Arkiv | Going out RSS feed for this section

Italiensk hot spot

28 aug

At flytte ind i Jean Paul Gaultiers gamle lokaler forpligter på en eller anden måde. Også selvom det ikke længere er couture der bliver langet over disken, men lækre pastaretter og pizzaer.

Daroco serverer ligesom rigtig mange andre i Paris italiensk mad. Konkurrencen er virkelig hård da det er som om det italienske køkken er mere dominerende i byen end nogensinde. Så det gælder om at oplevelsen er god fra start til slut, og det formår de hos Daroco, hvor personalet er enormt venligt, og sørger for at man har hvad man skal bruge, og al maden er hjemmelavet, og smager så englene synger.

Menuen er enkel, men gennemtænkt til at se godt ud på Instagram. Og det er da også jævnt hen et ret smukt publikum de betjener her på adressen. Stedet er lynhurtig blevet et fashionista hot spot, og under modeugen kan man godt glemme at få bord uden en reservation.

Jeg synes dog ikke man skal lade sig skræmme af bloggertyperne, men tage forbi hvis man drømmer om en perfekt kogt pasta, og en lækker italiensk rosé. Når jeg tænker tilbage på mit besøg her bliver jeg helt sulten, så jeg kan faktisk ikke vente med at komme forbi igen.

De har også en lille børnemenu, så børn er velkomne.

Reservation anbefales.

Daroco: 6 Rue Vivienne, 75002

Metro: Bourse

Europas største restaurant

10 nov

felicita-antoinedelemarre-paris-zigzag-e1527863113287.png

En restaurant med plads til 1000 gæster lyder umiddelbart hverken særlig hyggelig, eller særlig parisisk. Og det er muligt det ikke er så parisisk, men hyggeligt, det er det virkelig, for når Big Mamma Group går i gang, så går de all in. Og det betyder nu, at det nyeste skud på stammen er ikke bare Paris’ største, men faktisk Europas største og nok også sjoveste restaurant. Eller det vil sige, her er faktisk flere restauranter. La Felicità spreder sig nemlig over 4500 kvm, og rummer fem forskellige køkkener og tre barer. Restauranten er beliggende i det 13. arrondissement. Et kvarter som ikke har gjort meget væsen af sig, indtil Station F start-up hub blev grundlagt her i de gamle toghaller for lidt over et år siden. Efter nyheden om Brexit, søger flere og flere unge iværksættere mod andre europæiske lande, hvilket fik tech mogul Xavier Niel til at spytte 300 millioner $ i kassen, for at få dette sted op og kører. Her er plads til ca. 3000 skriveborde, og huser bl.a. Facebook, L’Oréal og Microsoft.

Så mange mennsker skal selvfølgelig have et sted at indtage deres måltider, og det er her Big Mamma kommer ind i billedet. Det er en utrolig historie, for på bare tre år har mændene bag Big Mamma, Tigrane Seydoux og Victor Lugger, lanceret et italiensk madimperium, der har spredt sig som en steppebrand i Paris, og gjort deres resturater til nogle af byens mest besøgte, som aften efter aften har kø ud på gaden.

La Felicità er kædens syvende restaurant, og ikke mindre fantastisk end de seks andre. At sige det er lidt som en stor kantine, lyder ikke super tiltrækkende, men den klassiske bordservering er valgt fra, og man står i kø ved de forskellige køkkener man nu engang ønsker, og sætter sig så der i hallen man synes bedst om. Det kunne f.eks. være uden for en af de store togvogne som står her inde.

Ud over servering af sprøde pizzaer og al dente pastaretter, gør stedet sig også meget i kulturelle arrangementer, så her både er live koncerter, kunstudstillinger, festivaller, filmvisninger og her i sommer også VM fodbold på storskærm.

Restauranten har åben alle ugens dage, og er bestemt også velegnet til at besøge med børn. En lille note: Husk at gå ind på deres toiletter, det er bestemt et besøg værd…

La Felicità: 55 Boulevard Vincent Auriol Station F, 75013

Metro: Bibliothèque François Mitterrand

concert-paris-restaurant-la-felicita-1.jpg

 

Picasso og Man Rays stamsted

14 nov

DSC4168

Det er muligt, at dette ikke er en af de aller mest skjulte perler, men en perle det er det: La Coupole.

I det store art deco dekorerede lokale fra 1927 er her altid fuld af mennesker, og et hav af tjenere der smukt koordineret farer rundt blandt de mange borde og tager imod folks bestillinger. Her kan sidde mere end 400 gæster, så tjenerne har travlt.

I sin guldalder var stedet flittigt besøgt af alle de ville være noget ved musikken: Picasso, Brassai, Man Ray, Hemingway, Matisse, Joyce, Josephine Baker. Senere gik stedet lidt i dvale, indtil slut 60’erne hvor Gainsbourg, Birkin og  Patti Smith igen gjorde stedet til byens place-to-be.

Mange af de kunstnere som igennem tiderne har været stamkunder hos La Coupole har betalt for deres måltider med deres kunst. På den måde er restauranten dekoreret med kunst i verdensklasse, blandt andet af kunstnere som Marc Chagall, Yves Klein og Fernand Léger

Er man på kort visit i byernes by, så vil dette være et oplagt sted at tage hen. Man får den historiske pariser stemning på rekord tid, og franske retter lige som man drømmer om: løgsuppe, steak frites, fruits de mer, fois gras, crème brûlée, millefeuille for bare at nævne nogle stykker.

Bliver lyset pludselig slukket midt i middagen skal man ikke blive forskrækket; det er bare tjenerene, som skal synge fødselsdagssang for en gæst. Det kan ske flere gange i løbet af en aften. Det er pinligt på den stærkt underholdende måde.

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

Metro: Vavin

image

 

 

Bag den blå dør

8 maj

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 13.18.55

Ved bare at tulle rundt i Paris opdager man nogle gange de sjoveste steder. Som f.eks. den gang da jeg gik i Rue Bachaumont med en veninde, og vi pludselige opdagede en trappe, der førte os ned til en underjordisk bar, med drinks, rødvin og gang i den.

Les Ecuries er nok sådan et sted hvor man skal kende nogen, som kender nogen, der kender stedet. Eller som os bare tilfældigt kommer forbi. Og jeg var glad for at vi tog chancen og begav os ud i ukendt farvand. For det er bestemt ikke sidste gang jeg har indtaget en mojito her.

Man skal dog ikke tænke, at det er et diskotek som så mange andre steder. De lukker kl 1.30, så hvis man vil danse til den lyse morgen er det ikke her. Stedet holder mange kulturelle arrangementer med perfomance art, oplæsninger af intellektuel litteratur, og andre mere eller mindre højpandede ting, som kun fungerer rigtig godt i Frankrig.

Men denne lørdag aften da vi var her, var der bare god musik, masser af søde mennesker, og ikke en turist i sigte. Hvilket i sig selv er noget af en bedrift i kvarteret omkring Rue Montorgueil. Til gengæld var her bløde sofaer, i noget der kunne ligne lidt en jungle, lidt en dyster vinkælder og lidt et tilflugtsted for de tre musketerer, afhængig af hvilke af rummene man befinder sig i. Og den slags er jeg ret vild med. Stilforvirring er nogle gange den hyggeligste form for indretning.

Tag dit bedste casual-effortless-chic-parisienne outfit på, gå ind af den lille blå dør, ned ad trappen, og på opdagelse.

Les Ecuries: 8 Rue Bachaumont, 75002

Metro: Sentier

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 15.45.37

Koreansk friture

25 feb

273f9ddce240efb08f3a10ffc0c33984

Ting der har været en tur i noget friture har en særlig plads i mit hjerte. Og da pommes frites må sige at være fritures grand old man, så synes jeg sagtens at friture kan være hipt og chikt.

Er man til kylling, og friture, og vil man gerne være med fremme på beatet på Paris’ restaurant scene, så bør man unde sig selv et besøg hos koreanske Hero i det 2. arrondissement. Mellem altid hyggelige Marais og meget hippe SoPi ligger denne lille perle af en restaurant og cocktailbar.

Det er en trio på tre prisbelønnede ildsjæle, som rundt omkring i byen popper op med nye og anderledes restauranter. Og i 2015 kom så Hero.

Hero har i stueplan en meget lille cocktailbar, og på første sal, en lille lækkert indrettet restaurant. Men man siger jo, at gode ting kommer i små pakker, og det er rigtigt i dette tilfælde.

Man skal dog ikke være bange for at sidde tæt med mennesker man ikke kender, for man sidder meget tæt i dette fancy lokale.

Deres cocktails er specielle og eksperimenterende, og menuen består at flere små retter med kylling i fokus. Derfor skulle der være noget for enhver smag.

Hero: 289 Rue St Denis, 75002

Metro: Strasbourg – Saint-Denis

skaermbillede-2017-02-25-kl-11-33-44

En lysende stjerne

2 jan

brasserie-l-alcazar-a-paris_5541989

Der er nogle steder i Paris, hvor man med det samme får en følelse af, at det her bliver en god oplevelse. En varm velkomst og venlig betjening er altid en god start. Kunsten er jo så, om restauranten kan holde fast i kærligheden, der kommer ved første blik, og fuldføre aftenen, så man ikke kan andet end, at fortælle alle man møder om hvor utroligt et sted man har opdaget.

Sagt kort: er man i Paris og vil man gerne have en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige, så skal man tage forbi Alcazar i Rue Mazarine på venstre bred.

Her går alt op i en højere enhed, og det må bare være et spørgsmål om tid før Michelinstjernerne begynder at funkle. Som jeg skriver dette indlæg, bliver jeg næsten i tvivl om jeg bør dele denne perle med alle. Men når noget er virkelig godt, så ønsker man også bare, at så mange som mulig får den samme oplevelse.

Dertil kommer, at det også er et af de flotteste lokaler jeg har været i meget længe. I Paris er standarden for restaurantlokaler rigtig høj. Så jeg synes efterhånden der skal en del til, at man lægger ekstra mærke til det, når der er gjort noget særligt ud af indretningen. Men hos Alcazar er der bare en underspillet lækkerhed over hele stedet. Smukt lokale, utrolig lækker mad, perfekt betjening, og så var det oven i købet relativt billigt!

Kommer man i weekenden skal man bestille bord.

Alcazar: 62 Rue Mazarine, 75006

Metro: Odéon

skaermbillede-2017-01-02-kl-18-28-37

En fransk nationalsport

12 dec

bouboule-open

Petanque kan man vel godt tillade sig, at kalde for lidt af en nationalsport i Frankrig. Selv forbinder jeg petanque med sommer, sol og kølig rosé. Men nu forbinder jeg det også med Chez Bouloule, som er blevet et af mine nye favoritsteder i Paris. Her kan man nemlig kombinere petanque, vin og mad. Alt sammen indendørs, men stadig ærke-fransk.

Chez Bouboule ligger flere steder i byen, men jeg tager til den nær Rue Montorgueil, da den er lille og virkelig hyggelig.

Her kan man sidde og nyde et lækkert bræt med franske oste, lidt pølse og selvfølgelig fabelagtig baguette, mens man ser folk udfolde deres petanqueevner på den lille, men meget fine bane, som fylder noget nær en tredjedel af restauranten. Her har man prioriteterne i orden.

Man bør komme tidligt, hvis man vil have et af de gode borde. Eller i det hele taget bare et bord. For efter fyraften bliver her hurtig fyldt godt op.

Er man kun kort i Paris, men leder efter et sted, hvor man på nul komma fem får pariser stemning for alle pengene, så må Chez Bouboule være et af mine bedste bud.

Chez Bouboule: 46 Rue d’Argout, 75002

Metro: Sentier

photo-concept-1-1024x683

Stillehavs dekadence

29 jul

BBAR SALLE ANIMEE

I en storby som Paris, er konkurrencen for restauranter utrolig hård, og med nye madtrends, der hele tiden dukker op er konkurrencen kun blevet hårdere.

Så man må sige, at når en restaurant kan holde sit 20 års jubilæum, har den klaret sig ret godt. Det har Buddha-Bar, som slog dørerne op i Paris i 1996, og siden da har udviklet et restaurantkoncept med filialer i 25 lande verden over.

Menuen er med inspiration i Stillehavsregionen, som for Buddha-Bar dækker over mad fra Asien, Hawaii, Indien og Californien. Menuen skifter mellem forår og efterår, med friske råvarer, eksotiske krydderier og med en idé om at mad skal deles og nydes sammen.

Jeg har selv været her en tre gange, og alle gangene har været en meget lækker og urban oplevelse med dæmpet lys, gode loungetoner, upåklagelig service og delikat mad. Det er meget dekadent, og meget for meget til os minimalistiske scandi-cool typer. Men jeg er vild med det.

Buddha-Bar: 8-12 Rue Boissy d’Anglas, 75008

Metro: Concorde

Buddha_Bar_interior_1l

Peru og Paris i skøn forening

11 jun

manko01

Instagram er et super sted at finde inspiration til Paris’ natteliv, shopping og restauranter, og det var netop på Instagram at jeg faldt over dette mærkelige peruvianske sted: Manko.

At Manko skulle vise sig, at blive en af de sjoveste pariseroplevelser jeg længe har haft havde jeg ikke lige regnet med. Manko består af hele tre ting: en restaurant, en cocktailbar og en cabaret. Et sandt kinderæg af parisisk dekadence og skørhed.

Jeg havde fået en veninde til at bestille bord for mig, hvilket viste sig at være ret svært; måske pga. den hype som omgiver dette sted. En hype som var gået helt hen over hovedet på mig. Men set i bagspejlet, forstår jeg den så udemærket, for dette var et utroligt sted.

Menuen er peruviansk. Et køkken jeg slet ikke kender til, men det sydamerikanske køkken er virkelig på fremmarch i Paris, og mexikansk mad er ved at få kam til sit hår om at være smagen af Sydamerika. Maden var super lækker, og koncepter var baseret på at mange små retter, som man kunne dele. Det skal lige siges, at det var ret tung mad. Så man kan med fordel starte småt, og så bestille mere senere hen.

Efter et lækkert måltid med Perus nationaldrik Pisco Sour, gik vi ti trin længere ned i restauranten, for at befinde os i en af Paris’ lækreste cocktailbarer. Stadig var Peru temaet, og selvom jeg intet kender til do’s and don’t’s inden for peruvianske drinks, og derved valgte totalt i blinde, så fik vi nogle fremragende drinks, som blev serveret under moderne lysekroner, og med udsigt til Paris’ chikke og trendy crowd.

Omkring kl. 00.30 fortsatte vores rejse hos Manko, da deres cabaret åbnede. En meget lille, meget eksklusiv, og meget special oplevelse. Vi kunne kun komme ind, fordi vi havde haft bestilt bord i restauranten (så husk det!). Det var som at træde ind i en anden verden, hvor mænd er kvinder, kvinder er freaks, og champagne er noget vi drikker i stedet for vand.

Som vi stod og nød vores drinks kom en (drag) nonne og en (drag) spansk senorita slentrende i selskab med en mand i guld buksedragt og blå paryk. De skulle op på scene og synge sammen med aftens værtinde: (en drag) Marilyn Monroe. Desuden var der slangemennesker, dansere og en lille fransk pige, som i en meget lille glimmer bikini, kæmpe fjerboaer på ryggen og et lysende Eiffeltårn på hovedet, gik rundt og gjorde rent og støvede af som en sand Manko au pair.

Det hele var meget bizart, rigtig sjovt og en oplevelse ud over det sædvanlige. Bestil bord i god tid, og husk at cabareten kun har shows i weekenden.

Manko: 5 Avenue Montaigne, 75008

Metro: Alma – Marceau

Manko_cabaret-page-3

Nye tider i det nordlige Paris

14 apr

image

Metroen haster forbi, og her er et sandt leben af folk rundt om stationen Barbès – Rochechouart, som blev indviet i 1903. Sirener fra politibilerne lyder oftere her, end så mange andre steder i Paris. Dette er i det 18. arrondissement – en mere rå og upoleret del af lysenes by.

Jeg har længe her ville besøge Brasserie Barbès. Så da muligheden bød sig strøg en veninde og jeg til det nordlige Paris med metro linje 2 for at prøve dette sted, som for mange parisere er indbegrebet af chicness og fuld af firstmovers.

I et nedlagt discount varehus, side om side med Paris’ ukronede discountkæde Tati ligger dette moderne spisehus, som i fire etager virkelig giver noget coolness til dette ellers ret rå og slidte kvarter. Der er dog også kritiske røster, som ikke er begejstrede for den strøm af hipstere og fashionistaere som valfarter til dette sted, og som muligvis gør et kvarter mere eftertragtet, og derved får huspriserne til at stige, som det er sket med bl.a. det 11. arrondissement.

Anyway, jeg kommer bare for den lækre mad og den gode stemning. Og det er her. Lækre klassiske retter, og en udsøgt god stemning med søde tjenere, god atmosfære og en hyggelig summen fra de franske samtaler som føres ved sideborderne. Det er på utrolig kort tid blevet et af byens hotteste spots og man kan da også sagtens være heldig at støde ind i Caroline de Maigret, Azzedine Alaïa eller Jean Paul Gaultier med deres slæng af chikke parisere.

I stuen og på første sal kan man spise, for derefter at svinge sig op på tredje sal, hvor der ofte er livemusik. På toppen af det hele er en skøn tagterrasse som om sommeren nok vil gøre de fleste misundelige.

I weekenden skal man bestille bord; med mindre man selvfølgelig godt kan lide at vente en halv til en hel time. Men vi kom en almindelig onsdag aften ved ottetiden, og der var det intet problem at få plads. Jeg fik øje på, at de har fine flettede børnestole. Så man kan sagtens hive ungerne med her op. Frokost er nok bedst, da området måske kan virke lidt overvældende for små børn efter mørkets frembrud.

Brasserie Barbès: 2 Boulevard Barbès, 75018

Metro: Barbès – Rochechouart

XVM61e9f986-f003-11e4-a41f-9133abd3909d