Fra midt november er hele Champs-Élysées pyntet op med lys i træerne, og halvdelen af den lange avenue er plastret til med juleboder, som sælger alskens julehalløj, lige fra legetøj til duftlys, snekugler og træfigurer. Der til kommer at næsten hver anden bod er en spisebod med gløgg, crêpes, varme kastanjer eller hotdogs og andet knapt så julet mad.
Ud over det er der forlystelser, skøjtebaner, og julemusik i højtalere så man får julestemningen helt ind under huden. Det er et julemarked hvor det meste af det er ret så dårlig smag, men det er utrolig stemningsfuldt og en hyggeligt tur at gå.
Trods det meget kitschede udtryk, så kan man jo næsten ikke undgå at komme forbi Champs-Élysées når man er i Paris, og hvis man så oven i købet er der i december, så skal man ikke snyde sig selv for en neon glimtende juletur.
Der er julemarkeder som dette mange steder rundt om i byen, bl.a. ved La Défense og ved Saint-Germain des Prés.
Metro: Concorde
Skriv et svar