Arkiv | Museer, Kunst og kultur RSS feed for this section

Europas største restaurant

10 nov

felicita-antoinedelemarre-paris-zigzag-e1527863113287.png

En restaurant med plads til 1000 gæster lyder umiddelbart hverken særlig hyggelig, eller særlig parisisk. Og det er muligt det ikke er så parisisk, men hyggeligt, det er det virkelig, for når Big Mamma Group går i gang, så går de all in. Og det betyder nu, at det nyeste skud på stammen er ikke bare Paris’ største, men faktisk Europas største og nok også sjoveste restaurant. Eller det vil sige, her er faktisk flere restauranter. La Felicità spreder sig nemlig over 4500 kvm, og rummer fem forskellige køkkener og tre barer. Restauranten er beliggende i det 13. arrondissement. Et kvarter som ikke har gjort meget væsen af sig, indtil Station F start-up hub blev grundlagt her i de gamle toghaller for lidt over et år siden. Efter nyheden om Brexit, søger flere og flere unge iværksættere mod andre europæiske lande, hvilket fik tech mogul Xavier Niel til at spytte 300 millioner $ i kassen, for at få dette sted op og kører. Her er plads til ca. 3000 skriveborde, og huser bl.a. Facebook, L’Oréal og Microsoft.

Så mange mennsker skal selvfølgelig have et sted at indtage deres måltider, og det er her Big Mamma kommer ind i billedet. Det er en utrolig historie, for på bare tre år har mændene bag Big Mamma, Tigrane Seydoux og Victor Lugger, lanceret et italiensk madimperium, der har spredt sig som en steppebrand i Paris, og gjort deres resturater til nogle af byens mest besøgte, som aften efter aften har kø ud på gaden.

La Felicità er kædens syvende restaurant, og ikke mindre fantastisk end de seks andre. At sige det er lidt som en stor kantine, lyder ikke super tiltrækkende, men den klassiske bordservering er valgt fra, og man står i kø ved de forskellige køkkener man nu engang ønsker, og sætter sig så der i hallen man synes bedst om. Det kunne f.eks. være uden for en af de store togvogne som står her inde.

Ud over servering af sprøde pizzaer og al dente pastaretter, gør stedet sig også meget i kulturelle arrangementer, så her både er live koncerter, kunstudstillinger, festivaller, filmvisninger og her i sommer også VM fodbold på storskærm.

Restauranten har åben alle ugens dage, og er bestemt også velegnet til at besøge med børn. En lille note: Husk at gå ind på deres toiletter, det er bestemt et besøg værd…

La Felicità: 55 Boulevard Vincent Auriol Station F, 75013

Metro: Bibliothèque François Mitterrand

concert-paris-restaurant-la-felicita-1.jpg

 

På tur i kunsten

29 sep

31351386_1948426125170570_8208967578345799680_n

Er man ny i Paris, vil man nok gerne se de store klassikere: Louvre, Eiffeltårnet, Musée d’Orsay. Og de er bestemt også alle et besøg værd. Men vil man gerne opleve noget helt nyt, pariser-nybegynder, eller garvet besøgende, så er Atelier des Lumières stedet man skal tage til.

I et gammel jernsmedje, der fra 1835 leverede jern til de franske jernbaner ligger nu Atelier des Lumières. De åbnede deres døre i april måned, og her godt et halvt år efter må man sige det er en kæmpe succes. Det er ikke et museum i klassisk forstand, eftersom alle væggene er tomme, og her kun er ét rum at besøge. Til gengæld er det rum oplyst af 140 videoprojektorer og et enormt lydsystem, der gør det muligt at “gå en tur” i kunsten. På mere en 3300 kvm bliver malerier omdannet til videoer, som flyver afsted på gulvet, og op ad de 10 meter høje vægge.

Det her er bestemt et sted man skal opleve. Alle aldersgruppe vil få noget ud af denne nye og anderledes kunstformidling. Så tag gerne børnene med og giv dem en anderledes kunstoplevelse end det klassiske museumsbesøg. Entreen er ret dyr, men det er bestemt prisen værd.

Atelier des Lumières: 38 Rue Saint-Maur, 75011

Metro: Père Lachaise

 

På sporet af street art

8 jun

Invader-header-dscf0636.jpg

Hvis man som mig, elsker at slentre rundt i Paris, så har man nok mere end én gang lagt mærke til at Paris’ facader ofte bliver brugt som lærred af byens street art kunstnere. Noget mere vellykket end andet, men især en kunstner har gennem årene gjort sig særlig bemærket med sine karakteristiske små mosaikker; Invader kalder han sig. Ingen ved rigtig hvem han er, men han har efterhånden opnået kultstatus rundt om i verden, hvor hans værker pludselig dukker op. På sin hjemmeside beskriver han sig selv som en hacker af det offentlig rum, som spreder en virus med sine mosaikker.

Trods massiv overvågning lykkes det ham en gang at opsætte seks af sine små mosaikker på Louvre i Paris, og blev derved den eneste nulevende kunstner til at have værker udstillet på det ikoniske museum.

På hans hjemmeside kan man følge ham rundt om i verden, hvor han har efterladt sig sin kunst. Det er ud over Paris bl.a. i Hong Kong, New York, Buthan, London, Marrakech, Sao Paulo, Mombasa, Melbourne og Rom for at nævne nogle stykker.

Så når man nu alligevel tuller rundt og nyder stemningen, så husk at se op. Måske får man øje på noget helt særligt. Man kan også gøre det til en projekt at finde hans værker rundt om i byen. Klik her for at se hvor 

TELEMMGLPICT000136561836_trans_NvBQzQNjv4BqpVlberWd9EgFPZtcLiMQfyf2A9a6I9YchsjMeADBa08

 

 

 

Romantik på den franske måde

9 maj

Blog-Mode-And-The-City-Lifestyle-Cinq-Petites-Choses-184-Musee-de-la-vie-romantique

En af Paris’ fineste oaser må være haven der hører til Musée de la Vie Romantique. Det er meget romantisk, virkelig hyggeligt, og charmende i tiende potens som kun Paris kan gøre det.

Selve museet er lille bitte, og syner ikke af voldsomt meget, og jeg vil heller ikke mene at det er byens mest spændende museum. Men det lille lyserøde hus med grønne skodder er vældig yndigt, og derfor hurtigt et besøg værd, hvis man leder efter nuttede fotovenlige huse.

Men altså: haven! Her sænker sig en ro, som kan være svær at finde i en pulserende storby som Paris. At sidde her en varm eftermiddag og indtage lemonade og hindbærtærte, kalder jeg luksus på højt plan.

Man skal ikke forvente en stor gastronomisk oplevelse, eller verdens mest magelige stole, og de toppede brosten gør det svært at komme til i andet end flade sko. Men hyggen fornægter sig ikke, og jeg skal bestemt tilbage til denne lille perle af en romantisk oase.

For at komme ind til museet og haven skal man gennem en smal passage, som kan være svær at få øje på. Så hold øjnene åbne.

Musée de la Vie Romantique: 16 Rue Chaptal, 75009

Metro: Blanche

jardin_du_musee_de_la_vie_romantique_c_d._messina

Videnskabelig verden

25 apr

RTEmagicC_planeimg_03

Grand Palais er en gammel klassiker i Paris, og jeg holder mig altid opdateret på deres udstillinger. Det er sjovt, at sådan et stort sted kan fylde så meget, og så have et helt ukendt, og tilsvarende stort museum, på bagsiden.

Bag ved Grand Palais, i de samme bygninger ligger nemlig et af Paris måske mest oversete museer: Palais de la Découverte. Paris’ videnskabelige museum. Og det er et fantastisk sted. Både for voksne, men i den grad også for børn.

Palais de la Découverte åbnede sine døre i 1937, og det var den nobelprisvindende fysiker Jean Baptiste Perrin der stod bag museet. Hele molevitten blev sat i stand i 2010, så det i dag virkelig fremstår flot og tidsvarende, og indeholder afdelinger for matematik, fysik, astronomi, kemi, geologi og biologi. Det er nørdet, men på den rigtig spændende måde, så selv en sproglig student som mig, bliver grebet af det. Museet inderholder også et stort planetarium, hvor man kan komme på rejser ud i det ydre rum.

Man kan f.eks. blive klogere på hvad lys egentlig er, og hvordan det brydes. Hvordan dna ser ud. Hvor mange cifre man har udregnet i pi. Hvordan månen ser ud tæt på. Hvad lyd er. Hvordan bygger myrer myretuer. Hvorfor uddøde dinosaurerne. Og meget meget mere. Her er desuden i hele museet masser af auditorier hvor man kan se alle mulige forskellige forsøg. Dette foregår på fransk, men jeg vil mene at man stadig kan få en del ud af bare at kigge på.

Og hvis man som mig er stor fan af dimser og dutter, så vil man elske deres museumsbutik, som gør det rigtig godt i dimse dut udvalget.

Palais de la Découverte: Avenue Franklin Delano Roosevelt, 75008

Metro: Franklin D. Roosevelt

palais-de-la-decouve-53207b1574769

Der er ingen ende på guldet

4 nov

ac3

Selvom dette sted blot ligger få numre fra Musée d’Orsay, så er det nok de færreste, som har lagt mærke til, eller overhovedet hørt om Galerie J. Kugel. Men det er synd, for det er længe siden jeg er blevet så overvældet af et museum.

Stedet er ret lille, men jeg måtte flere gange tage mig selv i ikke at fnise højlydt over den dekadence dette sted kunne mestre, men i stedet bare gå med åben mund og polypper.

Galerie J. Kugel ejes af Nicolas og Alexis Kugel, som er femte generation af en antikvitetshandler familie fra Rusland. Familievirksomheden blev grundlagt af deres tip-tip-tip oldefar Elie Kugel, som samlede på ure.

I 2004 købte Nicolas og Alexis Hôtel Collot; en bygnig fra 1840, som i dag fungerer som et museum for deres fineste antikviteter.

Det her er et sted hvor rigdom bliver taget til et højere niveau end normalen i Paris. Og det siger en del. Sjældent har jeg set så meget guld, krystal, marmor og ædeltræ samlet under ét tag.

Indtil den 3. december 2016 kan man se en utrolig fin udstilling af mekaniske renæssanceure i guld, guld, guld. Elefanter, aber, løver og hunde. Kun fantasien sætter grænser for hvad et ur kan være udformet som. Der er gratis entre.

Galerie J. Kugel: 25 Quai Anatole France, 75007

Metro: Musée d’Orsay

14907150_582223578644039_562904901399944231_n

 

En kanelbolle i Marais

1 nov

miranda-gunnarsson1920x1280

Vi kender det alle sammen; man vandrer rundt i Marais og pludselig får man en voldsom trang til en kanelbolle! Men fat mod, hjælpen er heldigvis nær, for i Rue Payenne ligger Det Svenske Institut, og her byder caféen på fika.

Det Svenske Institut, som blev grundlagt i 1971, er Sveriges eneste udenlandske kulturhus, og med sin placering midt i Marais gør de der svenskere det ret godt. Her er smukke lokaler, som rummer udstillinger af svenske kunstnere om Sverige. Pt. er der bl.a. en udstillinger om svenske fædre og nye kønsroller (but of course Sweden).

Savner man Sverige, eller trænger man til at få pudset sit svenske af, så tilbyder huset her også svenske sprogkurser. Man kan også tage ungerne med på bagekurser, hvor den her i efteråret bl.a. står på luciaboller.

Caféen er hyggeligst i godt vejr, da man så kan sidde enten i husets have, eller i gården. Og selvom man sidder der, i et gammelt palæ midt i Marais, så føles det virkelig som Sverige.

Institut Suédois: 11 Rue Payenne, 75003

Metro: Chemin Vert

cafe-suedois-paris-marais

 

Østens mysterier

9 okt

musee_cernuschi_-_great_hall

Min mor har i efterhånden årevis prøvet at overtale mig til at læse Haren med de ravgule øjne af Edmund de Waal. En bog der her 100 sider inde handler rigtig meget om Charles Ephrussi’s liv i Paris, hans interesser og menneskerne omkring ham. Og ikke mindst Paris’ high society i sidste halvdel af 1800-tallet. Her spiller interessen for Japan og japansk kunst en væsentlig rolle, da det bliver det nye sorte, og alle der vil være noget ved musikken, opkøber alt fra Japan og alt som kan forbindes med Japan.

Heriblandt er Charles Ephrussi’s gode ven Henri Cernuschi. Han var finansmand og stor fan af alt fra Asien. Han samlede kunst, kunsthåndværk og objekter fra det fjerne østen, som gennem årene blev så stor og flot en samling, at han i 1898 åbnede sit eget museum (i sit eget private palæ) hvor han kunne udstille sine skatte. En samling som han ved sin død testamenterede til Paris.

Museet råder i dag over mere end 12.500 genstande, hvoraf 5000 af dem er fra den originale samling, heriblandt en kæmpe Buddha figur i bronze som Henri Chernuschi selv fik fragtet til Paris fra Japan.

Er man til asiatisk kunst, så må dette lille museum være et must see. Men selv hvis man ikke umiddelbart føler sig draget af østens mysterier, så bør man overveje et besøg her. Det er et utrolig lækkert museum, som for nyligt har gennemgået en total renovering, så det står knivskarpt og smukt, lige i udkanten af Parc Monceau, som man bag efter skal gå ind og nyde, da det er en af Paris’ dejligste parker.

Jeg er stadig i gang med Haren med de ravgule øjne, så der vil givetvis komme flere referencer til denne bog her på bloggen den næste tid, hvor man kan følge i Ephrussi’erne og Rothschild’ernes fodspor.

Musée Chernushi: 7 Avenue Velasquez, 75008

Metro: Villiers

musee-cernuschi-7-630x405-otcp

På japansk visit

29 sep

albert-khanh-082

Nogle gange støder man på de der oaser, som får en til at føle, at man befinder sig i en anden verden, eller i hvert fald i en anden del af verden. Den følelse havde jeg efter mit besøg i Jardin d’Albert Kahn.

I området Boulogne-Billancourt i udkanten af Paris ligger den ret magiske have, som Albert Kahn grundlagde helt tilbage i 1895. Han var en stor bankmand og filantrop, som finansierede opdagelseekspeditioner rundt om i verden. Han rejste også selv en del, og i museet, der ligger foran haven, kan man se en flot samling af gamle film og billeder fra nogle af de rejser han var på til mere en 60 lande. Er man vild med fotografiets oprindelse, vil man nok finde det særlig interessant, da der her i huset findes nogle af de første farvefotos på glasplader.

Selve haven er også en hyldest til Albert Kahns forkærlighed for den store vide verden. Her finder man havekunst, som udspringer fra Frankrig, England og Asien, med en særlig forkærlighed for Japan.

Hele haven er lidt som en rejse gennem tid og sted. Der er et stort smukt engelsk drivhus, havegange med æbler og roser, søer med åkander, bakker med nåleskov, japanske broer og vandløb og et tehus der i højsæsonen har japanske teceremonier. Det er i det hele taget ret eventyrligt.

Om foråret blomstrer de japanske kirsebærtræer, og om efteråret er her et utroligt rødt og gult skær fra havens buske og træer. Så man vil få meget forskellige oplevelser afhængig af hvornår på året man kommer.

Jeg elskede selv som barn (og gør det stadig), at tage med min mor i Botanisk Have i København. Jeg får lidt den samme følelse her i Jardin d’Albert Kahn, så jeg er sikker på, at mange børn vil synes, at en tur her vil være sjov.

Med lidt god vilje, kan man godt sammenligne dette sted med Monets have i Giverny. Bare uden horderne af turister. Den dag jeg besøgte haven her, mødte jeg omkring fem mennesker. Så det var en virkelig dejlig oplevelse, at gå her i fred og ro.

Jardin d’Albert Kahn: 10-14 Rue du Port, 92100

Metro: Boulogne – Pont de Saint-Cloud

jardin-albert-kahn

På safari i Paris

26 apr

caravane_grande_galerie

Det naturhistoriske museum i Paris, Grande Galerie de l’Evolution, var det første af sin slags i verden da det åbnede tilbage i 1793. Og selvom jeg ikke interesserer mig voldsomt for dyrerigets forunderlige verden, så blev jeg blæst bagover af det her museum.

Da jeg trådte ind i den utrolige bygning begyndte turen gennem havet. Forbi blåhvaler, hajer, blæksprutter, delfiner og op til overfladen med sæler, isbjørne, hvalrosser og søpapegøjer. Herfra op til Afrikas savanne med en kortege af giraffer, næsehorn, elefanter, flodheste, zabraer, leoparder og antiloper. Og i et virvar op ad trappen: alle aberne! Længere oppe i huset finder man kronhjorte, pandaer, bjørne, krokodiller, skildpadder, biller og sommerfugle, og også en giraf som har forvildet sig op på 3. sal. Alt sammen smukt udstillet og med udsigt ned gennem huset til savannen.

Et pludselig indendørs tordenvejr satte en dramatisk stemning, som blev efterfuldt af stjernehimmel som senere kørte over i en lyserød solopgang.

Frankmændene forstår drama, og de forstår at udstille objekter på en spændende og anderledes måde. Og selvom formidlingen er på fransk, så får man en utrolig oplevelse under alle omstændigheder, fordi udstillingerne står så klare og velarrangerede.

Det her må være et af byens bedste tips til børnefamilier. Det er overdådigt, stort og spektakulært.

Grande Galerie de l’Evolution: 6 Rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 75005

Metro: Gare d’Austerlitz

grande_galerie_secondaire3_924

← Older Entries