Og nu vi er ved butikker, som er for kreative folk, så lad mig i samme ombæring nævne Entrée des Fournisseurs. Selvom denne butik ligger på Rue des Francs Bourgeois, som er en af Marais’ mest befolkede gader, så skjuler den sig godt. Gemt inde i en gård, dækket af vinblade ligger en lille perle af en butik.
Jeg har før her på bloggen skrevet om Mokuba, som er stedet hvis man skal købe silkebånd. Men de er ret dyre, så Entrée des Fournisseurs er et godt alternativ, hvis man skal bruge mange meter til fx. gaveindpakning. Her er det polyester, men tilgengæld koster det kun 1-2 € meteren.
Ud over smukt bånd i alle regnbuens farver, så har den lille butik her også et stort udvalg af mønstre til børnetøj, de fineste Libertystoffer, og et utrolig udvalg af knapper i alle afskygninger.

Skriv et svar