Arkiv | september, 2015

Roman holiday

24 sep

Ober-Mamma-20

Det 11. arrondissement i Paris er virkelig ved at få banket noget seriøs street credit op. Avantgarde butikker og trendy restauranter og kaffebarer er de sidste par år virkelig poppet op, og er ved at gøre det 11. til et sandt hipsterkvarter med lige den rette mængde af chic som kun pariserne kan det.

Et af de virkelig hippe steder lige nu er Ober Mamma. En skøn restaurant med et moderne take på traditionel italiensk mad. Jeg havde læst at, eftersom Ober Mamma ikke tager reservationer skal man komme når de åbner kl 19.30 og man vil derfor let kunne få bord. Det må dog være længe siden man har kunne det, for da jeg og to veninder var der kl 19.35 var der allerede kø ud på gaden, og vi måtte lade os skrive på en liste og komme tilbage over en time senere.

Da vi endelig satte os til bords, efter at have fået utrolig lækre cocktails i baren, var ventetiden det hele værd. Maden var i top. Lækre pizzaer, spaghetti i små kobbergryder og tiramisu, som bliver serveret fra et fad til man siger stop. Jeg er vild med det. Desuden var interiøret super fedt med et stort hjemmelavet træ midt i restauranten, skinker hængende fra loftet, vægge fulde af vin og et stort åbent køkken fuld af italienske kokke.

Hvis man har tålmodighed, så skal man virkelig tage forbi her. Det er super lækkert, trendy, hyggeligt og ikke mindst ret billigt.

Ober Mamma har desuden en søster lidt længere ned mod Basille der hedder East Mamma.

Ober Mamma, 107 Boulevard Richard Lenoir, 75011

Metro: Oberkampf

Ober-Mamma-paris13

Advertisement

Dyk ned under overfladen

20 sep

Aquarium-de-trocadero

Nu vi er i dyreriget og ved steder som er gode for børn, kan jeg passende fortælle om Paris’ Akvarium.

Ved foden af Trocadéro og i skyggen af der dersens store jerntårn ligger, under jorden, Paris’ svar på den københavnske Blå Planet. Her kan man i over 40 akvarier se mere en 10.000 fisk og 25 hajer.

Jeg kom en sen eftermiddag på en almindelig hverdag, og her var næsten ingen mennesker, så jeg havde perfekt udsyn til det hele. Det var på mange måder en magisk oplevelse. Foran nogle af de kæmpe bassiner var der stillet bænke op, og nogle steder nærmest biografagtige stolerækker, hvor man bare kunne sidde og glo. Det var en meget poetisk oplevelse at sidde der, helt alene og se på de farvestrålende fisk, de farlige hajer, og der mærkelige havvæsener. Jeg er ikke helt sikker på man vil have den samme oplevelse en lørdag formiddag med hundredvis af skrigende unger. Men jeg er sikker på det også kan gøre oplevelse sjov. Det så ihvertfald ud til at de børn der var her denne dag havde det skægt.

Ud over at det er flot og sjovt at se på, så var det også et lærerigt sted, hvor man kunne se eksempler på hvad den globale opvarmning gør ved havet og ved de økosystemer, der er under overfladen. Man kunne se opstillinger af hvordan en havbund vil se ud om 10, 15, 20 år hvis temperaturen stiger yderligere, og se hvordan fiskene langsomt vil forsvinde, for at blive erstattet af grums og plankton.

Besøget ender som altid i en butik og en lille café. Men jeg synes faktisk at denne butik forhandlede nogle ret fine og relevante varer. Både bøger, legetøj, malebøger, nøgleringe, bamser, postkort og tøj med fisk og havdyr, men også lego og badedyr, alt sammen med forbindelse til vand. Noget for alle aldre.

Desuden kan man sidde og nyde lidt mad med udsigt til hajbassinet, og man kan se hvordan en regnskov ser ud i monsunregn og med tordenvejr.

Det er ikke så fancy som den Blå Planet, og her er heller ikke sæler og søløver og den slags dyr, men jeg synes stadig at stedet her havde sine fordele og sin charme, og jeg synes det kan være et godt sted at gå til hvis man er i Paris med børn og alligevel skal se Eiffeltårnet. Så er det et stenkast derfra.

Det skal dog lige nævnes, at det ikke er jordens billigste entre. Voksne koster ca. 20€ (150 kr) og børn mellem 13-16€ (100-120 kr) afhængig af alder. Børn under tre år er gratis.

Aquarium de Paris – Cinéaqua, 5 Avenue Albert de Mun, 75016

Metro: Trocadéro

97019507_o

Tag på jagt

20 sep

6146835207_0270ba84d0_b

Jeg kommer altid tilbage til Maraiskvarteret, og bor der næsten hver gang jeg er i Paris. Hvilket også er tilfældet for tiden. Så jeg vil sige at mit kendskab til området er ret godt, og at jeg efterhånden har fået gaderne godt ind under huden. Derfor elsker jeg, at jeg stadig kan finde nye steder og nye ting at se, som fx. den anden dag da jeg var på Musée de la Chasse et de la Nature. Paris’ jagt og naturmuseum. Noget som på mange måder slet ikke er min boldgade, men jeg er vild med at udforske nye græsgange, og da jeg tilfældigt så en reklame for stedet i metroen tænkte jeg, at det måtte jeg opleve. At det så ligger lige om hjørnet fra hvor jeg bor gjorde jo bare opgaven dejlig let og overskuelig.

I et gammelt traditionelt parisisk palæ ligger altså dette lille, men dog overdådige jagtmuseum. Og jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket over, at jagt kunne være så underholdende. Det er mennesker med humor som har iscenesat dette sted, for overalt var der små finurligheder. Ud over de utallige udstoppede dyr som kronhjorte, isbjørne, aber, leoparder, fugle, for bare at nævne nogle få var der også jagttrofæer i massevis, der var lofter beklædte med ugler og fjer, rensdyrgevirer, utrolige hundehuse, romantiske malerier af hundehvalpe, bjørnefælder, et vildsvin der kunne tale, og en ræv der lå og sov på en stol.

Ud over de mange sjove indslag var der også en stor og smuk samlig af gamle våben. Udstillede i glasmontre hang massevis af utrolige geværer med smukt udskårne perlemorsmotiver, og skuffer fulde af endnu flere. I de gamle lokaler med guldstuk, lysekroner og parketgulve var keramikfigurer, skrin og malerier, alt sammen med en forbindelse til jagt. Meget af det smukt og vældig kitchet.

Da jeg var her, var der en fantastisk flot udstilling med Walton Ford. Først i stuen med egne værker, og ellers oppe på etagerne perfekt integreret i den permanente samling.

Jeg er ret sikker på, at man kan få mange drenge til at få flere timer til at gå her. I det hele taget virkede det som om man har tænkt meget over formidlingen til børn. Og selvom teksterne står på fransk, så kan man sagtens få en god oplevese alligevel. Museet er ikke særlig stort, men samligen er overdådig og på alle måder et besøg værd. Selv for nogle som mig, der aldrig har overvejet jagttegn eller har sat fod i Guns and Gents. Jeg jagter kun gode tilbud, og nye oplevelser, og her fik jeg bestemt en ny og god oplevelse. Jeg skal tilbage.

Musée de la Chasse et de la Nature, 62 Rue des Archives, 75003

Metro: Rambuteau

trophy-room-med

Hvem vil ikke gerne være kat?

16 sep

caf___des_chats_8873

Er man vild med katte, så må dette være den ultimative caféoplevelse. På Café des Chats er konceptet nemlig, at man nyder sin mad, te og kage omgivet af katte. Er man derimod ikke til katte, ja så skal man holde sig langt væk. For der er mange, og de går frit omkring i caféen. Det kommer nok ikke bag på mange, at dette er et japansk koncept.

Kattene her er alle efterladte, og derefter adopteret af en slags fransk kattens værn, og en del af overskudet fra caféen går da også til dyrevelfærdsorganisationer.

Jeg indrømmer, at det er en lidt speciel oplevelse, men jeg er vild med steder som skiller sig ud fra mængden, og jeg har ihvertfald ikke prøvet noget lignende.

Jeg tænker at det kan være en sjov ting for børn, man skal dog være opmærksom på, at børn under 12 år skal være under forældres opsyn, og at man ikke må fodre kattene, vække dem når de sover, eller fotografere med blitz. Men ellers må man klappe og nusse dem så meget man lyster, og kattene er helt vant til det og meget meget rolige.

Der ligger endnu en café i nærheden af Bastille. Jeg har dog kun været på den i Marais.

Café des Chats, 18 Rue Michel le Comte, 75003

Metro: Rambuteau

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 17.46.23

Kalder alle slikmunde!

4 sep

1555539_261537660675928_639178590_n

Er man en slikmund som mig, så er Chez Helene den syvende himmel. Det er ikke for ingen ting at det her Marais’ fashionistaer smutter forbi når de trænger til søde sager. Og butikken bliver da også kaldt et boudoir af en slikforretning.

Bland-selv-slik konceptet taler virkelig til min guilty pleasure side. Men her kan jeg gøre det i trendy omgivelser og ikke i skæret fra lysstofrør som så ofte følger med denne slags butikker. Her vælger man mellem tre størrelser af glas, som man så fylder med  alskens lyksaligheder.

Chokolade, bolcher, skum, fransk nougat, makroner og meget andet. Der burde være noget for enhver smag.

Chez Helene har desuden også et udvalg af sukker- og glutenfrit slik. Så der er virkelig ingen undskyldning. Og hvis man nu skulle opdage at man slet ikke har lyst til slik, så kan man bare købe et duftlys med chokoladeduft. Så går det hele nok.

Chez Helene, 28 Rue Saint Gilles, 75003

Metro: Chemin Vert

P1100117-1024x622

En italiensk pariser

4 sep

giambattista-valli-paris-store-opening-cocktail-6

Det har længe stået på toppen af min liste over butikker jeg gerne ville besøge. Endelig fik jeg taget mig sammen til at lægge vejen forbi Giambattista Valli. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Som navnet nok afslører er Giambattista Valli italiener. Og selvom han er født og opvokset i Rom, så var det Paris og de franske modehuse, der trak i ham. Med Dior og YSL som inspiration har han de sidste ti år vist sine utrolige kollektioner under den parisiske modeuge. Og siden 2011 er han også blevet tildelt den ære, at være en fast del af den eksklusive Haute Couture uge.

Det er nok hans sans for drama og ekstravaganza der aflører hans italienske rødder. Men hans farvevalg, snit og elegance emmer af Paris.

Hans butik er om muligt en af Paris’ smukkeste. Den er ikke stor, men gode ting kommer ofte i små æsker. Og det er næsten som at træde ind i en æske her. Gennem en lille glasdør og til højre, så er man omgivet af kjoler af en anden verden. Jeg indrømmer gerne, at skulle jeg bruge mange penge på en kjole er Giambattista Vallis kjoler nok lidt for feminine til mig, men derfor kan jeg bestemt godt sætte pris på dem.

Dette er et sted som oser af luksus af højeste rang, og det er som om man kunne møde en blanding af Marie Antoinette, Wallis Simpson og Cate Blanchet her.

Så hvis man er til feminine kjoler, pastelfarver og priser med mange nuller, så bør man slå et smut forbi. Om ikke andet, så for ihvertfald at nyde, at der stadig er nogle, der lever af at sælge drømme.

Giambattista Valli, 30 Rue Boissy d’Anglas, 75008

Metro: Madeleine

11997116_10154197243621038_1432723059_n