Arkiv | Kaffepause RSS feed for this section

Europas største restaurant

10 nov

felicita-antoinedelemarre-paris-zigzag-e1527863113287.png

En restaurant med plads til 1000 gæster lyder umiddelbart hverken særlig hyggelig, eller særlig parisisk. Og det er muligt det ikke er så parisisk, men hyggeligt, det er det virkelig, for når Big Mamma Group går i gang, så går de all in. Og det betyder nu, at det nyeste skud på stammen er ikke bare Paris’ største, men faktisk Europas største og nok også sjoveste restaurant. Eller det vil sige, her er faktisk flere restauranter. La Felicità spreder sig nemlig over 4500 kvm, og rummer fem forskellige køkkener og tre barer. Restauranten er beliggende i det 13. arrondissement. Et kvarter som ikke har gjort meget væsen af sig, indtil Station F start-up hub blev grundlagt her i de gamle toghaller for lidt over et år siden. Efter nyheden om Brexit, søger flere og flere unge iværksættere mod andre europæiske lande, hvilket fik tech mogul Xavier Niel til at spytte 300 millioner $ i kassen, for at få dette sted op og kører. Her er plads til ca. 3000 skriveborde, og huser bl.a. Facebook, L’Oréal og Microsoft.

Så mange mennsker skal selvfølgelig have et sted at indtage deres måltider, og det er her Big Mamma kommer ind i billedet. Det er en utrolig historie, for på bare tre år har mændene bag Big Mamma, Tigrane Seydoux og Victor Lugger, lanceret et italiensk madimperium, der har spredt sig som en steppebrand i Paris, og gjort deres resturater til nogle af byens mest besøgte, som aften efter aften har kø ud på gaden.

La Felicità er kædens syvende restaurant, og ikke mindre fantastisk end de seks andre. At sige det er lidt som en stor kantine, lyder ikke super tiltrækkende, men den klassiske bordservering er valgt fra, og man står i kø ved de forskellige køkkener man nu engang ønsker, og sætter sig så der i hallen man synes bedst om. Det kunne f.eks. være uden for en af de store togvogne som står her inde.

Ud over servering af sprøde pizzaer og al dente pastaretter, gør stedet sig også meget i kulturelle arrangementer, så her både er live koncerter, kunstudstillinger, festivaller, filmvisninger og her i sommer også VM fodbold på storskærm.

Restauranten har åben alle ugens dage, og er bestemt også velegnet til at besøge med børn. En lille note: Husk at gå ind på deres toiletter, det er bestemt et besøg værd…

La Felicità: 55 Boulevard Vincent Auriol Station F, 75013

Metro: Bibliothèque François Mitterrand

concert-paris-restaurant-la-felicita-1.jpg

 

Made in France

30 maj

Empreintes

Paris har alle dage været god til at få butikker frem med noget på hjertet. Om det er små specialforretninger, eller store magasiner med gennemgående temaer. Så er det altid gjort med øje for detaljen og med god kvalitet i fokus.

I det nordlige Marais ligger en 600 kvm stor butik i fire etager, som ingen ser. Empreintes gør ikke meget væsen af sig, så man skal være opsøgende for at finde den. Konceptet er at alt er made in France af franske håndværkere, hvor man ønsker at distancere sig fra køb-og-smid-væk tendensen. Butikken er blevet til med støtte fra Syndicat professionel des métiers d’art som hjælper mere end 6000 kunsthåndværkere i Frankrig med at få deres produkter ud over stepperne.

Her kan man finde små unikke keramikting, fotografier, håndlavede møbler, tegninger, bøger, smykker og ikke mindst en kaffebar, som selvfølgelig servere kaffen i kopper der er til salg i butikken.

Er man ikke til den slags ting, så er det alligevel en sjov bygning at besøge, som fra 1930’erne husede en juvelér, der lavede smykker for Chanel. I 2008 overtog nogle italienere så huset og solgte dyrt italiensk tøj, men i 2016 fandt huset tilbage til sine rødder, hvor man udvikler og laver smukt håndværk i alle afskygninger, og sørger for at unge håndværkere har en salgsplatform for deres produkter.

Empreintes betyder fodspor eller fingeraftryk, og det må man sige de får sat sig her. Man skal bare lige finde dem.

Empreintes: 5 Rue de Picardie, 75003

Metro: Filles du Calvaire

Til højre for teateret

25 okt

Skærmbillede 2017-10-25 kl. 13.33.51

Jeg har sat mig for, at jeg vil udforske nye områder i Paris. Og selvom kvarteret omkring Odéon næste ikke kan blive mere centralt, så er det ikke et sted jeg har gjort det så meget i. Og det skal der virkelig laves om på, for det er et superhyggeligt kvarter, hvor man kan få pariserstemning i løbet af nul komma fem.

Sidst jeg var i Paris var planen at udforske området ved også at bo der, og det gjorde jeg på Hôtel Michelet Odéon, som simpelthen ligger på Place de l’Odéon. Så det bliver ikke meget mere centralt end det. Og selv hvis man ikke finder den del af byen særlig spændende (hvilket jeg tvivler på), så er det stadig et meget centralt beliggende hotel, med god metroforbindelse til hele byen (og til lufthavnen).

Det er et lille hotel, som ikke gør meget væsen af sig. Men personalet er utrolig venligt og hjælpsomt. Morgenmaden er helt fin, og fra værelserne kan man kigge ind i ægte pariserlejligheder. Prisen er moderat, men kommer man uden for højsæson, kan man få rigtig gode priser.

I sommerhalvåret sidder folk og daser under hvide parasoller på pladsen foran det fine teater, og drikker kaffe og kølige drinks.

Hôtel Michelet Odéon: 6 Place de l’Odéon, 75006

Metro: Odéon (RER: Luxembourg)

le-cafe-de-l-odeon

Sund på parisisk

20 sep

judy-the-good-life-lise-lemasson-parisbouge-8-1911369582

Jeg er stor fan af parisermåden, hvor man bare indtager en croissant og en espresso på en fortorvscafé, men jeg er altid på jagt efter morgenmadsteder, hvor horisonten bliver udvidet en smule.

Et godt bud på sådan et sted kunne være Judy, cantine qualitarienne. Her går man meget op i bæredygtighed, og at planenten skal have det godt mens man drikker sin koldpressede rødbedejuice. Men eftersom det er i Paris, så er chic’heds’faktoren stadig i top, og det bliver ikke for helseagtigt, selvom man kan vælge at få sin kaffe med soya eller mandelmælk…. Selv beskriver stedet sig som en café hvor man får masser af vitaminer, samtidig med at man passer på moder jord. Hvor heldig kan man være: god samvittighed og gode instagrambilleder. Win win!

Judy, cantine qualitarienne ligger et stenkast fra Jardin Luxembourg, så man kan jo passende spise sin morgenmad hos Judy, så tage en dejlig tur i en af Paris’ aller skønneste parker, for så at tage tilbage til Judy og få frokost. For de laver virkelig også nogle dejlige frokostsalater, så de fleste piger vil bag efter føle sig meget sunde, og uden kvaler tage på Ladurée senere og spise to, tre, ti, makroner.

Jude, cantine qualitarienne: 18 Rue de Fleurus, 75006

Metro: Rennes

Skærmbillede 2017-09-20 kl. 11.47.28

Romantik på den franske måde

9 maj

Blog-Mode-And-The-City-Lifestyle-Cinq-Petites-Choses-184-Musee-de-la-vie-romantique

En af Paris’ fineste oaser må være haven der hører til Musée de la Vie Romantique. Det er meget romantisk, virkelig hyggeligt, og charmende i tiende potens som kun Paris kan gøre det.

Selve museet er lille bitte, og syner ikke af voldsomt meget, og jeg vil heller ikke mene at det er byens mest spændende museum. Men det lille lyserøde hus med grønne skodder er vældig yndigt, og derfor hurtigt et besøg værd, hvis man leder efter nuttede fotovenlige huse.

Men altså: haven! Her sænker sig en ro, som kan være svær at finde i en pulserende storby som Paris. At sidde her en varm eftermiddag og indtage lemonade og hindbærtærte, kalder jeg luksus på højt plan.

Man skal ikke forvente en stor gastronomisk oplevelse, eller verdens mest magelige stole, og de toppede brosten gør det svært at komme til i andet end flade sko. Men hyggen fornægter sig ikke, og jeg skal bestemt tilbage til denne lille perle af en romantisk oase.

For at komme ind til museet og haven skal man gennem en smal passage, som kan være svær at få øje på. Så hold øjnene åbne.

Musée de la Vie Romantique: 16 Rue Chaptal, 75009

Metro: Blanche

jardin_du_musee_de_la_vie_romantique_c_d._messina

Der er en ny gade i byen

20 apr

_MG_6713-Modifier

Det ene år er det Marais som tager første præmien for at være Paris’ mest hippe kvarter. Så går turen videre til SoPi (South Pigalle), og nu blæser vinden endnu engang en ny vej, hen hvor alle gerne vil ses, caféejerne kæmper om din kaffelyst, og eksperimenterende restauranter popper op som paddehatte.

Hvis man vil være hip med de hippeste af de hippe, skal man nu gå på opdagelse i Rue du Faubourg Saint-Denis.

Med sådanne kvarterer og gader i Paris, er det som om der er en fælles konsensus om, at nu er det tid til nye græsgange for byens first movers, og så må det være kombinationen af, at det skal være tilpas billigt for de nye iværksættere, tilpas trashy og grimt, tilpas med trafikkaos, og tilpas med lokale, for at sådan et sted opstår. Og det er det i den grad gjort her.

Rue du Faubourg Saint-Denis har det hele; caféer, grønthandlere, computerbutikker, fancy restuaranter, små gallerier, og så småt også flere og flere seje butikker.

Et af de rigtig hyggelige steder i den lange gader er Peonies Paris. Med kombinationen af kaffebar og blomsterbutik, træder man ind i et på alle måder velduftende, og pastelfarvet univers. Gulvet er grønt, borderne lyserøde, og mens man indtager sin (virkelig) gode kop kaffe, kan man overveje hvilken af de (virkelig) fine buketter man vil have med sig hjem.

Her er god kaffe, matcha te, glutenfri kage, avocadomadder, og morgenmad der er et instagramopslag værdigt.

Peonies Paris: 81 Rue du Faubourg Saint-Denis, 75010

Metro: Strasbour – Saint-Denis

_MG_6730

Kaffe jagten

19 jan

skaermbillede-2017-01-19-kl-13-42-26

De fleste parisere (og mig – pariser by heart) er i en evig søgen efter den perfekte kaffe. Og uden at sige for meget, så tror jeg min egen personlige søgen er kommet til en ende. For da jeg besøgte Republique of Coffee,  var det som om at alt faldt på plads i historien om den perfekte latte.

På hjørnet til den store Place de la République ligger dette sted, som jeg nu vil anbefale som byens bedste kaffe. Ja det er store ord, og måske er det bedre at sige én af byens bedste kaffer. For god kaffe er jo virkelig en smagssag, så jeg må hellere være diplomatisk, og holde mig til den sidste formulering: en af byens bedste kaffer.

Men det siger nu heller ikke så lidt. For man kan dælme få meget kaffe i Paris!

Hos Republique of Coffee er der den rette mængde af hipster coolness, til at det stadig er hyggeligt og moderne, uden at det bliver trættende og lige lovlig hipt. Blå borde, gule kopper, pink neonskilt, og Paris’ brusende trafik lige uden for. Det er lige som det skal være.

Jeg har ikke prøvet maden, men det ser lækkert ud. Så en kombi af mad og så en masse kaffe tror jeg godt jeg kan anbefale.

Republique of Coffee: 2 Boulevard Saint-Martin, 75010

Metro: République
skaermbillede-2017-01-19-kl-13-36-59

From Rome with love

24 nov

skaermbillede-2016-11-24-kl-19-10-28

Jeg kommer altid tilbage til Paris, fordi det er som intet andet sted. Men en af de ting Paris virkelig også kan er at få en ud og rejse. Min seneste pariserrejser gik til Rom; Rom i Marais.

Big Mamma Group er ved at have godt fat i pariserne med deres gennemitalienske restauranter (læs bl.a. om Ober Mamma her). Og i sidste uge kom seneste skud på stammen: Biglove Caffè.

Når man bliver mødt med et varmt buongiorno, og med skinker og pølser hængende i døråbningen og et skrummel af en kaffemaskiner i skinnende kobber, er jeg allerede helt solgt. Big Mamma forstår at sælge drømmen. Det her er simpelthen Italien når det er bedst.

Menuen er simpel, ligetil, prisvenlig og utrolig lækker. Det er et af de steder hvor man har lyst til det hele, og derfor er nødt til at komme tilbage.

En anden grund til at jeg allerede er vild med dette sted er, at jeg altid er på udkig efter gode glutenfrie spisesteder, eftersom min bedste veninde (og medpariserentusiast) er glutenallergiker. Hos Biglove Caffè kan hun bl.a. få glutenfri pizza.

Desuden vil jeg lige nævne at de har åbent fra kl 8, så det vil være et oplagt sted at starte dagen. Med god kaffe og pandekager kan det kun blive en god dag.

Biglove Caffè: 30 Rue Debelleyme, 75003

Metro: Filles du Calvaire

skaermbillede-2016-11-24-kl-19-14-02

Jagten på den fotogene avokadomad

15 nov

13083296_1006828982729481_444334221158497032_n

Vil man være helt med fremme på tidens madbølge, så skal man gå efter fotogene avokadomadder. Dem kan man efterhånden få på enhver hipstercafé med respekt for sig selv, så kunsten er nu blevet at finde de rigtig gode steder. Et af dem er Fragments i Marais.

Fragments opfylder alle kravene; hipsterklientel: tjek. Hjemmebag: tjek. Stor kaffemaskine: tjek. En lille bænk ude foran hvor hipsterne sidder med deres hjemmebag og kaffe: tjek, tjek, tjek.

Og så serverer de også en sublim avokadomad, som vil gøre sig super godt på Instagram: tjek.

Her er hyggeligt, sød betjening og en afslappet atmosfære. Man skal dog lige være opmærksom på at det er et ret lille sted med få borde, som kom gerne uden for frokost rushhour. Desuden tager de ikke imod kreditkort.

Fragments: 76 Rue de Tournelles, 75003

Metro: Chemin Vert

13322013_1030056043740108_3412597256991234185_n

En kanelbolle i Marais

1 nov

miranda-gunnarsson1920x1280

Vi kender det alle sammen; man vandrer rundt i Marais og pludselig får man en voldsom trang til en kanelbolle! Men fat mod, hjælpen er heldigvis nær, for i Rue Payenne ligger Det Svenske Institut, og her byder caféen på fika.

Det Svenske Institut, som blev grundlagt i 1971, er Sveriges eneste udenlandske kulturhus, og med sin placering midt i Marais gør de der svenskere det ret godt. Her er smukke lokaler, som rummer udstillinger af svenske kunstnere om Sverige. Pt. er der bl.a. en udstillinger om svenske fædre og nye kønsroller (but of course Sweden).

Savner man Sverige, eller trænger man til at få pudset sit svenske af, så tilbyder huset her også svenske sprogkurser. Man kan også tage ungerne med på bagekurser, hvor den her i efteråret bl.a. står på luciaboller.

Caféen er hyggeligst i godt vejr, da man så kan sidde enten i husets have, eller i gården. Og selvom man sidder der, i et gammelt palæ midt i Marais, så føles det virkelig som Sverige.

Institut Suédois: 11 Rue Payenne, 75003

Metro: Chemin Vert

cafe-suedois-paris-marais