Arkiv | Tips og tricks RSS feed for this section

Bearnaisen fra mine drømme

31 mar

dsc_0602

At pariserne er gode til at lave mad er old news. Jeg er vild med med det gode gamle traditionelle bistro køkken med coq au vin og tarte tatin. I den helt anden grøft er en nouvelle vague af mere eksperimenterende gastronomi de senere år fløjet gennem Frankrig, og det nordiske aftryk ses tydeligt.

Men nogle gange vil man bare gerne ha’ en go’ bøf. Og til en god bøf skal der selvfølgelig være en god bearnaise. Og man skulle tænke, at sådan en fransk sauce skulle være mulig at opdrive på ethvert gadehjørne. Men ak nej. Selvfølgelig findes det, men det er som om at det ikke er så fancy i Paris med bearnaise som det er i København.

Her er tre gode steder hvor ens sovsetrang kan få frit spil:

Café des Musées: En klassiker i Marais med venlige tjenere, travl frokost rush hour og ærke fransk madkultur. Og så pisker de en bearnaise så englene synger.

Bofinger: Et madpalads kun et stenkast fra Place de la Bastille. Her foregår serveringerne på kæmpe sølvfade, og bearnaisen flyder i en lind strøm. Læs en mere detaljeret beskrivelse af Bofinger her.

La Coupole: Nyd bearnaisen og historiens vingesus på en af byens mest klassiske restauranter, der i sin tid havde en klientel med Picasso, Simone de Bauvoir, Sartre, Man Ray og Edith Piaf.

Café des Musées: 49 Rue de Turenne, 75003

Bofinger: 5-7 Rue de la Bastille, 75004

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

bearnaisesauce_2538894b

Louboutins skadestue

31 mar

545411_466882303355102_181078538_n

Nu vi er ved fornuftigt fodtøj, så lad mig endnu engang gøre opmærksom på et sted som bør være på enhver sko connaisseurs to-do liste. Tilbage i 2012 (her) skrev jeg et indlæg om dette sted, men jeg synes jeg vil fortælle om det igen.

Minuit Moins 7 er et utrolig vigtig sted at kende hvis man som mig har en svaghed for de dersens røde skosåler med det så franske navn Louboutin.

Minuit Moins 7 er egentlig en skomager som så mange andre, men de har specialiseret sig i at opfriske Louboutinsko, og er også det eneste sted Louboutin selv anbefaler. Det betyder derfor også at ventetiden kan være mere end almindelig lang. Op til en måned kan det tage at få forsålet sine yndlingssko. Men så bliver det også gjort af dygtige håndværkere, som helt ud i fingerspidserne forstår at dette er ekslusive varer som skal behandles med forsigtighed.

Jeg har både fået repareret sko (en knækket hæl), og forsålet nogle flade laksko, som trængte til en kærlig hånd. Det sidste skete i en periode hvor jeg boede i Paris, og derfor var det ikke noget problem at vente. Men det smarte er, at man kan pakke sine sko med i kufferten, indlevere dem, og når de er fine igen, bliver de sendt hjem til en. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er en ting man kan overveje hvis man vil nurse lidt om sine sko. Er man ikke lige på vej til Paris, men stadig har et par sko som trænger til lidt kærlighed, så kan man sende sine sko til værkstedet og få dem igen så gode som nye. Så der er mange muligheder.

Minuit Mois ligger dør om dør med Louboutins dame, herre- og kosmetik afdeling. Og blot et stenkast fra husets atelier, hvilket betyder at mere avancerede reparationer kan diskuteres hurtigt med værkstedet fagfolk.

Jeg fik forsålet mine laksko for 40€. For det beløb fik skoene også nye hæle, og ny lim langs sålen. Alt i alt en mere end fair pris for at få forlænget levetiden på nogle sko man gerne vil have så længe som muligt.

Er man mere til London kan man også få hjælp her, da Minuit Mois 7 også har en butik der.

Minuit Mois 7: 10 Galerie Véro-Dodat, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

40216_136382049738464_600192_n

Picnic i bøgernes skygge

29 mar

espl05A4

Som foråret nærmer sig, og sommertiden igen har gjort sit indtog, så kan man passende begynde at planlægge pariserprogrammet. Og en af de ting som jeg synes man skal planlægge, om vejret vil, er en god picnic. Paris er fyldt med gode spots til at indtage den franske klassiker: baguette, ost, paté og vin.

Et dejligt og lidt anderledes sted kunne være på en af de enorme trapper ved Bibliotheque Nationale de France ved Quai François Mauriac. Her kan man sidde og nyde solen og udsigten til Seinen og ikke mindst et af Paris’ ret oversete bygningsværker.

Bibliotheque Nationale de France blev indviet i 1996, og står som et banner for præsident Mitterrands regeringstid. Det blev opført som et af hans otte store projekter, som bl.a. også tæller Bastille Operaen, Spreckelsens triumfbue og Det Arabiske Verdens Institut.

Bygningerne, der skulle huse Frankrigs litteraturskat, blev så store og bombatiske, og overskred budgetterne så voldsomt, at de i folkemunde blev kaldt TGB (Très Grande Bibliothèque) som henviser til hurtigtogene TGV. De fire bygninger, der tårner sig op som fire gigantiske åbne bøger indeholder over 14 millioner bøger, dokumenter, manuskripter, fotografier, kort, videoer, lydfiler og meget mere, her i blandt mere end 5000 græske dokumenter fra Antikken.

Stedet her kan godt virke ret overvældende, men her er en særlig ro og følelse af fordybelse, som er overraskende, beliggenheden taget i betragtning.

Picnic eller ej, så synes jeg man skal tage forbi dette sted, sætte sig på trinene, nyde solen og Paris’ puls. Man bør også unde sig selv at gå ind i selve biblioteket og se de lektielæsende studerende, få et glimt af læsesalene, kigge ind i den store indre skov i gården eller se en af de skiftende udstillinger som også bliver afholdt her i huset. Jeg vil foreslå at man tager metroen til Bercy. Det er ikke den tætteste station, men herfra går man bygningerne i møde og får et fantastisk overblik over bibliotekets størrelse og pondus.

Bibliotheque Nationale de France: Quai François Mauriac, 75013 Paris

Metro: Bercy

8138280329_6f7d3cd03d_b

En advarsel

21 mar

img_9946

Jeg er ret vild med at udbrede idéen om, at Paris sagtens kan gøres med børn. Den “sagnomspunde franskmand” som hader børn og ikke er hjælpsom har jeg endnu ikke mødt, så jeg synes virkelig, at man skal komme ud over fordommene, og så hurtig som muligt introducere ungerne for verdens fedeste by, som er så meget mere end Disneyland og Eiffel tårnet!

Når det er sagt, så er jeg helt med på, at det kan være svært at planlægge 100% og at man ikke undgår den så berømte sukkerkoldhed. Og her kunne man måske hurtig fristes til at finde noget hurtig mad, og måske oven i det tænkte, at et sted hvis maskot er en flodhest må være hele tre ting på én gang; børnevenligt, nemt og sjovt. Lad mig slå det fast med det samme, det er ingen af delene! Hvis du i Paris støder på kæden Hippopotamus, lige meget hvor sukkerkold man måtte være gået, så bevæg dig aldrig her ind!

Af uransagelige årsager endte mig og to veninder engang her inde, og jeg må lige understrege, at vi nok havde en kollektiv hjerneblødning, siden det kunne ske at vi foretrak dette sted frem for en lokal bistro…!

De ligger rundt omkring i byen, og kan måske på en god dag sammenlignes med Jensens Bøfhus. Det er ikke godt. Det er virkelig slet ikke godt. Når man nu er i sådan et madmekka som Paris, så vil det være så ærgeligt hvis et måltid bliver spildt på Hippopotamus. Mange flere restauranter end man måske lige tror, har børnestole, børnemenuer, eller er villige til at stykke noget sammen til de små.

Fashionista for en dag

4 mar

slide_475120_6481922_free

I disse dage er der modeuge i Paris. Et tilbagevendende cirkus af en anden verden, men netop i Paris, hvor det virkelig er en lukket fest, er det stadig et sjovt skue.

Gør man sig forhåbninger om at kunne snige sig ind til nogle shows, så kan man godt tro om igen. Er du ikke på listen kommer du ikke ind.

Og dog… For enden af Jardin de Tuileries ved Concorde pladsen er der opstillet store telte hvor en del shows afholdes. Her er det lykkedes mig at komme ind til Issey Miyake’s show ved at stille mig i den kø der hedder ‘standing‘. Ved sådanne showlocations er der til lejligheden lavet forskellige indgange til presse, vigtige gæster og til det løse (standings). Her stillede jeg mig op sammen med ander håbefulde bloggere og modeinteresserede. Og næsten som showet skulle starte blev jeg lukket ind ved at sige at jeg var fra en dansk modeblog, og at jeg havde glemt min invitation. Det er måske at stramme den, men det virkede, og jeg kom til at stå for enden af catwalken sammen med alle fotograferne og overvære et fantastisk show.

Det er meget sjældent sådan noget kan lade sig gøre, men man kan jo tage chancen.

Desuden er det sjovt at tage hen til de forskellige steder der afholder shows. Under Paris fahion week vrimler det med kendte og mindre kendte fashionistaer. Og man kan være heldig at støde ind i Kanye West, Anna Wintour, Rihanna, Dita von Teese eller Scarlett Johansson. Plus alle modellerne, stylisterne, redaktørerne og assistenterne man ikke kender navne på fra magasinerne som ser fantastiske ud mens de poserer for streetstyle fotograferne.

Vil man forberede sig kan det være svært. De fleste modehuse skriver kun i deres invitationer hvor deres show afholdes. Men nogle modehuse af holder altid samme sted. Fx. Chanel, Chloé og Giambattista Valli er altid at finde i Grand Palais. Dior enten i en af Louvres gårde eller ved Musée Rodin, Louis Vuitton ved Fondation Louis Vuitton, Stella McCartney er i Operaen, og med lidt research kan man sikkert finde frem til flere.

Det er sjovt fordi folk virkelig gir’ den gas med gakkede outfits, høje hæle og nye designertasker. Ser man selv tilpas chik ud kan det være man selv kan fange fotografernes interesse.

Paris Fashion Week. Starten af marts og oktober over hele byen. Præcise datoer og tidspunkter findes her

pfw-ss15-street-style-landscape1

Down the rabbit hole

4 mar

au-franc-pinot-113346

Der er visse steder som man simpelthen ikke kan opdage på egen hånd, eller som opdages utrolig tilfældigt. Nogle steder skal man kende nogen, som kender nogen for at finde dem. Det her er et af de steder.

På Ile saint Louis på hjørnet af Quai de Bourbon og Rue des Deux Ponts ligger en mærkelig lille restaurant. Ikke ligefrem et sted man føler er oplagt at gå ind for at spise. Det ser ikke særlig hyggeligt eller indbydende ud. Og derfor ligner det da slet heller ikke et sted hvor man kan danse!

Går man ind fra gaden skal man finde trappen bagerst i restauranten, og herfra gå to etager ned i kælderen, og så åbenbarer sig den mærkeligste og nok den mindste natklub jeg nogensinde har været i.

På første niveau kan man sidde ved små borde og se ned til en lille scene hvor en dj eller et band står og spiller. Nede på nederste niveau er en lille bar, hvor man kan købe diverse øl og forskellige drinks.

Lad det være sagt med det samme, dette er ikke noget fancy sted hvor man svinger Louboutinerne. Men det er sjovt fordi det er så skjult, og på mange måde giver en følelsen af at være sprunget ned i et hul under jorden og være væk fra byen. Og så er det jo kun lokale parisere som kommer her. Eftersom ingen ellers ved at stedet under den lille restaurant eksisterer.

Musiken varierer helt utroligt. Da jeg var der med to veninder stod der en dj i sin egen verden og spillede noget meget syret elektronisk musik. Min veninde fortalte mig, at hun havde været der dagen inden, og der var det Beyoncé der flød ud af højtalerne. Hun fortalte også at hun havde været der hvor der var live jazz. Så man må bare prøve lykken, og så håbe på at det er noget musik man kan lide.

Bistro au Franc Pinot, 1. Quai de Bourbon, 75004

Metro: Pont Marie

tumblr_nq0egw3KOp1t0nuoao1_500

På besøg hos en legende

8 feb

31-rue-cambon

Har man kun tid og overskud til at besøge ét af Paris’ sagnomspundne modehuse, så må det være Chanel i Rue Cambon nr. 31 man skal prioritere.

Her åbnede Gabrielle Chanel sin første butik (udelukkende med hatte) helt tilbage i 1910. Og siden da, har huset her på adressen ageret hovedsæde for verdens nok bedst kendte modehus.

Da forretningen hurtigt voksede købte Chanel hele bygningen i 1918, og her opfandt hun den butikstype som vi i dag kender som flagskibsbutik, med både beklædning, tilbehør og parfume.

Huset står mere eller mindre som da Coco indrettede det. Butik i hele stueetagen. Første salen dedikeret til små shows for særlige haute couture kunder. På anden sal, hendes lejlighed. Tredje sal var studio og det er også her Karl Lagerfeld i dag har kontor og arbejder fra. De resterende etager op er befolket med skræddere, syersker og konstruktører som her syer husets ypperlige haute couture.

Chanel fylder i dag fra nr. 27-31, men det er i nr. 31 butikken er. Og her bør man tage forbi. Her er altid en million mennesker, og ekspedienterne løber rundt for at servicere de mange kunder, som skal beslutte sig hvor mange tasker, sko og dragter de skal have med sig hjem.

Det er et rent leben, og sjovt med al den fart der er på, når det nu er kjoler til  10.000 € der bliver langet over disken her. Der er altid utrolig mange kiksede kinesere og sneakersbærende amerikanere her inde, så man skal ikke være nervøs for at gå ind.

Overvejer man at købe noget hos Chanel, så er Paris tæt pakket med CC butikkerne. Men hvis man har mulighed for det, så køb det i Rue Cambon. Så får man nemlig en helt særlig fin hvid pose (ellers er de sorte), med den klassiske kameliablomst fæstnet på posen. Det er fjollet, men ret fint.

Chanel, 31 Rue Cambon 75001

Metro: Concorde

1406786797054

Sund frokost på den gode måde

12 aug

REZ%20DE%20JARDIN%203

Min forkærlighed for kager og bearnaise kan nogle gange gøre, at salater og grønne sager bliver lidt af en 2. prioritet. Men da jeg samtidig er vild med lækker decor, og ved at jeg ofte spiser ligeså meget med øjnene, så er jeg glad for at vide, at hvis jeg befinder mig i mit sunde hjørne, så kan jeg altid tage til Merci, og smutte ned i deres kantine i underetager, for derefter at strutte af sundhed og god samvittighed (og med god samvittighed mener jeg, at jeg bagefter uden kvaler kan spiser mere kage!)

Hos Merci kan man efter man har prøver cashmere fra Isabel Marant i stueetagen og set på designersofaer og notesblokke på første sal, tage trappen ned i kælderen og kigge på skruer, tekander og havegrej, og så ellers spise frokost i det ene hjørne af butikken. Her er der hver dag en utrolig lækker, sund og frisk salatbar. Man kan vælge en stor eller lille tallerken og så vælge tre forskellige salater ud af et udvalg på seks-otte forskellige. Dertil kan man, hvis man vil være ekstra sund, bestille en af deres power/super juicer.

Jeg har været der to gange, og begge gange har været en stor succes. Det hele er vegetarsalater, og selvom jeg er stor fan af kød, så mangler jeg det ikke her. Salaterne er tilpas varierede og jeg vil mene at der er noget for enhver smag.

En af de ting jeg også virkelig nyder ved at komme her er, at det faktisk er ægte parisere man sidder side om side med. Der er en meget lokal stemning, og det er lidt som om turister ikke slår sig ned her. Af en eller anden mærkelig grund tog det mig selv ret lang tid, at tage mig mod til at spise her, fordi det netop virkede så lokalt og “kantineagtigt”, som om det kun var for de indvigede. Det er jeg heldigvis kommet mig over.

Flere af tjenerne taler perfekt engelsk, og man kan uden problemer få dem til at forklare udvalget af salater. Og hvis man synes at salat kun er for kaniner, så kan man også få andre retter fra deres menu; bl.a. risotto, suppe, tærter mm. Og så har de også hjemmebagt kage, så mere helseagtigt er det altså heller ikke. Heldigvis…

Alt i alt får man her en super hyggelig, trendy, sund og lokal frokost, siddende på Arne Jacobsen stole, med den fineste udsigt til butikkens lille gårdhave.

La Cantine Merci, 111 Boulevard Beaumarchais, 75003
Metro: Saint-Sébastien-Froissart
IMG_4731

Sport på den fede måde

14 apr

6174bd148be9cf60dede63c20cde8a7c

Jeg er utrolig tilfreds med at sneakers er blevet så fast en del af modebilledet. For et par år siden kunne jeg ikke drømme om at gå i flade kondisko i Paris, og ville hellere smadre mine fødder end ses i praktisk fodtøj. Så halleluja for Nike og deres indtog på den internationale modescene.

I fashionable Marais ligger Nike Lab. Det er den første af sin slags i Europa, og er ellers kun at finde i New York og Tokyo. I en gammel boghandel kan man nu få et helt særligt udvalg af Nike produkter, nogle som ikke kan fås andre steder end netop her.

På første salen kan man skræddersy sine egne sneakers, og med kyndig og lidenskabelig vejledning få et par sko, som ingen andre har. Den her butik sætter efter min mening helt nye standarter for sportbutikker, og giver en følelse af inspirerende modebutik, og ikke trist træningslokale. Det er en virkelig sej butik.

NikeLab, 2 Rue des Hospitalieres St Gervais, 75004

Metro: Saint Paul

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 21.22.53

Kunst ja, mad nej

8 mar

Billede 2

I Paris er Louvre for mange førstegangsbesøgende højt på to-do listen. Og selvom jeg har været der mange gange, så bliver man bare aldrig rigtig træt af det museum. Det eneste man måske kan blive lidt træt af, er udvalget af restauranter. Bevares, der er rigeligt at vælge mellem. Men selvom det er lykkedes museet at have en stort udvalg af spisesteder, så vil jeg ikke anbefale at man indtager sin frokost i det gamle slot.

Rundt om Louvre er det også virkelig pakket med dårlige, dyre og turistfældelignede afarter af restauranter. Men midt i det uinspirerende udvalg ligger et utrolig dejligt sted. Med Palais Royal og Comédie Française som naboer ligger Le Nemours. Den lille Place Colette her danner ofte ramme for musik og anden underholdning, og kommer man en solskinsdag sidder man tæt. Jeg har været der flere gange, og de laver lækker, enkel og ligetil fransk mad. Deres salade chévre chaud kan bl.a. varmt anbefales. Desuden er det et perfekt sted at sidde og glo på chikke parisere og kiksede turister.

Le Nemours, 2 Place Colette, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

l.jpg