Gør Paris på cykel

13 jan

Billede

I Danmark er cyklen for mange det oplagte transportmiddel, og ofte den letteste måde at komme frem, og København er jo virkelig en forgangsby når det kommer cykelkultur. Selvom Paris ikke er i nærheden af København når det kommer til cykelisme, så synes jeg man som besøgende i Paris skulle ta’ og prøve en Vélib’.

Vélib’ er Paris’ bycykelsystem, og her er Paris sjovt nok langt foran København når det kommer til bycykler. Her er over 14.000 cykler til rådighed og mere end 1200 stationer hvorfra man tager en cykel.

Det er indrettet som et netværk af cykelstationer over hele byen, hvor man let kan koble sig på systemet, og snuppe en cykel. Som førstegangsbruger skal man lige oprette sig i systemet ved en af de mange stande. Det er let, og gjort på få minutter. Man bruger sit Visa kort, og så koster det ellers kun 1,70 € pr dag (12,50 dkr) eller 8 € pr uge (60 dkr). Den første halve time er koster ikke ekstra, så skal man bare kort fra a til b og gider ikke lige tage en metro, så kan det virkelig betale sig.

Der er dog et minus man virkelig skal være opmærksom på. Paris er stadig ikke vant til cykler, og cykelstierne er ikke så luksuriøse som i København. Mange steder deler man med fortovet, hvor fodgængerne ikke ser adskillelsen, og så tager bilerne ikke helt det hensyn man kunne forvente. De er på en måde ikke vant til at skulle have øje for cykelister, så på en almindelig mandag morgen kan det måske være lettere livsfarligt på visse strækninger.

Men det er jo en anbefaling det her, så det skal jo ikke lyde som noget jeg mener man bør holde sig fra. Man skal bare være lidt ekstra opmærksom. Og jeg vil sige, at tage sig en cykeltur på en søndag, er virkelig noget jeg vil anbefale. Det er en super let måde at komme rundt, da man jo grangiveligt får set mere af byen, end når man tager den ellers gode metro. Desuden er mange veje i Paris ensrettede for biler, men åbne i begge retninger for cykelister, så man kan hurtig komme frem.

Og så giver det altså lidt gåsehud, at cykle op ad Champs-Élysées, når man som os i min familie er store Tour de France entusiaster.

Er man online på sin telefon i Paris kan man downloade Vélib’s app, hvorved man kan finde den nærmeste cykelstation, og se om der er ledige cykler til at tage, eller ledige pladser til at sætte sin cykel, samt hvor der er en cykelstation i nærheden af ens destination. Det er virkelig smart. En anden lille info er, at når cyklerne er defekte har pariserne for vane, at dreje sadlen om, så den vender forsiden bagud, så alle kan se at den er i stykker på den ene eller anden måde eller punkteret. Smart.

Vær forsigtig, men ellers cykl løs.

Her ses et kort over Vélib’ stationerne. Man skulle nok kunne finde en i nærheden af hvor end man er.

Billede

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: