Underspillet avantgardisme

12 aug

paris-le-city-guide-fashion-de-la-redaction-diaporama-photo-fsh-front

Prikker, striber og et lille hjerte med øjne. Jeg taler selvfølgelig om Comme des Garçons. Et japansk modehus, hvor ikoniske Rei Kawakubo fortæller hvor skabet skal stå inden for avantgarde mode sæson efter sæson. Med sine kollektioner, som vises under Paris’ modeuge, fremviser hun hvad hun selv kalder for “anti-fashion”. Og det er nok heller ikke det tøjet, som næsten ikke kan bæres andre steder end på end catwalk og i Vogue, der gør at omsætningen er i nærheden 200 mio $. Hvor fantastisk det end er at se på, er det nok nærmere de før omtalte prikker, striber og små hjerter som gør kontoen overordenligt fuld.

Play – Comme des Garçons er deres billige og mere tilgængelige linje. Og selvom nogen sikkert vil mene at 180 € er mange penge for en t-shirt, så køber man sig altså et ikonisk og (trods sit japanske hjemland) über pariserchict stykke tøj.

Om ikke for at købe dyre striber, så skal man alligevel gå forbi Comme des Garçons’ flagskibsbutik i Rue du Faubourg Saint-Honoré. Her fører de både dame og herre, og ikke kun den mere prisvenlige linje Play, men også deres meget mere eksperimenterende runway kollektioner. Forretningen med sin indretning og røde design er i sig selv også værd at se. Det er også i denne butik jeg har set nogle af de mest velklædte og sofistikerede personer i mit liv. De kunder der kommer her forstå mode, design og æstetik.  Det er en oplevelse i sig selv.

Butikken ligger inde i en gård, så man skal lige have øjnene åbne for ikke at gå forbi denne totalt diskrete og underspillede butik.

Desuden har Play linjen sin egen lille butik i Marais.

Comme des Garçons, 54 Rue du Faubourg Saint-Honoré, 75008

Metro: Concorde

FB-COMMEDESGARCONS-20091002-18696

Sund frokost på den gode måde

12 aug

REZ%20DE%20JARDIN%203

Min forkærlighed for kager og bearnaise kan nogle gange gøre, at salater og grønne sager bliver lidt af en 2. prioritet. Men da jeg samtidig er vild med lækker decor, og ved at jeg ofte spiser ligeså meget med øjnene, så er jeg glad for at vide, at hvis jeg befinder mig i mit sunde hjørne, så kan jeg altid tage til Merci, og smutte ned i deres kantine i underetager, for derefter at strutte af sundhed og god samvittighed (og med god samvittighed mener jeg, at jeg bagefter uden kvaler kan spiser mere kage!)

Hos Merci kan man efter man har prøver cashmere fra Isabel Marant i stueetagen og set på designersofaer og notesblokke på første sal, tage trappen ned i kælderen og kigge på skruer, tekander og havegrej, og så ellers spise frokost i det ene hjørne af butikken. Her er der hver dag en utrolig lækker, sund og frisk salatbar. Man kan vælge en stor eller lille tallerken og så vælge tre forskellige salater ud af et udvalg på seks-otte forskellige. Dertil kan man, hvis man vil være ekstra sund, bestille en af deres power/super juicer.

Jeg har været der to gange, og begge gange har været en stor succes. Det hele er vegetarsalater, og selvom jeg er stor fan af kød, så mangler jeg det ikke her. Salaterne er tilpas varierede og jeg vil mene at der er noget for enhver smag.

En af de ting jeg også virkelig nyder ved at komme her er, at det faktisk er ægte parisere man sidder side om side med. Der er en meget lokal stemning, og det er lidt som om turister ikke slår sig ned her. Af en eller anden mærkelig grund tog det mig selv ret lang tid, at tage mig mod til at spise her, fordi det netop virkede så lokalt og “kantineagtigt”, som om det kun var for de indvigede. Det er jeg heldigvis kommet mig over.

Flere af tjenerne taler perfekt engelsk, og man kan uden problemer få dem til at forklare udvalget af salater. Og hvis man synes at salat kun er for kaniner, så kan man også få andre retter fra deres menu; bl.a. risotto, suppe, tærter mm. Og så har de også hjemmebagt kage, så mere helseagtigt er det altså heller ikke. Heldigvis…

Alt i alt får man her en super hyggelig, trendy, sund og lokal frokost, siddende på Arne Jacobsen stole, med den fineste udsigt til butikkens lille gårdhave.

La Cantine Merci, 111 Boulevard Beaumarchais, 75003
Metro: Saint-Sébastien-Froissart
IMG_4731

Guilty pleasure i Marais

2 aug

mosaic_gallery2

Det er en af mine store guilty pleasures: hotdogs!

Og i Marais (selvfølgelig) kan man få dem lige efter mit hjerte. Ikke noget med ramsløg og fuldkorn som i Torvehallerne i København. Det kan jo også være rigtig godt, men her får man dem helt oldschool. Og eftersom de kun koster 2-3 €, så er det jo en perfekt gå-hjem-i-seng-snack.

Er man i Marais, kan man næsten ikke undgå at komme forbi den. Men de fleste lægger nok i mærke til den, da det bare er en et hul i væggen med en lille luge som er disken.

La Mosaique, U.S. Hot Dogs, 56 rue du Roi de Sicile 75004

Metro: Saint Paul

46940018_rQgv1oikrRYKFRbuc2GstuE-mKZyc6nQ1Jj-4CegNqw

Ny nordisk i Paris

12 jun

55007182548d511f167e06f4_restaurant-david-toutain-courtesy-of

David Toutain! Husk det navn. For hos monsieur Toutain får man mad i verdensklasse. Eneste anke er dog, at hvis man ikke bryder sig om det nordiske køkken og den stil der følger med det, skal man hellere finde noget andet. For selv i Frankrig i de fineste restauranter skinner den nordiske naturlige, cool stemning igennem i alt fra interiør, vægfarver, tallerkener og selvføgelig mad og brug af råvarer.

David Toutain er et stort navn blandt franske kokke, og mange madanmeldere blev da også svært tilfredse over at han i december 2013 valgte at åbne sit eget sted, efter at have været chefkok på nogle af Frankrigs bedste restauranter.

Hele måltiden opbygges under vejs i besøget. Man starter med intet andet end et bord, som lidt efter lidt bliver fyldt op med glas, servietter, bestik, tallerkener, brød, snacks og mad. En fin måde hvor man nærmest føler at de bygger restauranten op for os og rundt om os og ingen andre. Synes man maden virker som noget man kunne få i København, er det ikke underligt. David Toutain har nemlig været gæstekok på Michelinrestauranten Kadeau på Christianshavn.

Menuen er lille. Faktisk kan man kun få én menu, som så kan udvides i flere størrelser. Meget af maden er baseret på David Toutains opvækst i Normandiet og forkærlighed for grøntsager. Dermed ikke sagt at det er en vegetarrestaurant, men vegetarer vil nyde et sted som dette, da en asparges her er lige så fint som et stykke kalv.

Det er smukt, enkelt og utrolig velsmagende. Jeg skal tilbage!

Bestil bord i god tid! For aftenbesøg har jeg læst mig frem til at der kan være op til tre måneders ventetid. Vi var der til frokost, og med to ugers varsel var det ikke noget problem at få bord.

David Toutain, 29 Rue Surcouf 75007

Metro: Invalides

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 21.14.36

Elegante Yves

18 maj

fondation pierre berge yves saint laurent_1

Synes man som ligesom jeg, at Yves Saint Laurent mistede lidt af sin parisiske elegance, da firmaet for nogle år siden valgte at skære Yves fra og kun hedde Saint Laurent, kan man med fordel tage forbi Av. Marceau nr 5. Her ligger nemlig Fondation Pierre Bergé – Yves Saint Laurent. Her havde YSL sit coutureatelier frem til 2002, og siden 2004 har bygningen, til glæde for offenligheden, huset det ekstraordinære pars samlinger af kunst, mode og haute couture.

To til tre gange årligt afholder huset skiftende udstillinger om alt mellem himmel og jord som relaterer sig til Pierre Bergé og YSL. Det har bl.a. været berberklæder og smykker som inspirerede Yves i Marokko. Fotos af rockstjerne taget af fotografer parret var venner med. Tegninger af kunstnere de nød, og så fremdeles. Lige pt. (maj 2015) kan man se en udstillinger med designs fra YSL’s vilde 70’ere, med bl.a. hans ikoniske grønne pels. En kollektion som chokerede med sine vilde farver og vovede snit.

Ud over de skiftende udstillinger kan man også se Pierre Bergé og Yves Saint Laurents private lejlighed. Man skal dog være en gruppe på over 10 personer, og bestille rundvisningen i god tid. Rundvisningen kan foregå på engelsk.

Stedet har en lille, men fin butik med smukke bøger, sjove postkort og andet YSL merchandise.

Entréen koster 7€ og kan kun betales kontant.

Fondation Pierre Bergé – Yves Saint Laurent, 5. Av Marceau 75116

Metro: Alma – Marceau

6a00d83451b0bd69e201b7c7885ea8970b-800wi

En privat samling

15 apr

Billede 6

I de mondæne gader i det 8. arrondissement omkring Bl. Haussmann ligger et af Paris’ fineste museer. En privat samlig ved navn Musée Jacquemart-André. Museet er baseret på Édouard André og Nélie Jacquemarts private samling af kunst, i deres private hjem. De blev gift i 1881, og samlede gennem hele deres liv kunst. Da de aldrig fik nogle børn, brugte de hele deres liv på at rejse rundt i Europa for at finde samtidskunst, og opkøbe værker af gamle kendinge.  Ud over glæden ved kunst, var det også eventyrlysten der drev dem, og rejserne gik både til Sankt Petersborg og Moskva, og i 1893 lagde de endda planer om at rejse til Nordpolen. En stor del af samlingen udspringer fra deres rejser til Italien, og i særlig grad Firenze, som de besøgte utallige gange. Det ses i dag meget tydligt da museet har over 82 værker fra italienske kunstnere.

Ud over deres egen samling donerede parret også kunst til bl.a. Louvre.

Samlingen inderholder værker af bl.a. Rembrandt, van Dyck, David, Botticelli, Fragonard, Canaletto og mange flere. Ud over billedkunst er huset også fuld af antikke møbler og skulpturer, og hele huset er i sig selv et skatkammer at gå rundt i.

Ud over det overdådige overflødighedshorn af guld, brokade, palmehave og verdenskunst, så har stedet også en udsøgt café med kager der ville få selv Marie Antoinette til at rødme.

Musée Jacquemart-André, 158 Boulevard Haussmann, 75008

Metro: Miromsnil

Billede 9

Sport på den fede måde

14 apr

6174bd148be9cf60dede63c20cde8a7c

Jeg er utrolig tilfreds med at sneakers er blevet så fast en del af modebilledet. For et par år siden kunne jeg ikke drømme om at gå i flade kondisko i Paris, og ville hellere smadre mine fødder end ses i praktisk fodtøj. Så halleluja for Nike og deres indtog på den internationale modescene.

I fashionable Marais ligger Nike Lab. Det er den første af sin slags i Europa, og er ellers kun at finde i New York og Tokyo. I en gammel boghandel kan man nu få et helt særligt udvalg af Nike produkter, nogle som ikke kan fås andre steder end netop her.

På første salen kan man skræddersy sine egne sneakers, og med kyndig og lidenskabelig vejledning få et par sko, som ingen andre har. Den her butik sætter efter min mening helt nye standarter for sportbutikker, og giver en følelse af inspirerende modebutik, og ikke trist træningslokale. Det er en virkelig sej butik.

NikeLab, 2 Rue des Hospitalieres St Gervais, 75004

Metro: Saint Paul

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 21.22.53

Det ukendte stormagasin

14 apr

4521170978_4c4048f1c7_b

Nu vi er ved glemte stormagasiner, så må jeg vel også nævne en af Paris’ bedst bevarede hemmeligheder. Franck et Fils startede som en sybutik helt tilbage i 1897 med alsaceren Emma Franck bag disken. Hun var kun 18 år da hun besluttede at åbne sin butik, som dengang hed Les Galeries Parisienne, hvor elegante pariserinder kunne købe smukke stoffer, bånd og blonder. Hun fik hurtigt stablet et atelier på benene, som lavede hatte og senere også tøj og tilbehør. Butikken blev en omgående succes.

Efter Første Verdenskrig tiltrådte hendes søn Georges, og butikken fik derfor navnet Franck et Fils (Franck og søn).

At kalde Franck et Fils et stormagasin er måske at stramme den lidt. Stedet har nemlig bevist valgt at ligge i et byhus, så det er ikke særlig stort. Til gengæld forhandler de nogle af de mest eksklusive modehuse i verden som fx. Balenciaga, Carven, Celine, Isabel Marant og La Perla. Desuden har jeg fundet rigtig sjove og mærkelig dimse dutter og spøjst julepynt i december, samt alverdens genstande du ikke vidste du manglede.

Frack et Fils er der ud over kendt for deres smukke indretning og fine vinduesdekorationer.

De gange jeg har været her, har der været overskueligt med mennesker, og det er især lokale parisere der shopper her, simpelthen fordi turisterne ikke kender til stedets eksistens.

Franck et Fils ligger i det eksklusive Passy kvarter, som er et sted jeg opdagede for nogle år siden. Her er utrolig få turister, men rigtig mange lækre butikker. Stemningen er meget lokal, og man får lidt Marais feeling, dog minus turisthorderne. Og det er da bestemt metroturen værd.

Franck et Fils, 80 Rue de Passy, 75016

Metro: La Muette

410969_368442359866150_255667077_o

Det glemte stormagasin

7 apr

AndreePutmanLe-BonMarchesmall

Galeries Lafayette og Printemps er begge vidunderlige stormagasiner, og de står også højt på listen over steder jeg altid gerne vil forbi når jeg er i Paris, men hvis jeg virkelig skal bruge tid i et stormagasin, og gerne vil undgå de tusindvis af turister, så tager jeg til venstre bred og besøger Le Bon Marché, som på en måde er lidt glemt og står lidt i skyggen af mastodonterne bag ved Operaen.

Som verdens første stormagasin er der noget helt særligt over netop dette sted. Bygningen er fra 1838, og i 1852 valgte Aristide Boucicaut, som var søn af en hattemager, sammen med sine kone Marguerite at åbne en butik som solgte et stort udvalg af forskellige varer, så man kunne få alt hvad hjerte kunne begære under ét tag, og ikke var nødt til at gå fra butik til butik. Det var starten på en hel ny shoppekultur, som Paris i dag er så kendt for med sine mange stormagasiner.

I dag er Le Bon Marché ejet af LVMH, som købte det historiske hus i 1984. De besluttede sig for at Le Bon Marché endnu engang skulle være det mest eksklusive stormagasin i Paris. Og med et utroligt udvalg af luksusvarer må man sige at missonen er lykkes. Her kan man bl.a. shoppe Chanel, Dior, Celine, Victoria Beckham, Alaïa, Marni, Alexander McQueen, Nina Ricci, Saint Laurent, Louis Vuitton, Balenciaga, Maison Michel, Bottega Veneta, Tom Ford og meget meget mere, herunder diverse diamanter, parfumer, læbestifte og duftlys for bare at nævne et smule.

Det jeg så godt kan lide ved Le Bon Marché er, at jeg virkelig føler at jeg får en eksklusiv shoppeoplevelse. Paris vrimler jo med utrolige butikker, så det er ikke svært at finde steder at bruge sine penge, men hos Le Bon Marché får man en følelse af at træde ind i et gammelt hus fra Paris’ guldalder, med gamle rulletrapper, fine messinggelændere og en opdeling af butikker som gør at man kan overskue tingene og giver ren salonstemning. Her er en fin hatteafdeling med hatteæsker og spejle, et sted hvor handsker og silketørklæder ligger sirligt i glasskuffer, parfume og kosmetikafdeling under det smukke glasloft, og en skoafdeling som vil få de fleste piger til at dåne. Le Bon Marché har både herre og dameafdelinger.

Desuden har de en smuk afdeling med bøger, papir, kort og notesbøger, en overdådig børnetøjs- og legetøjsafdeling, og flere skønne steder at indtage sin eftermiddagskaffe og kage. Og så har de en madafdelingen af en anden verden, men det er et helt kapitel for sig…!

Og det bedste af det hele, her er næsten ingen mennesker (taget Galeries Lafayette i betragtning). Der er luft, ro og fred til at ose. Og det er for mig næsten det mest eksklusive ved dette sted.

Le Bon Marché, 24 Rue de Sèvres, 75007

Metro: Sèvres-Babylone

8631

Den tjekkede Ladurée

13 mar

Billede 4

Selvom jeg ikke selv er jordens største chokoladefan, så får alt med navnet Ladurée min fulde opmærksomhed. Les Marquis de Ladurée åbnede i februar 2013 bare et stenkast fra Place Vendôme. Og med sine kun to år på bagen er den jo en ren vårhare taget Ladurées alder i betragtning (fra 1862).

Hos Les Marquis de Ladurée er chokolade i fokus, og man kan få det alle afskygninger. Lige fra deres klassiske makroner, til fyldte chokolade i smukke æsker, seriøse chokoladekager og selvfølgelig flydende varm chokolade to go. En kop man jo kan tage med sig, og lige smutte ud på gaden og op på Place Vendôme og glo på diamanter af en anden verden, eller sætte sig over i Tuilerieshaverne og nyde solen. 

Stedet er designet som en moderne udgave af Ladurée. I stedet for parketgulv går man på cement. I stedet for guld tingeltangel i loftet er der overdådig hvid stuk, og i stedet for feminine pastelfarver er palletten erstattet af mere maskuline toner i hvid, sort, grå, sølv og selvfølgelig chokoladebrun. Personalet er iført sort hvor de i de almindelige Laduréebutikker er iført nuttede lyserøde forklæder.

Les Marquis de Ladurée er med andre ord super tjekket og utrolig lækket. Og er man mere til chokolade end hindbær og pistacie, så er det bare om at komme afsted.

Les Marquis de Ladurée, 14 Rue de Castiglione, 75001

Metro: Tuileries

Billede 3