Arkiv | august, 2015

Underspillet avantgardisme

12 aug

paris-le-city-guide-fashion-de-la-redaction-diaporama-photo-fsh-front

Prikker, striber og et lille hjerte med øjne. Jeg taler selvfølgelig om Comme des Garçons. Et japansk modehus, hvor ikoniske Rei Kawakubo fortæller hvor skabet skal stå inden for avantgarde mode sæson efter sæson. Med sine kollektioner, som vises under Paris’ modeuge, fremviser hun hvad hun selv kalder for “anti-fashion”. Og det er nok heller ikke det tøjet, som næsten ikke kan bæres andre steder end på end catwalk og i Vogue, der gør at omsætningen er i nærheden 200 mio $. Hvor fantastisk det end er at se på, er det nok nærmere de før omtalte prikker, striber og små hjerter som gør kontoen overordenligt fuld.

Play – Comme des Garçons er deres billige og mere tilgængelige linje. Og selvom nogen sikkert vil mene at 180 € er mange penge for en t-shirt, så køber man sig altså et ikonisk og (trods sit japanske hjemland) über pariserchict stykke tøj.

Om ikke for at købe dyre striber, så skal man alligevel gå forbi Comme des Garçons’ flagskibsbutik i Rue du Faubourg Saint-Honoré. Her fører de både dame og herre, og ikke kun den mere prisvenlige linje Play, men også deres meget mere eksperimenterende runway kollektioner. Forretningen med sin indretning og røde design er i sig selv også værd at se. Det er også i denne butik jeg har set nogle af de mest velklædte og sofistikerede personer i mit liv. De kunder der kommer her forstå mode, design og æstetik.  Det er en oplevelse i sig selv.

Butikken ligger inde i en gård, så man skal lige have øjnene åbne for ikke at gå forbi denne totalt diskrete og underspillede butik.

Desuden har Play linjen sin egen lille butik i Marais.

Comme des Garçons, 54 Rue du Faubourg Saint-Honoré, 75008

Metro: Concorde

FB-COMMEDESGARCONS-20091002-18696

Sund frokost på den gode måde

12 aug

REZ%20DE%20JARDIN%203

Min forkærlighed for kager og bearnaise kan nogle gange gøre, at salater og grønne sager bliver lidt af en 2. prioritet. Men da jeg samtidig er vild med lækker decor, og ved at jeg ofte spiser ligeså meget med øjnene, så er jeg glad for at vide, at hvis jeg befinder mig i mit sunde hjørne, så kan jeg altid tage til Merci, og smutte ned i deres kantine i underetager, for derefter at strutte af sundhed og god samvittighed (og med god samvittighed mener jeg, at jeg bagefter uden kvaler kan spiser mere kage!)

Hos Merci kan man efter man har prøver cashmere fra Isabel Marant i stueetagen og set på designersofaer og notesblokke på første sal, tage trappen ned i kælderen og kigge på skruer, tekander og havegrej, og så ellers spise frokost i det ene hjørne af butikken. Her er der hver dag en utrolig lækker, sund og frisk salatbar. Man kan vælge en stor eller lille tallerken og så vælge tre forskellige salater ud af et udvalg på seks-otte forskellige. Dertil kan man, hvis man vil være ekstra sund, bestille en af deres power/super juicer.

Jeg har været der to gange, og begge gange har været en stor succes. Det hele er vegetarsalater, og selvom jeg er stor fan af kød, så mangler jeg det ikke her. Salaterne er tilpas varierede og jeg vil mene at der er noget for enhver smag.

En af de ting jeg også virkelig nyder ved at komme her er, at det faktisk er ægte parisere man sidder side om side med. Der er en meget lokal stemning, og det er lidt som om turister ikke slår sig ned her. Af en eller anden mærkelig grund tog det mig selv ret lang tid, at tage mig mod til at spise her, fordi det netop virkede så lokalt og “kantineagtigt”, som om det kun var for de indvigede. Det er jeg heldigvis kommet mig over.

Flere af tjenerne taler perfekt engelsk, og man kan uden problemer få dem til at forklare udvalget af salater. Og hvis man synes at salat kun er for kaniner, så kan man også få andre retter fra deres menu; bl.a. risotto, suppe, tærter mm. Og så har de også hjemmebagt kage, så mere helseagtigt er det altså heller ikke. Heldigvis…

Alt i alt får man her en super hyggelig, trendy, sund og lokal frokost, siddende på Arne Jacobsen stole, med den fineste udsigt til butikkens lille gårdhave.

La Cantine Merci, 111 Boulevard Beaumarchais, 75003
Metro: Saint-Sébastien-Froissart
IMG_4731

Guilty pleasure i Marais

2 aug

mosaic_gallery2

Det er en af mine store guilty pleasures: hotdogs!

Og i Marais (selvfølgelig) kan man få dem lige efter mit hjerte. Ikke noget med ramsløg og fuldkorn som i Torvehallerne i København. Det kan jo også være rigtig godt, men her får man dem helt oldschool. Og eftersom de kun koster 2-3 €, så er det jo en perfekt gå-hjem-i-seng-snack.

Er man i Marais, kan man næsten ikke undgå at komme forbi den. Men de fleste lægger nok i mærke til den, da det bare er en et hul i væggen med en lille luge som er disken.

La Mosaique, U.S. Hot Dogs, 56 rue du Roi de Sicile 75004

Metro: Saint Paul

46940018_rQgv1oikrRYKFRbuc2GstuE-mKZyc6nQ1Jj-4CegNqw