Italiensk overflod

16 mar

dolce-and-gabbana-boutique-woman-france-paris-54-avenue-montaigne1

Paris går ikke ned på gode shoppingmuligheder, og et hvert internationalt modehus med respekt for sig selv er naturligvis repræsenteret i modens hovedstad med mindst én butik. Det italienske overflødighedshorn af et modehus Dolce & Gabbana er naturligvis et af dem.

På en af byen mest prestigefylde adresse (intet mindre kunne selvfølgelig gøre det) på Avenue Montaigne ligger deres monster af en flagskibsbutik.

I tre nivauer kan man svælge i deres overdådige og totalt over the top fantastiske univers. Og føler man ikke lige det er dagen hvor man skal bruge 7000 € på et par Swarowski besatte jeans, eller 9000 € på en blondekjole med det skæve tårn i Pisa broderet hen over, så kan man også vælge at bruge sine hårdt tjente pariserlommepenge på et cover til sin iPhone for den nette sum af 450 €…

Ser man ikke helt sig selv grebet af den sicilianske stil, og kan man ikke helt identificere sig med Monica Belucci og Sophia Loren, som er nogle af husets absolutte muser, så synes jeg stadig man skal unde sig selv en tur forbi butikken her. For det er super sjovt, ekstravagant og virkelig et studie i more is more. Og det tænker jeg også nogle gange er sundt at opleve for os minimalistiske danskere.

Butikken her fører ready to wear, sko, solbriller, tasker, undertøj og diverse accessories. Vil man se på herretøj skal man tage til Rue du Faubourg Saint-Honoré.

Dolce & Gabbana, 54 Avenue Montaigne, 75008

Metro: Franklin D. Roosevelt

Skærmbillede 2016-03-16 kl. 10.49.13

Frokost for frankofile

8 mar

Skærmbillede 2016-03-08 kl. 10.06.31

De fleste må have prøvet at have cravings efter et eller andet helt særligt. I Paris kan det ofte være cravings efter nogle af de ærkefranske retter, som man skulle tro man kunne få på et hvert gadehjørne, men som i realiteten kan være svære at finde. Ihvertfald i god kvalitet.

En café som efter min mening lever godt op til ønsket om klassisk fransk cafémad er Café du Centre i Rue Montorgueil. Her er altid proppet med folk i frokost rushhour, men det er også et sted hvor folk er hurtig inde og hurtig ude, så det plejer ikke at være et problem at få plads.

Så leder man efter et sted der har både chevre chaud, fois gras, en god bøf med bearnaise, omeletter, en klassisk burger og creme brulée på menuen, så er Café du Centre et godt sted at gå til.

Desuden er denne café et vidunderligt sted til at udføre disciplinen menneske gloning. Lige overfor caféen ligger en stor grønthandel og her i gaden er der et særligt leben, hvor parisere på indkøb bliver godt blandet med turister, som gerne vil se parisere på indkøb. Så det kan også være et udemærket sted, at slå sig ned med et glas vin og nogle fritter, og så se på folk.

Her er åbent hver dag fra 7.30-00.30. Så man kan få både morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aperitif, aftensmad og drinks her.

Café du Centre, 57 Rue Montorgueil, 75002

Metro: Sentier

5398354892_9914a7bbc1

Fashionista for en dag

4 mar

slide_475120_6481922_free

I disse dage er der modeuge i Paris. Et tilbagevendende cirkus af en anden verden, men netop i Paris, hvor det virkelig er en lukket fest, er det stadig et sjovt skue.

Gør man sig forhåbninger om at kunne snige sig ind til nogle shows, så kan man godt tro om igen. Er du ikke på listen kommer du ikke ind.

Og dog… For enden af Jardin de Tuileries ved Concorde pladsen er der opstillet store telte hvor en del shows afholdes. Her er det lykkedes mig at komme ind til Issey Miyake’s show ved at stille mig i den kø der hedder ‘standing‘. Ved sådanne showlocations er der til lejligheden lavet forskellige indgange til presse, vigtige gæster og til det løse (standings). Her stillede jeg mig op sammen med ander håbefulde bloggere og modeinteresserede. Og næsten som showet skulle starte blev jeg lukket ind ved at sige at jeg var fra en dansk modeblog, og at jeg havde glemt min invitation. Det er måske at stramme den, men det virkede, og jeg kom til at stå for enden af catwalken sammen med alle fotograferne og overvære et fantastisk show.

Det er meget sjældent sådan noget kan lade sig gøre, men man kan jo tage chancen.

Desuden er det sjovt at tage hen til de forskellige steder der afholder shows. Under Paris fahion week vrimler det med kendte og mindre kendte fashionistaer. Og man kan være heldig at støde ind i Kanye West, Anna Wintour, Rihanna, Dita von Teese eller Scarlett Johansson. Plus alle modellerne, stylisterne, redaktørerne og assistenterne man ikke kender navne på fra magasinerne som ser fantastiske ud mens de poserer for streetstyle fotograferne.

Vil man forberede sig kan det være svært. De fleste modehuse skriver kun i deres invitationer hvor deres show afholdes. Men nogle modehuse af holder altid samme sted. Fx. Chanel, Chloé og Giambattista Valli er altid at finde i Grand Palais. Dior enten i en af Louvres gårde eller ved Musée Rodin, Louis Vuitton ved Fondation Louis Vuitton, Stella McCartney er i Operaen, og med lidt research kan man sikkert finde frem til flere.

Det er sjovt fordi folk virkelig gir’ den gas med gakkede outfits, høje hæle og nye designertasker. Ser man selv tilpas chik ud kan det være man selv kan fange fotografernes interesse.

Paris Fashion Week. Starten af marts og oktober over hele byen. Præcise datoer og tidspunkter findes her

pfw-ss15-street-style-landscape1

Down the rabbit hole

4 mar

au-franc-pinot-113346

Der er visse steder som man simpelthen ikke kan opdage på egen hånd, eller som opdages utrolig tilfældigt. Nogle steder skal man kende nogen, som kender nogen for at finde dem. Det her er et af de steder.

På Ile saint Louis på hjørnet af Quai de Bourbon og Rue des Deux Ponts ligger en mærkelig lille restaurant. Ikke ligefrem et sted man føler er oplagt at gå ind for at spise. Det ser ikke særlig hyggeligt eller indbydende ud. Og derfor ligner det da slet heller ikke et sted hvor man kan danse!

Går man ind fra gaden skal man finde trappen bagerst i restauranten, og herfra gå to etager ned i kælderen, og så åbenbarer sig den mærkeligste og nok den mindste natklub jeg nogensinde har været i.

På første niveau kan man sidde ved små borde og se ned til en lille scene hvor en dj eller et band står og spiller. Nede på nederste niveau er en lille bar, hvor man kan købe diverse øl og forskellige drinks.

Lad det være sagt med det samme, dette er ikke noget fancy sted hvor man svinger Louboutinerne. Men det er sjovt fordi det er så skjult, og på mange måde giver en følelsen af at være sprunget ned i et hul under jorden og være væk fra byen. Og så er det jo kun lokale parisere som kommer her. Eftersom ingen ellers ved at stedet under den lille restaurant eksisterer.

Musiken varierer helt utroligt. Da jeg var der med to veninder stod der en dj i sin egen verden og spillede noget meget syret elektronisk musik. Min veninde fortalte mig, at hun havde været der dagen inden, og der var det Beyoncé der flød ud af højtalerne. Hun fortalte også at hun havde været der hvor der var live jazz. Så man må bare prøve lykken, og så håbe på at det er noget musik man kan lide.

Bistro au Franc Pinot, 1. Quai de Bourbon, 75004

Metro: Pont Marie

tumblr_nq0egw3KOp1t0nuoao1_500

Til te hos Rose

1 mar

le-bon-marche-rive-gauche-rose-bakery-tea-room-2

Jeg har skrevet om Bon Marché her, da det er et af mine favoritsteder at gå hen når jeg vil lade mig inspirere (læs: windowshoppe, da jeg ikke har råd til halvdelen). Og al den inspiration kan jo hurtig gøre en sulten. Så er det jo heldigt at Bon Marché følger devisen om, at et hvert stormagasin med respekt for sig selv, har en god spiseafdeling. Og her tænker jeg ikke ala Galeries Lafayettes’ kantine. Bon Marché disker bl.a. op med et af byens bedste tea rooms.

Hos Rose Bakery Tea Room føler man sig næsten hjemme i København. Den nordiske inspiration er ihvertfald til at føle på. Og så kan man måske sige, hvorfor tage til Paris for at føle sig hjemme? Men altså, når man kan sidde og nyde sin te og et par scones mens man kigger over på Bon Marchés udsøgte skoafdeling, så forstår man pludselig meningen af ‘at rejse er at leve’.

For at sige det kort, så er her bare mega hyggeligt, lækkert og overskudsagtigt. Og den oplevelse rejser jeg gerne til Paris for at få. Det er faktisk en af de væsentligste grunde til at jeg gør.

Smut forbi her om du er i shoppehumør eller ej, kaffe og kage kan man vel altid overskue. Desuden serverer de også en fin morgenmad og en dejlig frokost, så hvis man tæller kalorier kan man sagtens være med.

Jeg har været her fra morgenstunden, hvor her var meget få mennesker. Her kunne jeg sidde så længe jeg orkede, men en lørdag eftermiddag skal man nok have lidt tålmodighed med borderne.

Rose Bakery Tea Room, (2.sal) Bon Marché Rive Gauche, 24 Rue de Sèvres, 75007

Metro: Sèvres – Babylone

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 11.57.48

Dekadente kager

24 feb

sebastien-gaudard-patisserie-des-tuileries-vitrine-d

Paris’ dekadente forhold til kage er noget af det jeg holder mest af ved byen. Du kan få kage hvor som helst, når som helst og i alle tænkelige afskygninger.

Ladurée er altid selvskrevet på mine ture, men jeg nyder bestemt også at udforske nye kagegræsgange. Og et af mine seneste fund er Sebastien Gaudard. Bare navnet lyder så fransk, at det kun kan være god kage der bliver serveret her. Og det er det virkelig.

Næsten dør om dør med Angelina som jeg har skrevet om Her ligger dette konditori, som jo derfor vil gøre Rue de Rivoli oplagt til en eftermiddag med kagesmagning.

Sebastien Gaudard er kendt for sit wienerbrød, som sælges fra hans butik i Rue des Martyrs. Men her under hvælvingerne i Rue des Pyramides er det den finere konditorkunst som er i fokus, og de smukke kager nærmest strutter og skriger af al den velvære man vil få af at indtage dem.

Man kan sidde på første salen og nyde kagekreationerne, eller på en solskinsdag uden for, hvor man i en blanding af bilos, Louvres nærvær og Jean d’Arcs guldrustning får Paris ind under huden på rekordtid.

La Pâtisserie des Tuileries de Sébastien Gaudard, 1 Rue des Pyramides, 75001

Metro: Tuileries

patisserie-des-tuileries-interieur-boutique

 

På besøg hos en legende

8 feb

31-rue-cambon

Har man kun tid og overskud til at besøge ét af Paris’ sagnomspundne modehuse, så må det være Chanel i Rue Cambon nr. 31 man skal prioritere.

Her åbnede Gabrielle Chanel sin første butik (udelukkende med hatte) helt tilbage i 1910. Og siden da, har huset her på adressen ageret hovedsæde for verdens nok bedst kendte modehus.

Da forretningen hurtigt voksede købte Chanel hele bygningen i 1918, og her opfandt hun den butikstype som vi i dag kender som flagskibsbutik, med både beklædning, tilbehør og parfume.

Huset står mere eller mindre som da Coco indrettede det. Butik i hele stueetagen. Første salen dedikeret til små shows for særlige haute couture kunder. På anden sal, hendes lejlighed. Tredje sal var studio og det er også her Karl Lagerfeld i dag har kontor og arbejder fra. De resterende etager op er befolket med skræddere, syersker og konstruktører som her syer husets ypperlige haute couture.

Chanel fylder i dag fra nr. 27-31, men det er i nr. 31 butikken er. Og her bør man tage forbi. Her er altid en million mennesker, og ekspedienterne løber rundt for at servicere de mange kunder, som skal beslutte sig hvor mange tasker, sko og dragter de skal have med sig hjem.

Det er et rent leben, og sjovt med al den fart der er på, når det nu er kjoler til  10.000 € der bliver langet over disken her. Der er altid utrolig mange kiksede kinesere og sneakersbærende amerikanere her inde, så man skal ikke være nervøs for at gå ind.

Overvejer man at købe noget hos Chanel, så er Paris tæt pakket med CC butikkerne. Men hvis man har mulighed for det, så køb det i Rue Cambon. Så får man nemlig en helt særlig fin hvid pose (ellers er de sorte), med den klassiske kameliablomst fæstnet på posen. Det er fjollet, men ret fint.

Chanel, 31 Rue Cambon 75001

Metro: Concorde

1406786797054

Smukt, men lidt kedeligt…

26 jan

a673960156_album-paris21

Der er meget at se i Jardin des Plantes. Jeg har skrevet om museet med sten og diamanter, men hele parken er faktisk nærmest omkredset af museer.

Man kan nok ikke kalde deres palmehus for et museum, men det er alligevel et sted hvor man skal betale for indgangen, og i forhold til at det ligger i Jardin des Plantes, så kunne man tænke sig, at det er utrolig fint og spændende. Det lever ikke helt op til forventningerne.

Jo det er fint, men det er ikke særlig spændende. Måske er jeg farvet af, at jeg altid har elsket palmehuset i Botanisk Have i København, og derfor tænker, at alt der ligger i Paris nærmest pr. automatik er bedre. Men her falder det koncept lidt til jorden.

Det koster 6€ at komme ind. Jeg ved godt at Frankrigs kulturinstitutioner har det svært, men jeg synes ikke at oplevelsen hamler helt op med prisen.

Palmehusene har ligget på det samme sted siden 1635, men er dog blevet revet ned og bygget op igen flere gange. Hver gang er vandforsyningerne blevet forbedret, og drivhusene har fået flere vinduer. Den seneste store forandring var i 1920 da glashusene blev udstyret med elektricitet. Verdenskrigene skabte mangel på brændstof, og man måtte i de år standse opvarmningen af drivhusene, som resulterede i tab af mange sjældne tropiske planter. Alle drivhusene blev restaureret fra 2005-2010 for over 8 millioner euro, og fremstår derfor i dag utrolig flotte med nye glas.

Man får adgang til tre palmehuse. Et af dem har en mærkelig grotte af et bjerg, som børn sikkert vil synes er sjovt. Det er meget smukke og gamle drivhuse, men jeg synes hellere man skal bruge sin tid og energi på et af havens andre udbud. Jeg vil dog sige, at er man i Jardin des Plantes så synes jeg, at man skal gå forbi alligevel og se det udefra.

Grandes Serres du Jardin des Plantes, Allée Becquerel, 75005

Metro: Place Monge

36314758

Diamanter, meteorer og guld

19 jan

4552936_7_daf7_tresor-de-la-terre-a-la-galerie-de_1e229c2f2a671ac7499d6a4e46fd25ef

Det er muligvis et nørdet forslag, men hvis man ikke lukker helt ned ved tanken om sten, så synes jeg man skal besøge Galerie de Minéralogie et de Géologie i Jardin des Plantes. Her kan man se en af verdens fineste samlinger af sten, krystaller, ædelsten og mineraler. En samling som blev påbegyndt helt tilbage i 1625, da man brugte mineraler inden for lægevidenskaben til medicin. Siden 1745 har samlingen været åben for offentligheden, og museet råder over en samling på over 600.000 genstande.

Der er dog slet ikke så mange udstillet. Nærmest tværtimod. Det er et ret lille, men meget delikat museum. De sten de viser her er intet mindre end utrolige. I de mærkeligste former, og de mest psykedeliske farver. Fra de dybeste undergrunde, til meteorer fra det ydre rum. Guldklumper, diamanter, noget der ligner Supermans kryptonit, og meget meget mere.

Jeg var forbi en almindelig eftermiddag, og var næsten alene. Her gik dog en far rundt med sine to børn, og det var tydeligt at børnene var dybt fascinerede af de smukke sten. Så jeg vil bestemt mene, at det kunne være et godt sted at tage hen med børn.

Galerie de Minéralogie et de Géologie, 36 Rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 75005

Metro: Gare d’Austerlitz

12540432_10154517893801038_246701158_n

Se byen fra vandet

15 jan

bassin-de-la-villette-rotonde-ledoux-bateau-marin-d-eau-douce-1080x430

Det er uden for sæson, men derfor vil jeg alligevel nævne dette sted, til dem som måske planlægger en forårstur til Paris. Dette er nemlig en fantastisk anderledes oplevelse.

Har man været i Paris har man muligvis hørt om Canal Saint-Martin. Et yndet udflugtsmål for mange unge, som især hænger ud her om eftermiddagen og nyder solens sidste stråler og kold rosé ved kanalens bred. Det er rigtig hyggeligt, men også efterhånden en meget crowded oplevelse.

Vil man prøve noget andet, uden alle turisterne, så skal man tage lidt længere nord på til Bassin de la Villette. Her ligger Marin d’Eau Douce hvor man kan leje sin egen lille båd, og så ellers sejle rundt på kanalen og nyde livet.

Jeg prøvede det med to veninder hvor vi lejede en båd i to timer for 70€. Vi havde picnic med og spiste i den lille båd mens efterårssolen gik ned.

Bådene er minimotorbåde, og eftersom jeg aldrig i mit liv havde styrret en båd, så var jeg lidt nervøs for hvor let eller svært det ville være. Men det var overraskende let. Og båden sejlede bestemt ikke i noget overvældende tempo. Meget fint og roligt hele vejen.

Man kan leje både med plads til op til 11 personer. Man lejer dem på timebasis, og får en grundig instruktion og et kort over kanalen inden man bliver sendt afsted fra kajen.

Det er også en genial oplevelse for børn, som naturligvis bliver udstyret med redningsveste inden afgang.

Man kan bare møde op og leje en båd. Men på en lun forårsdag eller en varm sommeraften, kan det nok anbefales at ringe i forvejen og reservere en båd, eller via ders hjemmeside.

Marin d’Eau Douce åbner den 1. marts og helt til den 15. november. Åbent 10-21.

Marin d’Eau Douce, 37 Quai de la Seine, 75019

Metro: Stalingrad

marin-d-eau-douce

← Older Entries
Newer Entries →