites, løgsuppe, omelet, salade chèvre chaud, masser af kage (selvfølgelig), og så en god crêpe. Men ofte når man går efter noget helt særligt, så kan man selvfølgelig ikke lige finde det på de første par caféer man går forbi. Eller også ender man i en fæl turistfælde, fordi man når at gå sukkerkold.

Men er man på venstre bred, og er man på jagt efter en god crêpe så kan jeg anbefale L’Atelier – Artisan Crepier. Her er vildt gode crêpes, både salte og søde, og stedet i sig selv er også hyggeligt. Det er et lidt moderne take på den ellers meget klassiske ret, og det kan jeg godt lide; sådan lidt pariser cool og vældig Instagram venligt, uden at det bliver snobbet eller mega dyrt.

Her kan man få sig et godt udvalg af forskellige crêpes, om man så vil have kød eller er vegetar, om man er med veninderne, eller med ungerne er der noget for enhver smag. Har man lyst til en sød crêpe, kan man få med husets egen hjemmelavede honning.

L’Atelier – Artisan Crepier: 10 Rue Mabillon, 75006

Metro: Mabillon

Skærmbillede 2018-01-17 kl. 12.48.34

 

Streetfood i Marais

19 nov

IMG_7387

Streetfood lader til at være det nye buzzword når man gerne vil have solgt et køkken fra et andet land. Det virker mere autentisk og lækkert end at sige fastfood. Men i bund og grund synes jeg ofte det er det samme.

Hos Nanashi i Marais får man den japanske af slagsen. Og det eksotiske her er vel, at det er noget andet end sushi. Folkene bag Nanashi beskriver stedet som en japansk kantine, og selvom det umiddelbart ikke lyder vildt ophidsende, så er stedet bestemt et besøg værd. Og bare det, at her er altid er proppet med lokale omkring frokosttid plejer at være et godt tegn.

Det er billigt, frisklavet og velsmagende. Hele tre ting! For at få sig en plads i den spartanske del af restauranten skal man praktisk talt igennem køkkenet. Den opbygning af restauranten er ret fin, så man får en følelse af at maden faktisk bliver lavet på bestilling, og at der er god stemning mellem de ansatte.

Man skal ikke forvente sig et måltid af gigantiske kulinariske dimensioner, hvor alt er anrettet med en pincet. Men er man på udkig efter en hurtigt frokost, så kunne Nanashi være et rigtig godt bud. Udvalget er ikke særlig stort; der plejer at være en ret med kød, en med fisk og en vegetar. Dertil et udvalg af salater. Det er farverig, enkel og sund mad. Og det er nogle gange det sværeste at lave.

Nanashi: 57, rue Charlot 75003

Metro: Filles du Calvaire

nanashi-entete

Picasso og Man Rays stamsted

14 nov

DSC4168

Det er muligt, at dette ikke er en af de aller mest skjulte perler, men en perle det er det: La Coupole.

I det store art deco dekorerede lokale fra 1927 er her altid fuld af mennesker, og et hav af tjenere der smukt koordineret farer rundt blandt de mange borde og tager imod folks bestillinger. Her kan sidde mere end 400 gæster, så tjenerne har travlt.

I sin guldalder var stedet flittigt besøgt af alle de ville være noget ved musikken: Picasso, Brassai, Man Ray, Hemingway, Matisse, Joyce, Josephine Baker. Senere gik stedet lidt i dvale, indtil slut 60’erne hvor Gainsbourg, Birkin og  Patti Smith igen gjorde stedet til byens place-to-be.

Mange af de kunstnere som igennem tiderne har været stamkunder hos La Coupole har betalt for deres måltider med deres kunst. På den måde er restauranten dekoreret med kunst i verdensklasse, blandt andet af kunstnere som Marc Chagall, Yves Klein og Fernand Léger

Er man på kort visit i byernes by, så vil dette være et oplagt sted at tage hen. Man får den historiske pariser stemning på rekord tid, og franske retter lige som man drømmer om: løgsuppe, steak frites, fruits de mer, fois gras, crème brûlée, millefeuille for bare at nævne nogle stykker.

Bliver lyset pludselig slukket midt i middagen skal man ikke blive forskrækket; det er bare tjenerene, som skal synge fødselsdagssang for en gæst. Det kan ske flere gange i løbet af en aften. Det er pinligt på den stærkt underholdende måde.

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

Metro: Vavin

image