Arkiv | september, 2016

På japansk visit

29 sep

albert-khanh-082

Nogle gange støder man på de der oaser, som får en til at føle, at man befinder sig i en anden verden, eller i hvert fald i en anden del af verden. Den følelse havde jeg efter mit besøg i Jardin d’Albert Kahn.

I området Boulogne-Billancourt i udkanten af Paris ligger den ret magiske have, som Albert Kahn grundlagde helt tilbage i 1895. Han var en stor bankmand og filantrop, som finansierede opdagelseekspeditioner rundt om i verden. Han rejste også selv en del, og i museet, der ligger foran haven, kan man se en flot samling af gamle film og billeder fra nogle af de rejser han var på til mere en 60 lande. Er man vild med fotografiets oprindelse, vil man nok finde det særlig interessant, da der her i huset findes nogle af de første farvefotos på glasplader.

Selve haven er også en hyldest til Albert Kahns forkærlighed for den store vide verden. Her finder man havekunst, som udspringer fra Frankrig, England og Asien, med en særlig forkærlighed for Japan.

Hele haven er lidt som en rejse gennem tid og sted. Der er et stort smukt engelsk drivhus, havegange med æbler og roser, søer med åkander, bakker med nåleskov, japanske broer og vandløb og et tehus der i højsæsonen har japanske teceremonier. Det er i det hele taget ret eventyrligt.

Om foråret blomstrer de japanske kirsebærtræer, og om efteråret er her et utroligt rødt og gult skær fra havens buske og træer. Så man vil få meget forskellige oplevelser afhængig af hvornår på året man kommer.

Jeg elskede selv som barn (og gør det stadig), at tage med min mor i Botanisk Have i København. Jeg får lidt den samme følelse her i Jardin d’Albert Kahn, så jeg er sikker på, at mange børn vil synes, at en tur her vil være sjov.

Med lidt god vilje, kan man godt sammenligne dette sted med Monets have i Giverny. Bare uden horderne af turister. Den dag jeg besøgte haven her, mødte jeg omkring fem mennesker. Så det var en virkelig dejlig oplevelse, at gå her i fred og ro.

Jardin d’Albert Kahn: 10-14 Rue du Port, 92100

Metro: Boulogne – Pont de Saint-Cloud

jardin-albert-kahn

Morgenmad i hipsterland

14 sep

14322773_499787893565265_2057744528894091144_n

Jeg besøgte Season første gang for et års tid siden, og var ærlig talt ikke så overbevist som jeg havde regnet med jeg ville være, eftersom kombinationen af fedt decor og pandekager i min bog næsten ikke kan gå galt.

Men en lidt sløv betjening, og mange udsolgte varer skuffede en kende, og der er nu som sagt gået et helt år før jeg igen har fået mig slæbt derhen. Jeg tænker, at man nogle gange må give visse steder en chance til, og det viste sig at være en god beslutning.

Season ligger i det hippe Haute Marais tæt på The Broken Arm (her) og Fondation Café (her). De kalder sig selv for en hybrid mellem en café, juicebar og en neobistro. Så bliver det vist ikke meget mere hipster. De sunde typer vil være glade for de mange forskellige juicer etablissementet her kan diske op med, samt et godt udvalg af salater, yoghurter med nødder, avokadomadder og glutenfrie tilbud. Jeg ser mere efter om jeg kan få pandekager til morgenmad, og eftersom jeg kan få det her, så er jeg allerede godt på vej til at være solgt.

Season har åbent fra kl 8.30, så det er et oplagt sted at starte dagen.

Season: 1 Rue Charles-François Dupuis, 75003

Metro: Temple

dsc07312-01-923x580

Indbegrebet af Pariser chik

9 sep

1000_562-appartement-jpg_tmp

Der er nogle butikker, som man bare med det samme forelsker sig i, og ved, at her kan man komme tilbage til igen og igen, og hver gang få en god oplevelse. Sådan har jeg det f.eks. med Merci, og jeg er ret sikker på, at jeg også vil få det sådan med L’Appartement Sézane. Det er en af de der butikker, hvor man slet ikke er i tvivl om, at det er passionerede sjæle der står bag. The devil is in the detail, og det er et koncept de virkelig har forstået her.

Bag Sézane står Morgane Sézalory. En rigtig parisienne med super chik smag, og et godt iværksættergen. Hun startede i 2015 sit mærke Sézane, og i april 2016 gik det allerde så godt, at L’Appartement Sézane kunne slå sine døre op. Planen er da også at åbne butikker i London og New York i løbet af 2017. Så man må kalde hendes univers for en succes.

Butikken er meget baseret på temaer. Hen over sommeren var det Italien og Rom som butikken havde kastet sin kærlighed på. Og pt. her i efteråret er temaet anglofilt og især med fokus på London, med alt hvad det indebærer af fine guidebøger, coffeetable books, Haws vandkander, Charlotte Bronte og Dickens bøger, sjove postkort, fine puder, og lækre nipsting.

Man er dog overhovedet ikke i tvivl om hvilken hovedstad man befinder sig i. Her emmer af Paris, og den fine gulvmosaik midt i butikken fortæller da også en del om hvor vi er: “Paris mon amour”.

Tøjet man kan købe er super kvalitet, smukke farver, og enkele snit. En god skoafdeling, med masser af de der slags støvler, man ser på pariserne, men aldrig selv kan finde. Find dem her! Og så er priserne faktisk ret overkommerlige, kvaliteterne tager i betragtning.

L’Appartement Sézane: 1 Rue Saint-Fiacre, 75002

Metro: Bonne Nouvelle

l-entree-de-l-appartement-sezane_5447047