Dyk ned under overfladen

20 sep

Aquarium-de-trocadero

Nu vi er i dyreriget og ved steder som er gode for børn, kan jeg passende fortælle om Paris’ Akvarium.

Ved foden af Trocadéro og i skyggen af der dersens store jerntårn ligger, under jorden, Paris’ svar på den københavnske Blå Planet. Her kan man i over 40 akvarier se mere en 10.000 fisk og 25 hajer.

Jeg kom en sen eftermiddag på en almindelig hverdag, og her var næsten ingen mennesker, så jeg havde perfekt udsyn til det hele. Det var på mange måder en magisk oplevelse. Foran nogle af de kæmpe bassiner var der stillet bænke op, og nogle steder nærmest biografagtige stolerækker, hvor man bare kunne sidde og glo. Det var en meget poetisk oplevelse at sidde der, helt alene og se på de farvestrålende fisk, de farlige hajer, og der mærkelige havvæsener. Jeg er ikke helt sikker på man vil have den samme oplevelse en lørdag formiddag med hundredvis af skrigende unger. Men jeg er sikker på det også kan gøre oplevelse sjov. Det så ihvertfald ud til at de børn der var her denne dag havde det skægt.

Ud over at det er flot og sjovt at se på, så var det også et lærerigt sted, hvor man kunne se eksempler på hvad den globale opvarmning gør ved havet og ved de økosystemer, der er under overfladen. Man kunne se opstillinger af hvordan en havbund vil se ud om 10, 15, 20 år hvis temperaturen stiger yderligere, og se hvordan fiskene langsomt vil forsvinde, for at blive erstattet af grums og plankton.

Besøget ender som altid i en butik og en lille café. Men jeg synes faktisk at denne butik forhandlede nogle ret fine og relevante varer. Både bøger, legetøj, malebøger, nøgleringe, bamser, postkort og tøj med fisk og havdyr, men også lego og badedyr, alt sammen med forbindelse til vand. Noget for alle aldre.

Desuden kan man sidde og nyde lidt mad med udsigt til hajbassinet, og man kan se hvordan en regnskov ser ud i monsunregn og med tordenvejr.

Det er ikke så fancy som den Blå Planet, og her er heller ikke sæler og søløver og den slags dyr, men jeg synes stadig at stedet her havde sine fordele og sin charme, og jeg synes det kan være et godt sted at gå til hvis man er i Paris med børn og alligevel skal se Eiffeltårnet. Så er det et stenkast derfra.

Det skal dog lige nævnes, at det ikke er jordens billigste entre. Voksne koster ca. 20€ (150 kr) og børn mellem 13-16€ (100-120 kr) afhængig af alder. Børn under tre år er gratis.

Aquarium de Paris – Cinéaqua, 5 Avenue Albert de Mun, 75016

Metro: Trocadéro

97019507_o

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: