Intet siger ferie som det at bo på hotel. Det er bare en skøn ting med nyredte senge, morgenmadsbuffet og alt det der ellers følger med.
Men de sidste gange jeg har været i Paris har jeg flittigt benyttet mig af Airbnb. Altså det at leje en lejlighed i Paris. Lige så hyggeligt det er at bo på hotel, lige så meget har en lejlighed altså virkelig sin charme, og utrolig skønne fordele.
Fx. det at kunne købe kunstfærdige kager med hjem fra et af de utallige konditorier og smovse i flødeskumsfristelser. Ud over det kageargumentet, så kan man ved at bo privat, også meget lettere komme til at bo i det kvarter man ønsker. Fx. synes jeg at hotellerne i Marais er ret dyre, men ved Airbnb, kan man let finde en lejlighed til en meget overkommelig pris.
Der er virkelig mange lejligheder i Paris til leje, men ligesom med så meget andet, så kan der være langt mellem perlerne, og man skal nogle gange være hurtig ved havelågen for at få de bedste. Min erfaringer siger mig, at man ikke skal kigge for meget før man er klar til at bestille. Jeg har flere gange forelsket mig i hyggelige små studier oppe under taget med ægte Aristocatsstemning, for så senere hen da jeg var klar til at bestille, at opdage at de var blevet lejet ud til anden side. Så hvis man vil spare sig selv for skuffelsen, så vær klar til at booke når man ser et godt sted.
Der er selvfølgelig mange andre udbydere end lige airbnb.
airbnb.dk
wimdu.dk
homeaway.dk
Skriv et svar