Arkiv | Praktiske oplysninger RSS feed for this section

Udsalg året rundt

28 jun

zadig1

Udsalget er over os, og det betyder at man nu skal skynde sig hvis man vil købe sandaler, og begynde at vende sig til varme striktrøjer og vinterstøvler. Det virker absurd, men mode- og butiksbranchen går kun én vej, og det er fremad. Så sæsonerne bliver kortere og kortere, og tøjet skal skiftes ud hurtigere og hurtigere.

Det kan jo være en fornøjelse at være i Paris under udsalg, men når man ikke lige at ramme de der perfekte tre-fire uger om året, så gør Paris det rigtig meget i dette skønne koncept: stock sales. Altså butikker, som året rundt sælger varer fra tidligere sæsoner med utrolig gode rabatter. Når man ser det i København er det ofte tydeligt, hvorfor de ikke har kunne sælge tøjet, men i Paris er det lækre butikker, indrettet på samme måde som “de originale” forretninger. Selvom der selvfølgelig også er mange rædsler imellem, så kan man altså være rigtig heldig, og gøre gode fund.

Og det fantastiske ved disse steder er, at de også følger udsalget. Så der kan der virkelig være nogle seriøse rabatter at få.

Her er en lille liste over gode bud hvis man skal være pariserchik på budget:

1: Maje. 40 % rabat, og op til 75 % rabat under udsalg.

92 Rue des Martyrs, 75018

2: Sandro. 30-40 % rabat året rundt. Mere under udsalg.

26 Rue de Sévigné ,75004

3: Les Petite. 50-70 % rabat året rundt.

90 Rue des Martyr, 75018

4: Zadig et Voltaire. 40 % rabat året rundt. Mere under udsalg.

11 Rue Montmartre, 75002

5: Comptoir des Cotonniers. 30-50 % rabat året rundt.

10 Rue du Jour, 75001

stock-sandro-11

Reklamer

Lad os lege parisere

15 jun

Lisa-Weathersbee-Smoking-cafe

Når man har været i Paris nogle gange, så begynder man at opdage hvad der gør parisere til et helt særligt folkefærd. Og hvis man er frankofil som mig, så vil man gerne prøve at efterligne disse skikke. Intet føles bedre end at blive taget for at være indfødt. Så her er lidt do’s and don’t for Pariser wannabes.

Nr. 1: Parisere går over for rødt. Man kan være sikker på, at står nogle og venter på at et lys bliver grønt, så er det turister. Selv politiet går over for rødt. Så er der fri bane, så gælder princippet grøn mand gå, rød mand se dig for, og gå.

Nr. 2: Selvom Frankrig bliver mere og mere røgfri, så ryger pariserne. Jeg er ikke selv ryger, så her kan jeg godt falde igennem. Men det kan løses ved at have en lighter på sig. Så når nogle spørger om ild, så kan man stadig hjælpe på pariserfacon.

Nr. 3: Kaffe! Pariserne drikker kaffe, og den skal være sort. Beder man om en latte kan man godt lægge pariserambitionerne på hylden. Efter en frokost eller middag får pariserne altid en café, hvilket er en espresso.

Nr. 4: Et metrokort. Den er lidt mere avanceret. Men en ægte indfødt kører naturligvis ikke i metroen på almindelig billetter, men har sit eget metrokort, så man kan komme fra a til b så hurtigt som muligt. Pariserne har nemlig altid travlt.

Nr. 5: Nu vi er ved metroen, så husk altid en bog. Pariserne elsker at læse i selv de korteste pauser, og her er en metrotur oplagt. Så hav altid en bog med i tasken. Skal der trumf på, så lad det være Simone de Beauvoir eller Sartre.

cab4e8d06e4b11e3bdd512d905f9017e_8

 

Bearnaisen fra mine drømme

31 mar

dsc_0602

At pariserne er gode til at lave mad er old news. Jeg er vild med med det gode gamle traditionelle bistro køkken med coq au vin og tarte tatin. I den helt anden grøft er en nouvelle vague af mere eksperimenterende gastronomi de senere år fløjet gennem Frankrig, og det nordiske aftryk ses tydeligt.

Men nogle gange vil man bare gerne ha’ en go’ bøf. Og til en god bøf skal der selvfølgelig være en god bearnaise. Og man skulle tænke, at sådan en fransk sauce skulle være mulig at opdrive på ethvert gadehjørne. Men ak nej. Selvfølgelig findes det, men det er som om at det ikke er så fancy i Paris med bearnaise som det er i København.

Her er tre gode steder hvor ens sovsetrang kan få frit spil:

Café des Musées: En klassiker i Marais med venlige tjenere, travl frokost rush hour og ærke fransk madkultur. Og så pisker de en bearnaise så englene synger.

Bofinger: Et madpalads kun et stenkast fra Place de la Bastille. Her foregår serveringerne på kæmpe sølvfade, og bearnaisen flyder i en lind strøm. Læs en mere detaljeret beskrivelse af Bofinger her.

La Coupole: Nyd bearnaisen og historiens vingesus på en af byens mest klassiske restauranter, der i sin tid havde en klientel med Picasso, Simone de Bauvoir, Sartre, Man Ray og Edith Piaf.

Café des Musées: 49 Rue de Turenne, 75003

Bofinger: 5-7 Rue de la Bastille, 75004

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

bearnaisesauce_2538894b

Louboutins skadestue

31 mar

545411_466882303355102_181078538_n

Nu vi er ved fornuftigt fodtøj, så lad mig endnu engang gøre opmærksom på et sted som bør være på enhver sko connaisseurs to-do liste. Tilbage i 2012 (her) skrev jeg et indlæg om dette sted, men jeg synes jeg vil fortælle om det igen.

Minuit Moins 7 er et utrolig vigtig sted at kende hvis man som mig har en svaghed for de dersens røde skosåler med det så franske navn Louboutin.

Minuit Moins 7 er egentlig en skomager som så mange andre, men de har specialiseret sig i at opfriske Louboutinsko, og er også det eneste sted Louboutin selv anbefaler. Det betyder derfor også at ventetiden kan være mere end almindelig lang. Op til en måned kan det tage at få forsålet sine yndlingssko. Men så bliver det også gjort af dygtige håndværkere, som helt ud i fingerspidserne forstår at dette er ekslusive varer som skal behandles med forsigtighed.

Jeg har både fået repareret sko (en knækket hæl), og forsålet nogle flade laksko, som trængte til en kærlig hånd. Det sidste skete i en periode hvor jeg boede i Paris, og derfor var det ikke noget problem at vente. Men det smarte er, at man kan pakke sine sko med i kufferten, indlevere dem, og når de er fine igen, bliver de sendt hjem til en. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er en ting man kan overveje hvis man vil nurse lidt om sine sko. Er man ikke lige på vej til Paris, men stadig har et par sko som trænger til lidt kærlighed, så kan man sende sine sko til værkstedet og få dem igen så gode som nye. Så der er mange muligheder.

Minuit Mois ligger dør om dør med Louboutins dame, herre- og kosmetik afdeling. Og blot et stenkast fra husets atelier, hvilket betyder at mere avancerede reparationer kan diskuteres hurtigt med værkstedet fagfolk.

Jeg fik forsålet mine laksko for 40€. For det beløb fik skoene også nye hæle, og ny lim langs sålen. Alt i alt en mere end fair pris for at få forlænget levetiden på nogle sko man gerne vil have så længe som muligt.

Er man mere til London kan man også få hjælp her, da Minuit Mois 7 også har en butik der.

Minuit Mois 7: 10 Galerie Véro-Dodat, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

40216_136382049738464_600192_n

En advarsel

21 mar

img_9946

Jeg er ret vild med at udbrede idéen om, at Paris sagtens kan gøres med børn. Den “sagnomspunde franskmand” som hader børn og ikke er hjælpsom har jeg endnu ikke mødt, så jeg synes virkelig, at man skal komme ud over fordommene, og så hurtig som muligt introducere ungerne for verdens fedeste by, som er så meget mere end Disneyland og Eiffel tårnet!

Når det er sagt, så er jeg helt med på, at det kan være svært at planlægge 100% og at man ikke undgår den så berømte sukkerkoldhed. Og her kunne man måske hurtig fristes til at finde noget hurtig mad, og måske oven i det tænkte, at et sted hvis maskot er en flodhest må være hele tre ting på én gang; børnevenligt, nemt og sjovt. Lad mig slå det fast med det samme, det er ingen af delene! Hvis du i Paris støder på kæden Hippopotamus, lige meget hvor sukkerkold man måtte være gået, så bevæg dig aldrig her ind!

Af uransagelige årsager endte mig og to veninder engang her inde, og jeg må lige understrege, at vi nok havde en kollektiv hjerneblødning, siden det kunne ske at vi foretrak dette sted frem for en lokal bistro…!

De ligger rundt omkring i byen, og kan måske på en god dag sammenlignes med Jensens Bøfhus. Det er ikke godt. Det er virkelig slet ikke godt. Når man nu er i sådan et madmekka som Paris, så vil det være så ærgeligt hvis et måltid bliver spildt på Hippopotamus. Mange flere restauranter end man måske lige tror, har børnestole, børnemenuer, eller er villige til at stykke noget sammen til de små.

Fashionista for en dag

4 mar

slide_475120_6481922_free

I disse dage er der modeuge i Paris. Et tilbagevendende cirkus af en anden verden, men netop i Paris, hvor det virkelig er en lukket fest, er det stadig et sjovt skue.

Gør man sig forhåbninger om at kunne snige sig ind til nogle shows, så kan man godt tro om igen. Er du ikke på listen kommer du ikke ind.

Og dog… For enden af Jardin de Tuileries ved Concorde pladsen er der opstillet store telte hvor en del shows afholdes. Her er det lykkedes mig at komme ind til Issey Miyake’s show ved at stille mig i den kø der hedder ‘standing‘. Ved sådanne showlocations er der til lejligheden lavet forskellige indgange til presse, vigtige gæster og til det løse (standings). Her stillede jeg mig op sammen med ander håbefulde bloggere og modeinteresserede. Og næsten som showet skulle starte blev jeg lukket ind ved at sige at jeg var fra en dansk modeblog, og at jeg havde glemt min invitation. Det er måske at stramme den, men det virkede, og jeg kom til at stå for enden af catwalken sammen med alle fotograferne og overvære et fantastisk show.

Det er meget sjældent sådan noget kan lade sig gøre, men man kan jo tage chancen.

Desuden er det sjovt at tage hen til de forskellige steder der afholder shows. Under Paris fahion week vrimler det med kendte og mindre kendte fashionistaer. Og man kan være heldig at støde ind i Kanye West, Anna Wintour, Rihanna, Dita von Teese eller Scarlett Johansson. Plus alle modellerne, stylisterne, redaktørerne og assistenterne man ikke kender navne på fra magasinerne som ser fantastiske ud mens de poserer for streetstyle fotograferne.

Vil man forberede sig kan det være svært. De fleste modehuse skriver kun i deres invitationer hvor deres show afholdes. Men nogle modehuse af holder altid samme sted. Fx. Chanel, Chloé og Giambattista Valli er altid at finde i Grand Palais. Dior enten i en af Louvres gårde eller ved Musée Rodin, Louis Vuitton ved Fondation Louis Vuitton, Stella McCartney er i Operaen, og med lidt research kan man sikkert finde frem til flere.

Det er sjovt fordi folk virkelig gir’ den gas med gakkede outfits, høje hæle og nye designertasker. Ser man selv tilpas chik ud kan det være man selv kan fange fotografernes interesse.

Paris Fashion Week. Starten af marts og oktober over hele byen. Præcise datoer og tidspunkter findes her

pfw-ss15-street-style-landscape1

Paris’ omfattende Metro

17 sep

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er blevet spurgt flere gange om hvordan den Parisiske metro virker, og hvad der er smart at gøre. Så her er lidt info:

Når man ankommer med fly til enten Charles de Gaulle eller Orly synes jeg altid det bedst kan betale sig at tage RER’en ind til byen. Taxa er dyrt da det er en lang tur, og kommer nemt til at koste omkring 50€. En billet med RER’en koster ca. 10€. RER-togene kører ind til Paris. Det er nogle lange linjer, som mest skærer igennem byen, men som har nogle få stop inde i centrum. Herfra skal man så skifte til metroen for at komme videre. Når man ser  Paris’ metrokort kan det virke uoverskueligt, men det er faktisk meget lettere end det umiddelbart ser ud.

Paris’ metro er et kæmpe net på over 214 km togbane, der vikler sig ind og ud af hinanden under Paris’ boulevarder. Og med sine 303 stationer og 16 linjer er det altid muligt at finde en metro i nærheden af hvor man er.  Cirka 4,2 millioner passagere bruger dagligt den Parisiske metro, som gør den til Europas næsttravleste metrosystem, kun overgået af Moskva.

Kommer man ind med RER’en har man med høj sandsynlighed brug for at skifte linje på Chatelet – Les Halles. Føler man sig overvældet her er det ikke mærkeligt eftersom det er verdens største metrostation. Hold hovedet kold, hold øje med lommetyve, og gå så dirkete efter skiltene. Der er god skiltning, som med pile viser præcis i hvilken retning man skal gå for at komme til den linje man skal med. Man kan godt risikere at skulle gå op til ti minutters gang.

Husk ikke at smide din togbillet ud. Nogle steder skal man bruge den for at komme videre til andre perroner.

Linjestystemet er ret enkelt. Hver linje har et tal og en farve. Fx. er linje 1 gul. Retningen på toget bliver bestemt af endestationen. På linje 1 er endestationerne La Défense og Château de Vincennes. Man finder så sin destination mellem endestationerne, og ud fra hvor man står på linjen kan man se hvilken vej man skal. 

Når man står af toget kan det på de store stationer være godt at tjekke hvilken udgang man skal tage. Hvis der er flere udgange kan man ende lidt i øst og vest. Men på stationerne er det kort over hvor man kommer op afhængig af udgangen. Hver udgang (Sortie) har et nummer, og det nummer skal man bare følge efter. Så ender man det rigtig sted.

Billetter kan købes på alle stationer. Alle stationer har automater, hvor man kan vælge engelsk, og derved let købe billetter. På de fleste større stationer er der også personale, der kan hjælpe en med at købe billetter. Automaterne er dog en del hurtigere. En enkel billet koster ca 1,70€. Køber man 10 stk er det ca. 13€. Man kan også købe én-dagsbilletter eller fem-dagsbilletter. Så har man én billet man genbruger hele dagen.

Jeg plejer bare at købe 10 stk. ad gangen. Det synes jeg bedst kan betale sig, eftersom jeg selv ofte også bruger bycyklerne eller går en del rundt til fods. Metrobilletterne kan også bruges til busserne.

Husk at metroen i Paris er lukket om natten. Den er åben hver dag fra kl 05.20 til kl 01.20. Dog kører den til kl 02.20 om lørdagen.

Oversigtskort over metroen kan fåes i lufthavnen, på de fleste stationer og på alle hoteller.

paris-metro-map