Arkiv | Spis Paris RSS feed for this section

Til middag hos Omar

10 maj

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 10.04.43

Paris kan tilbyde det hele, så er man i humør til orientalsk mad, så er der selvfølgelig et væld af muligheder. Og føler man sig i særlig humør til couscous og nordafrikanske krydderier, så skal man besøg Omar.

Chez Omar er en af Paris’ klassikere når det kommer til marokkansk cuisine, og mange parisere mener endda også at det er byens bedste, hvis man vil spise marokkansk. Filminstruktøren Sofia Coppola tilbragte meget af sin fritid her, under indspilningen til filmen Marie Antoinette, og annoncerede da også i Vogue, at dette var hendes favoritsted i hele Paris.

Menuen står på couscous, og så vælger man tilbehør: kylling, lam eller oksekød. Det er meget simpelt, og meget lidt fancy, men meget godt. Og uden at have været i Marokko, så virker det på mig meget autentisk. Spring evt. forretten over, og del deres couscous royale.

Stedet modtager ikke reservationer, så kommer man efter kl 20 må man regne med lidt ventetid. Og lad det være sagt med det samme: det ligner måske ikke umiddelbart et særlig godt sted. Men man må lade dem tvivlen komme til gode, for til trods for det ikke så charmerende interiør, så er det et sted der er værd at besøge.

Chez Omar modtager ikke kort, så husk kontanter.

Chez Omar: 47 Rue de Bretagne, 75003

Metro: Temple

image

Marmeladeelskerens paradis

2 maj

Chambre-Aux-Confitures-Eat-Boutique-2

Har man fulgt med her på bloggen vil man se et mønster i, at jeg elsker specialforretninger. Især af den slags, som kun handler med én type vare. La Chambre Aux Confitures handler udeukkende med marmelade; så det er naturligvis en butik jeg må fortælle om.

Flere hundrede små indbydende glas dækker væggene, fyldt af de skønneste marmelader. Der er flere måder at gå til værks i denne butik. Efter bærsort hvis man udelukkende er en kirsebærtype eller kun vil have citronmarmelade. Eller årstidsbestemt, hvis man f.eks. gerne vil have en særlig forårsmarmelade med rabarber. Man kan også gå efter farve: rød med jordbær, gul med appelsin, hvid med ingefær eller sort med brombær. Og så kommer der alle de forskellige kombinationer, som man ikke helt kan sortere. Jeg har hørt at deres hindbær/champagne variant skulle være i en klasse for sig.

Jeg har måske talt over mig da jeg skrev de kun handler med en type vare. Det er ikke helt sandt, for de har også et imponerende udvalg af honning og chutneyer, og også chokolademarmelader til den særligt søde tand.

Står man der, og kan slet ikke overskue hvad man skal vælge, så må man jo smage sig frem. Heldigvis tilbyder butikken generøst med smagsprøver, så man kommer hjem med det helt rigtige. Alt er med smukke etiketter, så det vil også være en skøn værtindegave at tage med hjem. Og fik man ikke lige købt nok, så kan man købe videre hjemmefra via deres webshop.

La Chambre Aux Confitures: 60 Rue Vieille du Temple, 75003

Metro: Saint Paul

La-chambre-aux-confitures-2

Nye tider i det nordlige Paris

14 apr

image

Metroen haster forbi, og her er et sandt leben af folk rundt om stationen Barbès – Rochechouart, som blev indviet i 1903. Sirener fra politibilerne lyder oftere her, end så mange andre steder i Paris. Dette er i det 18. arrondissement – en mere rå og upoleret del af lysenes by.

Jeg har længe her ville besøge Brasserie Barbès. Så da muligheden bød sig strøg en veninde og jeg til det nordlige Paris med metro linje 2 for at prøve dette sted, som for mange parisere er indbegrebet af chicness og fuld af firstmovers.

I et nedlagt discount varehus, side om side med Paris’ ukronede discountkæde Tati ligger dette moderne spisehus, som i fire etager virkelig giver noget coolness til dette ellers ret rå og slidte kvarter. Der er dog også kritiske røster, som ikke er begejstrede for den strøm af hipstere og fashionistaere som valfarter til dette sted, og som muligvis gør et kvarter mere eftertragtet, og derved får huspriserne til at stige, som det er sket med bl.a. det 11. arrondissement.

Anyway, jeg kommer bare for den lækre mad og den gode stemning. Og det er her. Lækre klassiske retter, og en udsøgt god stemning med søde tjenere, god atmosfære og en hyggelig summen fra de franske samtaler som føres ved sideborderne. Det er på utrolig kort tid blevet et af byens hotteste spots og man kan da også sagtens være heldig at støde ind i Caroline de Maigret, Azzedine Alaïa eller Jean Paul Gaultier med deres slæng af chikke parisere.

I stuen og på første sal kan man spise, for derefter at svinge sig op på tredje sal, hvor der ofte er livemusik. På toppen af det hele er en skøn tagterrasse som om sommeren nok vil gøre de fleste misundelige.

I weekenden skal man bestille bord; med mindre man selvfølgelig godt kan lide at vente en halv til en hel time. Men vi kom en almindelig onsdag aften ved ottetiden, og der var det intet problem at få plads. Jeg fik øje på, at de har fine flettede børnestole. Så man kan sagtens hive ungerne med her op. Frokost er nok bedst, da området måske kan virke lidt overvældende for små børn efter mørkets frembrud.

Brasserie Barbès: 2 Boulevard Barbès, 75018

Metro: Barbès – Rochechouart

XVM61e9f986-f003-11e4-a41f-9133abd3909d

Ha’ en god dag

11 apr

HAND

En god burger er ikke at kimse af. Det er ikke finere fransk madkultur, men pommes frites er vel på sin måde meget fransk, så det legitimerer det fuldstændig for mig og le comfort food er jeg i evig søgen efter.

Der er mange gode burgersteder rundt om i Paris, og den seneste burgerjoint jeg besøgte synes jeg er værd at skrive om.

H.A.N.D. står for Have A Nice Day. I hyggelige omgivelser i Rue de Richelieu, ligger den på mange måder utrolig amerikanske burgerrestaurant, som mange mener er i top 10 over de bedste burgersteder i Paris. Indretningen ligner lidt en blanding af en cigarkasse og et klubværelse men på en ret designet måde, og det er da også en surferdude med en forkærlighed for Californien som er bag konceptet.

Her er venlig betjening og masser af mennesker. Prøv deres Superduck; en burger med confiteret and, syltede løg og gedeost. Det var utrolig godt!

H.A.N.D.: 39 Rue de Richelieu, 75001

Metro: Pyramides

tmagArticle

Breakfast for winners

9 apr

buvette-paris-jody-williams

En hotelmorgenmad kan være en blandet fornøjelse. Jeg foretrækker altid at spise ude i byen, og det er som om at Paris er ved at gennemgå en mindre morgenmadsrevolution. Normalt når man tænker fransk morgenmad er det en croissant, lidt baguette og noget kaffe man ser for sig. Og det kan bestemt også være rigtig dejlig og meget autentisk.

Men hvis man som mig gerne vil gøre morgenmaden til et særlig måltid, så er der masser af muligheder, og et af mine seneste fund er Buvette som ligger i det meget upcoming kvarter SoPi; South Pigalle.

Selv kalder de sig for et gastrotheque, og historien om stedet er lidt bagvendt. Egentlig åbnede Buvette først i New York med en tanke om en parisisk vinbar i The Big Apple. Senere åbnede folkene bag så op i Paris, hvor man gerne ville have lidt new yorker stemning til byernes by.

Danskernes hvide favorit skyr er ikke at finde i Paris, men græsk yoghurt kan man dog få, og her i en luksusudgave med masser af bær, granola og sirup. Dertil kunne man overveje en gang vafler, ligeledes med friske bær generøst hældt ud over den belgiske klassiker. Æg, croissanter og baguette kan man naturligvis også fylde sig med. Det hele er så lækkert, frisk og hjemmelavet at man ikke behøver overveje hvor man skal have frokost efter en omgang her!

Her serveres også frokost, aftensmad og cocktails, så egentlig kunne man bare slå sig ned en hel dag. Her er ihvertfald utrolig hyggeligt, og med meget venlige tjenere.

Det er ikke et særlig stort sted, og med weekendens hipstere og chikke pariserinder skal man nok ikke vente alt for længe op ad formiddagen for at få et bord. I hverdagene er det ikke noget problem.

Buvette: 28 Rue Henry Monnier, 75009

Metro: Pigalle

Skærmbillede 2016-04-09 kl. 12.12.46

New school kager

4 apr

La-Patisserie-de-Cyril-Lignac-Paris-16-Interieur-vitrines-gateaux

Når en michelin kok kaster sin kærlighed over kager så lytter jeg. Og så kan det kun gå for langsomt med at komme afsted mod endnu et af Paris’ kagetempler.

Cyril Lignac er kendt i Frankrig for kokkeprogrammer og sine særlige evner ud i chokoladekunstens mysterier. Sammen med forretningspartner Benoît Couvrand, som tidligere har været chefkonditor hos Fauchon, har de opbygget et sandt kageimperium.

Det er nogle sande connaisseurs vi har at gøre med her. De prøvesmagte over 50 forskellige grand cru chokolader, for at finde frem til de fire bedste, som nu bliver brugt i deres køkken. Så det er ikke for ingenting at dette sted ifølge bl.a. fransk Elle og Le Figaro ligger i top 10 over Paris’ bedste kagersteder.

Kagerne her ligner måske ikke feminine små godbidder. Det er nok nærmere moderne fortolkninger af gamle klassikere. Mange af kagerne har et næsten maskulint udtryk, og med sine enkle former, farver og smage giver det en ny dimension til Paris’ kagekort. Og det er jeg ret vild med.

Som hos så mange konditorer kan man få kagerne to-go med tilhørende skeer. Så jeg synes man skal tage forbi og vælge lidt fra disken. Man bliver ikke skuffet! Deres brød er også i en klasse for sig. Perfekt til en god picnic!

Der findes flere butikker rundt om i byen. Find flere adresser på Cyril Lignacs website.

Cyril Lignac: 2, Rue de Chaillot 75016

Metro: Iéna

Foret-Noire

 

 

Bearnaisen fra mine drømme

31 mar

dsc_0602

At pariserne er gode til at lave mad er old news. Jeg er vild med med det gode gamle traditionelle bistro køkken med coq au vin og tarte tatin. I den helt anden grøft er en nouvelle vague af mere eksperimenterende gastronomi de senere år fløjet gennem Frankrig, og det nordiske aftryk ses tydeligt.

Men nogle gange vil man bare gerne ha’ en go’ bøf. Og til en god bøf skal der selvfølgelig være en god bearnaise. Og man skulle tænke, at sådan en fransk sauce skulle være mulig at opdrive på ethvert gadehjørne. Men ak nej. Selvfølgelig findes det, men det er som om at det ikke er så fancy i Paris med bearnaise som det er i København.

Her er tre gode steder hvor ens sovsetrang kan få frit spil:

Café des Musées: En klassiker i Marais med venlige tjenere, travl frokost rush hour og ærke fransk madkultur. Og så pisker de en bearnaise så englene synger.

Bofinger: Et madpalads kun et stenkast fra Place de la Bastille. Her foregår serveringerne på kæmpe sølvfade, og bearnaisen flyder i en lind strøm. Læs en mere detaljeret beskrivelse af Bofinger her.

La Coupole: Nyd bearnaisen og historiens vingesus på en af byens mest klassiske restauranter, der i sin tid havde en klientel med Picasso, Simone de Bauvoir, Sartre, Man Ray og Edith Piaf.

Café des Musées: 49 Rue de Turenne, 75003

Bofinger: 5-7 Rue de la Bastille, 75004

La Coupole: 102 Boulevard du Montparnasse, 75014

bearnaisesauce_2538894b

Lad dem spise kage!

30 mar

tumblr_inline_nrayivFN8U1ry771o_500

Føler man sig åndeligt knyttet til Marie Antoinette så vil man elske Nina’s. Her kan man nemlig nyde en særlig te og kage som blev specielt fremstillet til den sagnomspundne dronning.

Stedet her har rødder helt tilbage til 1672 hvor Pierre Diaz var den første i Frankrig til at destillere lavendelolie til parfume. Firmaet brugte siden hen sin know how om parfume til at skabe særlige teer, blandt andet te til det franske hof. I 1778 kreerede Nina Diaz en kage for Marie Antoinette med navnet Ninasette. Opskriften som er gået i arv kan nu, blot et stenkast fra Place Vendôme, nydes i ultra feminine omgivelser. Til kagen kan man passende drikke den originale Marie Antoinette te som den dag i dag bliver lavet fra håndplukkede æbler og roser fra Louis 14’s køkkenhaver i Versailles.

Stedet i sig selv er nok til den lidt kitschede og dekadente side, og det skal være sagt med det samme, at det er en lidt speciel kage. Og måske mere speciel end fantastisk velsmagende. Men er man i Paris med unge piger, så er jeg sikker på denne oplevelse vil gå rent ind.  Der er bare noget sjovt og specielt over at smage på en kage, som daterer så mange år tilbage og som stadig holder. Og så er jeg lidt vild med tanken om at gå i Marie Antoinettes kulinariske fodspor. Og hun sagde jo selv at vi skulle spise kage…

Nina’s: 29 Rue Danielle Casanova, 75001

Metro: Opéra

f9d89dcc92695ec8239ab64f1ba387a1

 

 

Te, kage og Dali

21 mar

Le-Meurice-Paris-LE-DALI-RESTAURANT-©Guillaume-de-Laubier

Jeg har før skrevet om min forkærlighed for den så engelske tradition afternoon tea. Et koncept som mange hoteller rundt om i byen har taget til sig, og fuldfører til perfektion. Så hvis man kan lide kombinationen af te, kage, fingersandwiches, service til fingerspidserne og store bløde stole, så er jeg sikker på man vil befinde sig vældig godt tilpas hos Le Meurice.

Le Meurice er et af Paris’ fineste og ældste hoteller. Smykket med fem stjerner får man en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er et sted hvor gamle dyder er i fokus, hvor stolene bliver trukket ud, kvinder får serveret før mænd, og hvor al denne meget polerede opførsel foregår med en sådan naturlighed at man bare læner sig tilbage og nyder det.

Restauranten, som serverer stedets afternoon tea hedder Le Dali, og er en hyldest til den spanske maler, som selv elskede at komme her. Dali kom til Paris i en hel måned en gang om året, og boede hver gang i den samme suite her på hotellet. En tradition han opretholdt gennem 30 år.

Loftet er malet i Dali’sk stil af ingen ringere end Philippe Starcks datter Ara Starck. Og selvom stedet her virker meget fransk med guld, velour, lysekroner og spejle, så har man alligevel en god fornemmelse for hvem der er inspirationen til stedet. Kitsch på den franske overklasse måde.

Selve afternoon tea menuen er ret omfattende, så jeg vil foreslå at man højst har spist en meget let frokost inden. Alt er så lækkert, så det er synd at komme uden den store appetit. Da vi var færdige med at kæmpe os igennem lækkerierne, kom kokken ud og tilbød os friskbagte madeleinekager som var i overskud. Så alt i alt var det bare en vidunderlig oplevelse.

Jeg gik bare forbi og bestilte et bord. Man kan også ringe, eller som jeg tidligere har haft held med, få receptionisten på ens hotel til at ringe og lave en reservation. Da jeg var der var der dog langt fra fuldt hus. Så man kan også bare gå forbi og se om man skulle være heldig.

Le Meurice: 228 Rue de Rivoli, 75001

Metro: Tuileries

Tea-time-Le-Meurice-Paris

En advarsel

21 mar

img_9946

Jeg er ret vild med at udbrede idéen om, at Paris sagtens kan gøres med børn. Den “sagnomspunde franskmand” som hader børn og ikke er hjælpsom har jeg endnu ikke mødt, så jeg synes virkelig, at man skal komme ud over fordommene, og så hurtig som muligt introducere ungerne for verdens fedeste by, som er så meget mere end Disneyland og Eiffel tårnet!

Når det er sagt, så er jeg helt med på, at det kan være svært at planlægge 100% og at man ikke undgår den så berømte sukkerkoldhed. Og her kunne man måske hurtig fristes til at finde noget hurtig mad, og måske oven i det tænkte, at et sted hvis maskot er en flodhest må være hele tre ting på én gang; børnevenligt, nemt og sjovt. Lad mig slå det fast med det samme, det er ingen af delene! Hvis du i Paris støder på kæden Hippopotamus, lige meget hvor sukkerkold man måtte være gået, så bevæg dig aldrig her ind!

Af uransagelige årsager endte mig og to veninder engang her inde, og jeg må lige understrege, at vi nok havde en kollektiv hjerneblødning, siden det kunne ske at vi foretrak dette sted frem for en lokal bistro…!

De ligger rundt omkring i byen, og kan måske på en god dag sammenlignes med Jensens Bøfhus. Det er ikke godt. Det er virkelig slet ikke godt. Når man nu er i sådan et madmekka som Paris, så vil det være så ærgeligt hvis et måltid bliver spildt på Hippopotamus. Mange flere restauranter end man måske lige tror, har børnestole, børnemenuer, eller er villige til at stykke noget sammen til de små.

← Older Entries
Newer Entries →