Mit Paris

Jeg kommer altid tilbage til Maraiskvarteret, og bor der næsten hver gang jeg er i Paris. Hvilket også er tilfældet for tiden. Så jeg vil sige at mit kendskab til området er ret godt, og at jeg efterhånden har fået gaderne godt ind under huden. Derfor elsker jeg, at jeg stadig kan finde nye steder og nye ting at se, som fx. den anden dag da jeg var på Musée de la Chasse et de la Nature. Paris’ jagt og naturmuseum. Noget som på mange måder slet ikke er min boldgade, men jeg er vild med at udforske nye græsgange, og da jeg tilfældigt så en reklame for stedet i metroen tænkte jeg, at det måtte jeg opleve. At det så ligger lige om hjørnet fra hvor jeg bor gjorde jo bare opgaven dejlig let og overskuelig.

I et gammelt traditionelt parisisk palæ ligger altså dette lille, men dog overdådige jagtmuseum. Og jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket over, at jagt kunne være så underholdende. Det er mennesker med humor som har iscenesat dette sted, for overalt var der små finurligheder. Ud over de utallige udstoppede dyr som kronhjorte, isbjørne, aber, leoparder, fugle, for bare at nævne nogle få var der også jagttrofæer i massevis, der var lofter beklædte med ugler og fjer, rensdyrgevirer, utrolige hundehuse, romantiske malerier af hundehvalpe, bjørnefælder, et vildsvin der kunne tale, og en ræv der lå og sov på en stol.

Ud over de mange sjove indslag var der også en stor og smuk samlig af gamle våben. Udstillede i glasmontre hang massevis af utrolige geværer med smukt udskårne perlemorsmotiver, og skuffer fulde af endnu flere. I de gamle lokaler med guldstuk, lysekroner og parketgulve var keramikfigurer, skrin og malerier, alt sammen med en forbindelse til jagt. Meget af det smukt og vældig kitchet.

Da jeg var her, var der en fantastisk flot udstilling med Walton Ford. Først i stuen med egne værker, og ellers oppe på etagerne perfekt integreret i den permanente samling.

Jeg er ret sikker på, at man kan få mange drenge til at få flere timer til at gå her. I det hele taget virkede det som om man har tænkt meget over formidlingen til børn. Og selvom teksterne står på fransk, så kan man sagtens få en god oplevese alligevel. Museet er ikke særlig stort, men samligen er overdådig og på alle måder et besøg værd. Selv for nogle som mig, der aldrig har overvejet jagttegn eller har sat fod i Guns and Gents. Jeg jagter kun gode tilbud, og nye oplevelser, og her fik jeg bestemt en ny og god oplevelse. Jeg skal tilbage.

Musée de la Chasse et de la Nature, 62 Rue des Archives, 75003

Metro: Rambuteau