Arkiv | 1. arrondissement RSS feed for this section

Sko skal der til

31 mar

Skærmbillede 2016-03-31 kl. 09.44.42

Altså vi skal jo alle sammen have sko på fødderne, så hvorfor ikke lade det være de smukkeste sko? Skønhed er selvfølgelig en smagssag, men efter min mening fås nogle af Paris’ smukkeste sko i Rue Mont Thabor nr 40. Her bos nemlig den italienske skodesigner Gianvito Rossi.

Som søn af den berømte skoskaber Sergio Rossi lå det med design i familien. Og Gianvito arbejdede da også for sin far, indtil han i 2006 besluttede at bryde ud og starte sit eget firma op. Det blev en kæmpe succes, og i dag kan Gianvito Rossis sko købes over hele kloden og i nogle af de mest prominente butikker og stormagasiner.

Men at gå ind i en flagskibsbutik er nu noget særligt. Her er ikke forstyrrende elementer fra andre mærker, men kun husets egne varer. Hele universet og designerens dna skinner igennem, og udvalget er altid større.

Servicen er upåklagelig, og medarbejderne venlige og hjælpsomme. Har de ikke den sko man ønsker kan de henvise til deres mindre afdeling i Galeries Lafayette, eller prøve at bestille fra deres butik i Milano eller online. Det forudsætter naturligvis at man er i byen i en længere periode. Men det handler egentlig også bare om at man får en følelse af, at ens køb er vigtigt for dem, og at de ønsker at man skal gå glad fra butikken.

Gianvito Rossi: 40 Rue du Mont Thabor, 75001

Metro: Concorde

92_n_paris-1-new

Advertisement

Lad dem spise kage!

30 mar

tumblr_inline_nrayivFN8U1ry771o_500

Føler man sig åndeligt knyttet til Marie Antoinette så vil man elske Nina’s. Her kan man nemlig nyde en særlig te og kage som blev specielt fremstillet til den sagnomspundne dronning.

Stedet her har rødder helt tilbage til 1672 hvor Pierre Diaz var den første i Frankrig til at destillere lavendelolie til parfume. Firmaet brugte siden hen sin know how om parfume til at skabe særlige teer, blandt andet te til det franske hof. I 1778 kreerede Nina Diaz en kage for Marie Antoinette med navnet Ninasette. Opskriften som er gået i arv kan nu, blot et stenkast fra Place Vendôme, nydes i ultra feminine omgivelser. Til kagen kan man passende drikke den originale Marie Antoinette te som den dag i dag bliver lavet fra håndplukkede æbler og roser fra Louis 14’s køkkenhaver i Versailles.

Stedet i sig selv er nok til den lidt kitschede og dekadente side, og det skal være sagt med det samme, at det er en lidt speciel kage. Og måske mere speciel end fantastisk velsmagende. Men er man i Paris med unge piger, så er jeg sikker på denne oplevelse vil gå rent ind.  Der er bare noget sjovt og specielt over at smage på en kage, som daterer så mange år tilbage og som stadig holder. Og så er jeg lidt vild med tanken om at gå i Marie Antoinettes kulinariske fodspor. Og hun sagde jo selv at vi skulle spise kage…

Nina’s: 29 Rue Danielle Casanova, 75001

Metro: Opéra

f9d89dcc92695ec8239ab64f1ba387a1

 

 

Te, kage og Dali

21 mar

Le-Meurice-Paris-LE-DALI-RESTAURANT-©Guillaume-de-Laubier

Jeg har før skrevet om min forkærlighed for den så engelske tradition afternoon tea. Et koncept som mange hoteller rundt om i byen har taget til sig, og fuldfører til perfektion. Så hvis man kan lide kombinationen af te, kage, fingersandwiches, service til fingerspidserne og store bløde stole, så er jeg sikker på man vil befinde sig vældig godt tilpas hos Le Meurice.

Le Meurice er et af Paris’ fineste og ældste hoteller. Smykket med fem stjerner får man en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er et sted hvor gamle dyder er i fokus, hvor stolene bliver trukket ud, kvinder får serveret før mænd, og hvor al denne meget polerede opførsel foregår med en sådan naturlighed at man bare læner sig tilbage og nyder det.

Restauranten, som serverer stedets afternoon tea hedder Le Dali, og er en hyldest til den spanske maler, som selv elskede at komme her. Dali kom til Paris i en hel måned en gang om året, og boede hver gang i den samme suite her på hotellet. En tradition han opretholdt gennem 30 år.

Loftet er malet i Dali’sk stil af ingen ringere end Philippe Starcks datter Ara Starck. Og selvom stedet her virker meget fransk med guld, velour, lysekroner og spejle, så har man alligevel en god fornemmelse for hvem der er inspirationen til stedet. Kitsch på den franske overklasse måde.

Selve afternoon tea menuen er ret omfattende, så jeg vil foreslå at man højst har spist en meget let frokost inden. Alt er så lækkert, så det er synd at komme uden den store appetit. Da vi var færdige med at kæmpe os igennem lækkerierne, kom kokken ud og tilbød os friskbagte madeleinekager som var i overskud. Så alt i alt var det bare en vidunderlig oplevelse.

Jeg gik bare forbi og bestilte et bord. Man kan også ringe, eller som jeg tidligere har haft held med, få receptionisten på ens hotel til at ringe og lave en reservation. Da jeg var der var der dog langt fra fuldt hus. Så man kan også bare gå forbi og se om man skulle være heldig.

Le Meurice: 228 Rue de Rivoli, 75001

Metro: Tuileries

Tea-time-Le-Meurice-Paris

Minus på madspild, plus på smag

18 mar

653x368

Konceptet serious casual bliver mere og mere udbredt i Paris. Afslappet stil, men hvor alt selvfølgelig er planlagt ned i mindste detalje. Vi er jo i Paris!

Ellsworth er et af de bedste eksempler på denne stil. Lækkert, stramt, minimalistisk, med et touch af new nordic, men alt sammen på en hyggelig og indbydende og tiltalende måde.

Chefen i køkkenet hedder Hannah Kowalenko, og beskriver sig selv som en idealistisk kontrolfreak, som går meget op i at undgå madspild og passe på miljøet. Derfor er der ofte mange grøntsagsretter på menuen her (nogle gange helt vegetariske). Og ellers følger hun devisen om nose-to-tail, hvor alt kød på dyret bliver brugt. Desuden bruger Ellsworth også så vidt muligt kun lokale franske råvarer. Alt der kan laves af dem selv gør de selv; brød, ricotta, pasta, pølser osv. Det er alt i alt et skønt lille sted, hvor man kan spise sin frokost eller aftensmad med rigtig god samvittighed.

Mange mener desuden at Ellsworth serverer Paris’ bedste brunch. Den kan man dog kun indtage om søndagen, og der vil jeg foreslå at man få reserveret et bord (her). Desuden skal man vide, at Ellsworth er ret småt, så selvom man sagtens kan være heldig at få et bord uden reservation, så vil det nok være en god idé alligevel.

Ellsworth: 34 rue de Richelieu, 75001

Metro: Pyramides

ellsworth-paris-dish

Dekadente kager

24 feb

sebastien-gaudard-patisserie-des-tuileries-vitrine-d

Paris’ dekadente forhold til kage er noget af det jeg holder mest af ved byen. Du kan få kage hvor som helst, når som helst og i alle tænkelige afskygninger.

Ladurée er altid selvskrevet på mine ture, men jeg nyder bestemt også at udforske nye kagegræsgange. Og et af mine seneste fund er Sebastien Gaudard. Bare navnet lyder så fransk, at det kun kan være god kage der bliver serveret her. Og det er det virkelig.

Næsten dør om dør med Angelina som jeg har skrevet om Her ligger dette konditori, som jo derfor vil gøre Rue de Rivoli oplagt til en eftermiddag med kagesmagning.

Sebastien Gaudard er kendt for sit wienerbrød, som sælges fra hans butik i Rue des Martyrs. Men her under hvælvingerne i Rue des Pyramides er det den finere konditorkunst som er i fokus, og de smukke kager nærmest strutter og skriger af al den velvære man vil få af at indtage dem.

Man kan sidde på første salen og nyde kagekreationerne, eller på en solskinsdag uden for, hvor man i en blanding af bilos, Louvres nærvær og Jean d’Arcs guldrustning får Paris ind under huden på rekordtid.

La Pâtisserie des Tuileries de Sébastien Gaudard, 1 Rue des Pyramides, 75001

Metro: Tuileries

patisserie-des-tuileries-interieur-boutique

 

På besøg hos en legende

8 feb

31-rue-cambon

Har man kun tid og overskud til at besøge ét af Paris’ sagnomspundne modehuse, så må det være Chanel i Rue Cambon nr. 31 man skal prioritere.

Her åbnede Gabrielle Chanel sin første butik (udelukkende med hatte) helt tilbage i 1910. Og siden da, har huset her på adressen ageret hovedsæde for verdens nok bedst kendte modehus.

Da forretningen hurtigt voksede købte Chanel hele bygningen i 1918, og her opfandt hun den butikstype som vi i dag kender som flagskibsbutik, med både beklædning, tilbehør og parfume.

Huset står mere eller mindre som da Coco indrettede det. Butik i hele stueetagen. Første salen dedikeret til små shows for særlige haute couture kunder. På anden sal, hendes lejlighed. Tredje sal var studio og det er også her Karl Lagerfeld i dag har kontor og arbejder fra. De resterende etager op er befolket med skræddere, syersker og konstruktører som her syer husets ypperlige haute couture.

Chanel fylder i dag fra nr. 27-31, men det er i nr. 31 butikken er. Og her bør man tage forbi. Her er altid en million mennesker, og ekspedienterne løber rundt for at servicere de mange kunder, som skal beslutte sig hvor mange tasker, sko og dragter de skal have med sig hjem.

Det er et rent leben, og sjovt med al den fart der er på, når det nu er kjoler til  10.000 € der bliver langet over disken her. Der er altid utrolig mange kiksede kinesere og sneakersbærende amerikanere her inde, så man skal ikke være nervøs for at gå ind.

Overvejer man at købe noget hos Chanel, så er Paris tæt pakket med CC butikkerne. Men hvis man har mulighed for det, så køb det i Rue Cambon. Så får man nemlig en helt særlig fin hvid pose (ellers er de sorte), med den klassiske kameliablomst fæstnet på posen. Det er fjollet, men ret fint.

Chanel, 31 Rue Cambon 75001

Metro: Concorde

1406786797054

En teskefuld perler og 50 gram garn

22 dec

ladroguerie-unbeaujour3-1024x768

Er man den kreative type af den slags, som synes om at strikke, lave blomster eller smykker, så vil man bestemt føle sig hjemme i La Droguerie. I denne butik gemmer sig nemlig et sandt paradis af bånd, perler, knapper, fjer, støvdragere, kronblade, hægter, snor, garn og tråd.

Konceptet her er rigtig sjovt, og på sin vis også meget bæredygtigt. Garn betaler man nemlig efter vægt, blomsterblade sælges stykvis, og perler sælges i skefulde. Derved får man meget let præcis det man skal bruge, og spilder derved ikke på materialerne. Det er smart, og ret sjovt. “Jeg skal be’ om tre skefulde lyserøde perler, tak”. Den sætning hører man nok ikke så mange andre steder.

Man skal dog have tålmodighed når man begiver sig her ind. Dels er der ofte mange mennesker, og ikke så mange ekspedienter, og dels så plejer kunderne at tage sig utrolig god tid. Og så er der bare så meget at kigge på, at det i sig selv kan tage en time eller to. Derfor kan det tage et stykke tid før man får fat i en ekspedient der kan hjælpe en. Der er nemlig ingen selvbetjening.

Med en lille facade udadtil skal man holde øjnene åbne. Butikken er meget større end den syner fra gaden.

La Droguerie, 9-11 Rue du Jour, 75001

Metro: Les Halles

IMG_9800

Julestuen fra mine drømme

12 dec

7dc645ffc6e781a9cdda01bef6446306

Jeg kan ikke understrege nok hvor julet Paris faktisk er. Paris forstår at jule igennem. Både på den virkelig kitschede måde, men bestemt også meget smagfulde og elegante måde.

Og hvis man ønsker at se noget til en super kombi af kitsch og elegance, så skal man smutte forbi Astier de Villatte i Rue Saint Honoré. Her har de nemlig en forkærlighed for skørt julepynt. En forkærlighed jeg er helt med på. På første sal i den lille og utrolig fine butik (som man også bør besøge uden for julesæsonen), er der til lejligheden indrettet en utrolig eventyrlig julestue.

Det er i sandhed eventyrligt. Her er ikke meget plads, men dog bugner det af glitter og glimmer i alle afskygninger. Fade, kasser, opsatser og kurve fyldt til randen med det skøreste og fineste julepynt. Her er måner, fugle, frugter, kugler, kogler, kranse, havfruer og havdyr. Og så lige fade med bjørne, klovne, ugler, bestøvlede katte, frøer, møller og konkylier. Alt sammen med glimmer, strålende farver og så selvfølgelig håndlavet.

Den stemningsfulde musik står de små spilledåser og julelandskabsmaskiner for.

Jeg er vild med det.

Astier de Villatte, 173 Rue Saint Honoré, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

12388260_10154418563386038_1282467867_n

Den tjekkede Ladurée

13 mar

Billede 4

Selvom jeg ikke selv er jordens største chokoladefan, så får alt med navnet Ladurée min fulde opmærksomhed. Les Marquis de Ladurée åbnede i februar 2013 bare et stenkast fra Place Vendôme. Og med sine kun to år på bagen er den jo en ren vårhare taget Ladurées alder i betragtning (fra 1862).

Hos Les Marquis de Ladurée er chokolade i fokus, og man kan få det alle afskygninger. Lige fra deres klassiske makroner, til fyldte chokolade i smukke æsker, seriøse chokoladekager og selvfølgelig flydende varm chokolade to go. En kop man jo kan tage med sig, og lige smutte ud på gaden og op på Place Vendôme og glo på diamanter af en anden verden, eller sætte sig over i Tuilerieshaverne og nyde solen. 

Stedet er designet som en moderne udgave af Ladurée. I stedet for parketgulv går man på cement. I stedet for guld tingeltangel i loftet er der overdådig hvid stuk, og i stedet for feminine pastelfarver er palletten erstattet af mere maskuline toner i hvid, sort, grå, sølv og selvfølgelig chokoladebrun. Personalet er iført sort hvor de i de almindelige Laduréebutikker er iført nuttede lyserøde forklæder.

Les Marquis de Ladurée er med andre ord super tjekket og utrolig lækket. Og er man mere til chokolade end hindbær og pistacie, så er det bare om at komme afsted.

Les Marquis de Ladurée, 14 Rue de Castiglione, 75001

Metro: Tuileries

Billede 3

Hygge på den lækre måde

10 mar

oysho-1

En butik jeg altid gerne vil besøge når jeg er i Paris er Oysho. Det spanske firma fra 2001 emmer af hyggelig afslappet luksus, til meget overkommelige priser. Udvalget af tøj er meget casual, og her kan man få det ultimative hyggesæt til de der søndage hvor man bare tuller rundt der hjemme.

Hos Oysho sætter man stor fokus på undertøj, nattøj og træningstøj både til løb og yoga, men man kan også få lækkert badetøj, fine sommerkjoler, pæne sko og accessories og meget mere afhængig af årstiden. Det meste er rigtig pænt, men man kan også støde på mærkelige hygge jumpsuits med kaniner på, som ligner noget man kun ville kunne finde i Japan.

Oysho er ejet af Inditex Group, som også står bag bl.a. Zara, og er efterhånden et worldwide brand med over 500 butikker fordelt på hele kloden. Det kan undre at Oysho ikke er repræsenteret i København, og man kan desværre heller ikke købe online til Danmark. Priserne er meget overkommelige, og ligner meget Zarapriser. 

Så derfor slår jeg altid lige et hurtig smut forbi Oysho på Rue de Rivoli, eller i en af de andre afdelinger i byen. 

Oysho: 74 Rue de Rivoli, 75001

Metro: Hotel de Ville

54490054

← Older Entries
Newer Entries →