Arkiv | august, 2018

Toget afgår ved middagstid

17 aug

1

Vil man virkelig se Paris spille med musklerne skal man tage til det 16. arrondissement; her bor nemlig de rigeste parisere i deres enorme lejligheder. Det kan godt være et lidt overset område af byen, da her ikke er så mange direkte turistatraktioner. Det synes jeg jo så bare gør kvarteret endnu mere interessant.

I dette utrolige velhavende kvarter ligger en af mine nye favoritter: La Gare. I en gammel togstation, faktisk nærmest på den gamle perron, kan man indtage et måltid, der får englene til at synge.

Man kommer ind i en lækker lobby af en slags, men man skal gå ned ad trappen til venstre, for at se stedet udfolde sig. Her ligger et af byens måske smukkeste lokaler, og fortsætter man ud kommer man til en af byens måske hyggeligste gårdhaver, hvor man kan sidde under åbenhimmel med kulørte lamper, og en pétanquebane til fri afbenyttelse.

Maden er moderne fransk, og utrolig lækker. Nok ikke det billigste sted i byen, men det er bestemt også set dyrere.

Da jeg besøgte stedet her var her masser af børnefamilier. Så selvom det er et sted med fine hvide duge, så er børn bestemt velkomne.

La Gare: 19 Chaussée de la Muette, 75016

Metro: La Muette

Skærmbillede 2018-08-17 kl. 15.10.29