Arkiv | Undgå en turistfælde RSS feed for this section

På crêpe jagt

17 jan

l-atelier-artisan-crepier

Når jeg er i Paris så har jeg altid lidt en to-do liste i hovedet over mad jeg gerne vil have: steak frites, løgsuppe, omelet, salade chèvre chaud, masser af kage (selvfølgelig), og så en god crêpe. Men ofte når man går efter noget helt særligt, så kan man selvfølgelig ikke lige finde det på de første par caféer man går forbi. Eller også ender man i en fæl turistfælde, fordi man når at gå sukkerkold.

Men er man på venstre bred, og er man på jagt efter en god crêpe så kan jeg anbefale L’Atelier – Artisan Crepier. Her er vildt gode crêpes, både salte og søde, og stedet i sig selv er også hyggeligt. Det er et lidt moderne take på den ellers meget klassiske ret, og det kan jeg godt lide; sådan lidt pariser cool og vældig Instagram venligt, uden at det bliver snobbet eller mega dyrt.

Her kan man få sig et godt udvalg af forskellige crêpes, om man så vil have kød eller er vegetar, om man er med veninderne, eller med ungerne er der noget for enhver smag. Har man lyst til en sød crêpe, kan man få med husets egen hjemmelavede honning.

L’Atelier – Artisan Crepier: 10 Rue Mabillon, 75006

Metro: Mabillon

Skærmbillede 2018-01-17 kl. 12.48.34

 

Jul i Paris

6 dec

8086016406_9369b3f03b_b

Her i denne søde juletid vil jeg opfordre alle til at tage til Paris. De fleste forbinder ikke Paris med jul, men det synes jeg bestemt man bør gøre, for er der nogle der forstår at jule igennem så er det Pariserne. Og franskmændende i det hele taget. Der bliver gået til den med julelys over alt, utrolige butiksvinduer med dansende bamser og farvefulde gaver. Og alle konditorier med respekt for sig selv giver den max gas med julekager, som hvert år overgår sig selv i smukke former og farver.

Efterhånden er det blevet sådan for mig, at jeg ikke kommer ordenligt i julestemning uden et decemberbesøg til Paris. Her kommer man nemlig i julestemning intravenøst med julemarkederne over hele byen, der dufter af en skøn blanding af vin chaud, friture og pandekager.

Læs her om gode tips til Paris i julen.

013

Bag den blå dør

8 maj

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 13.18.55

Ved bare at tulle rundt i Paris opdager man nogle gange de sjoveste steder. Som f.eks. den gang da jeg gik i Rue Bachaumont med en veninde, og vi pludselige opdagede en trappe, der førte os ned til en underjordisk bar, med drinks, rødvin og gang i den.

Les Ecuries er nok sådan et sted hvor man skal kende nogen, som kender nogen, der kender stedet. Eller som os bare tilfældigt kommer forbi. Og jeg var glad for at vi tog chancen og begav os ud i ukendt farvand. For det er bestemt ikke sidste gang jeg har indtaget en mojito her.

Man skal dog ikke tænke, at det er et diskotek som så mange andre steder. De lukker kl 1.30, så hvis man vil danse til den lyse morgen er det ikke her. Stedet holder mange kulturelle arrangementer med perfomance art, oplæsninger af intellektuel litteratur, og andre mere eller mindre højpandede ting, som kun fungerer rigtig godt i Frankrig.

Men denne lørdag aften da vi var her, var der bare god musik, masser af søde mennesker, og ikke en turist i sigte. Hvilket i sig selv er noget af en bedrift i kvarteret omkring Rue Montorgueil. Til gengæld var her bløde sofaer, i noget der kunne ligne lidt en jungle, lidt en dyster vinkælder og lidt et tilflugtsted for de tre musketerer, afhængig af hvilke af rummene man befinder sig i. Og den slags er jeg ret vild med. Stilforvirring er nogle gange den hyggeligste form for indretning.

Tag dit bedste casual-effortless-chic-parisienne outfit på, gå ind af den lille blå dør, ned ad trappen, og på opdagelse.

Les Ecuries: 8 Rue Bachaumont, 75002

Metro: Sentier

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 15.45.37

På japansk visit

29 sep

albert-khanh-082

Nogle gange støder man på de der oaser, som får en til at føle, at man befinder sig i en anden verden, eller i hvert fald i en anden del af verden. Den følelse havde jeg efter mit besøg i Jardin d’Albert Kahn.

I området Boulogne-Billancourt i udkanten af Paris ligger den ret magiske have, som Albert Kahn grundlagde helt tilbage i 1895. Han var en stor bankmand og filantrop, som finansierede opdagelseekspeditioner rundt om i verden. Han rejste også selv en del, og i museet, der ligger foran haven, kan man se en flot samling af gamle film og billeder fra nogle af de rejser han var på til mere en 60 lande. Er man vild med fotografiets oprindelse, vil man nok finde det særlig interessant, da der her i huset findes nogle af de første farvefotos på glasplader.

Selve haven er også en hyldest til Albert Kahns forkærlighed for den store vide verden. Her finder man havekunst, som udspringer fra Frankrig, England og Asien, med en særlig forkærlighed for Japan.

Hele haven er lidt som en rejse gennem tid og sted. Der er et stort smukt engelsk drivhus, havegange med æbler og roser, søer med åkander, bakker med nåleskov, japanske broer og vandløb og et tehus der i højsæsonen har japanske teceremonier. Det er i det hele taget ret eventyrligt.

Om foråret blomstrer de japanske kirsebærtræer, og om efteråret er her et utroligt rødt og gult skær fra havens buske og træer. Så man vil få meget forskellige oplevelser afhængig af hvornår på året man kommer.

Jeg elskede selv som barn (og gør det stadig), at tage med min mor i Botanisk Have i København. Jeg får lidt den samme følelse her i Jardin d’Albert Kahn, så jeg er sikker på, at mange børn vil synes, at en tur her vil være sjov.

Med lidt god vilje, kan man godt sammenligne dette sted med Monets have i Giverny. Bare uden horderne af turister. Den dag jeg besøgte haven her, mødte jeg omkring fem mennesker. Så det var en virkelig dejlig oplevelse, at gå her i fred og ro.

Jardin d’Albert Kahn: 10-14 Rue du Port, 92100

Metro: Boulogne – Pont de Saint-Cloud

jardin-albert-kahn

Bøger i passagen

27 jun

Passage-Jouffroy-fbg-montmartre-966x644

Paris’ mange overdækkede passager er noget af det jeg synes er sjovest at gå på opdagelse i. Her finder man altid fine små butikker, sjove facader og små caféer med meget lokale gæster. De er over hele byen, og der er skrevet mange bøger om dem. Så går man forbi en passage, så synes jeg altid det er omvejen værd at gå igennem dem.

I Passage Jouffroy i det 9. arrondissement ligger en af mine favorit boghandler i hele byen: Librairie du Passage. Butikken har ligget her siden 1846 og har trods sin lille størrelse over 30.000 bøger på hylderne og på lager.

Selve butikken er ret lille, men de fylder godt ned ad passagens gang, med utrolig mange bogkasser fyldt med bøger om mad, kunst, mode, design, arkitektur, smykker, møbler, rejser, kultur etc. etc.

Og en af de særlig gode ting ved denne boghandel er, at de fleste bøger altid er på tilbud. Også nyudgivelserne. Jeg har flere gange været heldig at kunne finde bogkataloger fra udstillinger jeg lige havde set, og som på museet kostede 20-40 € mere end her. Og hvis man kan vente til næste gang man er i byen, så er priserne ofte endnu lavere, fordi bøgerne nu er “gamle”. Jeg har bl.a. fået en kæmpe coffeetable bog om smykkefirmaet Bulgari til 20 € som var sat ned fra 80 €. Så 150 kr i stedet for 600 kr er jo en skøn rabat.

Og en anden fordel ved denne butik, er netop at den ligger i en passage, så selv i regnvejr kan man stå i ro og mag ude foran butikken og glo i de massevis af bøger.

Librairie du Passage: 48-62 Passage Jouffroy, 75009

Metro: Grand Boulevards

dt156_paris_pass_jouffroy2_br

Lad os lege parisere

15 jun

Lisa-Weathersbee-Smoking-cafe

Når man har været i Paris nogle gange, så begynder man at opdage hvad der gør parisere til et helt særligt folkefærd. Og hvis man er frankofil som mig, så vil man gerne prøve at efterligne disse skikke. Intet føles bedre end at blive taget for at være indfødt. Så her er lidt do’s and don’t for Pariser wannabes.

Nr. 1: Parisere går over for rødt. Man kan være sikker på, at står nogle og venter på at et lys bliver grønt, så er det turister. Selv politiet går over for rødt. Så er der fri bane, så gælder princippet grøn mand gå, rød mand se dig for, og gå.

Nr. 2: Selvom Frankrig bliver mere og mere røgfri, så ryger pariserne. Jeg er ikke selv ryger, så her kan jeg godt falde igennem. Men det kan løses ved at have en lighter på sig. Så når nogle spørger om ild, så kan man stadig hjælpe på pariserfacon.

Nr. 3: Kaffe! Pariserne drikker kaffe, og den skal være sort. Beder man om en latte kan man godt lægge pariserambitionerne på hylden. Efter en frokost eller middag får pariserne altid en café, hvilket er en espresso.

Nr. 4: Et metrokort. Den er lidt mere avanceret. Men en ægte indfødt kører naturligvis ikke i metroen på almindelig billetter, men har sit eget metrokort, så man kan komme fra a til b så hurtigt som muligt. Pariserne har nemlig altid travlt.

Nr. 5: Nu vi er ved metroen, så husk altid en bog. Pariserne elsker at læse i selv de korteste pauser, og her er en metrotur oplagt. Så hav altid en bog med i tasken. Skal der trumf på, så lad det være Simone de Beauvoir eller Sartre.

cab4e8d06e4b11e3bdd512d905f9017e_8

 

En advarsel

21 mar

img_9946

Jeg er ret vild med at udbrede idéen om, at Paris sagtens kan gøres med børn. Den “sagnomspunde franskmand” som hader børn og ikke er hjælpsom har jeg endnu ikke mødt, så jeg synes virkelig, at man skal komme ud over fordommene, og så hurtig som muligt introducere ungerne for verdens fedeste by, som er så meget mere end Disneyland og Eiffel tårnet!

Når det er sagt, så er jeg helt med på, at det kan være svært at planlægge 100% og at man ikke undgår den så berømte sukkerkoldhed. Og her kunne man måske hurtig fristes til at finde noget hurtig mad, og måske oven i det tænkte, at et sted hvis maskot er en flodhest må være hele tre ting på én gang; børnevenligt, nemt og sjovt. Lad mig slå det fast med det samme, det er ingen af delene! Hvis du i Paris støder på kæden Hippopotamus, lige meget hvor sukkerkold man måtte være gået, så bevæg dig aldrig her ind!

Af uransagelige årsager endte mig og to veninder engang her inde, og jeg må lige understrege, at vi nok havde en kollektiv hjerneblødning, siden det kunne ske at vi foretrak dette sted frem for en lokal bistro…!

De ligger rundt omkring i byen, og kan måske på en god dag sammenlignes med Jensens Bøfhus. Det er ikke godt. Det er virkelig slet ikke godt. Når man nu er i sådan et madmekka som Paris, så vil det være så ærgeligt hvis et måltid bliver spildt på Hippopotamus. Mange flere restauranter end man måske lige tror, har børnestole, børnemenuer, eller er villige til at stykke noget sammen til de små.

Smukt, men lidt kedeligt…

26 jan

a673960156_album-paris21

Der er meget at se i Jardin des Plantes. Jeg har skrevet om museet med sten og diamanter, men hele parken er faktisk nærmest omkredset af museer.

Man kan nok ikke kalde deres palmehus for et museum, men det er alligevel et sted hvor man skal betale for indgangen, og i forhold til at det ligger i Jardin des Plantes, så kunne man tænke sig, at det er utrolig fint og spændende. Det lever ikke helt op til forventningerne.

Jo det er fint, men det er ikke særlig spændende. Måske er jeg farvet af, at jeg altid har elsket palmehuset i Botanisk Have i København, og derfor tænker, at alt der ligger i Paris nærmest pr. automatik er bedre. Men her falder det koncept lidt til jorden.

Det koster 6€ at komme ind. Jeg ved godt at Frankrigs kulturinstitutioner har det svært, men jeg synes ikke at oplevelsen hamler helt op med prisen.

Palmehusene har ligget på det samme sted siden 1635, men er dog blevet revet ned og bygget op igen flere gange. Hver gang er vandforsyningerne blevet forbedret, og drivhusene har fået flere vinduer. Den seneste store forandring var i 1920 da glashusene blev udstyret med elektricitet. Verdenskrigene skabte mangel på brændstof, og man måtte i de år standse opvarmningen af drivhusene, som resulterede i tab af mange sjældne tropiske planter. Alle drivhusene blev restaureret fra 2005-2010 for over 8 millioner euro, og fremstår derfor i dag utrolig flotte med nye glas.

Man får adgang til tre palmehuse. Et af dem har en mærkelig grotte af et bjerg, som børn sikkert vil synes er sjovt. Det er meget smukke og gamle drivhuse, men jeg synes hellere man skal bruge sin tid og energi på et af havens andre udbud. Jeg vil dog sige, at er man i Jardin des Plantes så synes jeg, at man skal gå forbi alligevel og se det udefra.

Grandes Serres du Jardin des Plantes, Allée Becquerel, 75005

Metro: Place Monge

36314758

Se byen fra vandet

15 jan

bassin-de-la-villette-rotonde-ledoux-bateau-marin-d-eau-douce-1080x430

Det er uden for sæson, men derfor vil jeg alligevel nævne dette sted, til dem som måske planlægger en forårstur til Paris. Dette er nemlig en fantastisk anderledes oplevelse.

Har man været i Paris har man muligvis hørt om Canal Saint-Martin. Et yndet udflugtsmål for mange unge, som især hænger ud her om eftermiddagen og nyder solens sidste stråler og kold rosé ved kanalens bred. Det er rigtig hyggeligt, men også efterhånden en meget crowded oplevelse.

Vil man prøve noget andet, uden alle turisterne, så skal man tage lidt længere nord på til Bassin de la Villette. Her ligger Marin d’Eau Douce hvor man kan leje sin egen lille båd, og så ellers sejle rundt på kanalen og nyde livet.

Jeg prøvede det med to veninder hvor vi lejede en båd i to timer for 70€. Vi havde picnic med og spiste i den lille båd mens efterårssolen gik ned.

Bådene er minimotorbåde, og eftersom jeg aldrig i mit liv havde styrret en båd, så var jeg lidt nervøs for hvor let eller svært det ville være. Men det var overraskende let. Og båden sejlede bestemt ikke i noget overvældende tempo. Meget fint og roligt hele vejen.

Man kan leje både med plads til op til 11 personer. Man lejer dem på timebasis, og får en grundig instruktion og et kort over kanalen inden man bliver sendt afsted fra kajen.

Det er også en genial oplevelse for børn, som naturligvis bliver udstyret med redningsveste inden afgang.

Man kan bare møde op og leje en båd. Men på en lun forårsdag eller en varm sommeraften, kan det nok anbefales at ringe i forvejen og reservere en båd, eller via ders hjemmeside.

Marin d’Eau Douce åbner den 1. marts og helt til den 15. november. Åbent 10-21.

Marin d’Eau Douce, 37 Quai de la Seine, 75019

Metro: Stalingrad

marin-d-eau-douce

Charme, selvtillid og campingvogn

14 dec

LImprobable-1

Hipsterne har fået godt fat i Paris, og har også sneget sig godt og grundigt ind i Marais hvor de bliver til en meget fransk blanding af cool kids, kunstnere, chikke solbrillebærende typer med en mening om alt og fulde af selvtillid. Og et godt sted at møde disse typer er på en af Marais’ hyggeligste nye caféer: L’Improbable.

I en nedlagt gammel garage (selvfølgelig), står en campingvogn, der serverer kaffe, belgiske sandwicher og mad fra Normandiet, hjemmelavet citrontærte og meget mere.

Her emmer af hygge og god stemning. Og da jeg var der, sad der da også et par godt fordybet i et spil backgammon, og nogle studerende der tastede løs på deres computere mens de fladede ud i sækkestole og drak øko citronlemonade.

Det er de færreste turister, der finder dette sted. Selvom det ligger et stenkast fra Rue Vieille du Temple, hvor man normalt skal mase sig frem for masserne, så ligget L’Improbable hel ugeneret og uturistet. Jeg var faktisk selv i tvivl om det var en offentlig café da jeg kom første gang, så lokalt virkede det.

Det er en lille gade, så man kan nok ikke undgå at finde stedet, men hold alligevel godt øje, da det ligger inde i et hus, og ikke som sådan har nogen facade, der vidner om, at der ligger en café.

Tag her hen! Her er utrolig hyggeligt. Det kan også være et sjovt sted at tage hen med børn. Efter en sandwich og en lemonade her, kan man dreje til venstre og lege på den legeplads, der ligger for enden af gaden.

L’Improbable, 5 Rue des Guillemites, 75004

Metro: Hotel de Ville

d0000da57a250ee67ddb43e6bdd18347

← Older Entries