Arkiv | 1. arrondissement RSS feed for this section

Følg ræven

18 apr

1433698634189

At finde kaffe i Paris er ingen kunst. Men flere og flere sætter sig for at brygge særlig god kaffe, så Paris i disse år gennemgår hvad pariserne selv kalder for en kafferevolution. Et fænomen der bliver beskrevet i flere fremtrædende magasiner og endda også i bogform.

Et af de særligt fine steder jeg godt gider at gå en omvej for er Maison Kitsunés lille fine café i Jardin du Palais Royal: Café Kitsuné.

Maison Kitsnuéfolkene bag cafén er nogle af de der kreative typer som har gang i tonsvis af forskellige projekter; pladeselskab, modehus, magasiner m.m.. Alt sammen fordelt over überstorbyerne Tokyo, New York og Paris.

Kitsuné betyder på japansk ræv, og det er da også en lille ræv, der er logoet bag dette hippe brand, og som ved enhver given lejlighed pryder sweatshirts, covers, tasker osv. Og i caféen kan man da også få en lille småkage, stukket ud af en form formet som en ræv. Det er ret sødt, men samtidig meget stilfuldt og går fint langt uden om japansk/fransk kitsch.

Det er en ret lille café, så på en regndag skal man nok finde et sted med lidt mere plads. Men skinner solen, så er det et af de bedste steder at få sin kaffe to go, og så tulle rundt i Jardin du Palais Royal og se på petanquespillende gamle mænd, unger der leger med både i det store springvand, eller bare nyde solen fra en af de klassiske Luxembourg stole.

Er man ikke til kaffe, så byder Café Kitsuné også på juice og te. Jeg er sikker på mange børn vil blive ret glade for en rævekage og en lækker juice.

Efter den lille kaffepause kan man passende besøge deres fine butik i Rue de Richelieu nr 52.

Café Kitsuné: 51 Galerie de Montpensier, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

DSC00550_1-870x580

Ha’ en god dag

11 apr

HAND

En god burger er ikke at kimse af. Det er ikke finere fransk madkultur, men pommes frites er vel på sin måde meget fransk, så det legitimerer det fuldstændig for mig og le comfort food er jeg i evig søgen efter.

Der er mange gode burgersteder rundt om i Paris, og den seneste burgerjoint jeg besøgte synes jeg er værd at skrive om.

H.A.N.D. står for Have A Nice Day. I hyggelige omgivelser i Rue de Richelieu, ligger den på mange måder utrolig amerikanske burgerrestaurant, som mange mener er i top 10 over de bedste burgersteder i Paris. Indretningen ligner lidt en blanding af en cigarkasse og et klubværelse men på en ret designet måde, og det er da også en surferdude med en forkærlighed for Californien som er bag konceptet.

Her er venlig betjening og masser af mennesker. Prøv deres Superduck; en burger med confiteret and, syltede løg og gedeost. Det var utrolig godt!

H.A.N.D.: 39 Rue de Richelieu, 75001

Metro: Pyramides

tmagArticle

Louboutins skadestue

31 mar

545411_466882303355102_181078538_n

Nu vi er ved fornuftigt fodtøj, så lad mig endnu engang gøre opmærksom på et sted som bør være på enhver sko connaisseurs to-do liste. Tilbage i 2012 (her) skrev jeg et indlæg om dette sted, men jeg synes jeg vil fortælle om det igen.

Minuit Moins 7 er et utrolig vigtig sted at kende hvis man som mig har en svaghed for de dersens røde skosåler med det så franske navn Louboutin.

Minuit Moins 7 er egentlig en skomager som så mange andre, men de har specialiseret sig i at opfriske Louboutinsko, og er også det eneste sted Louboutin selv anbefaler. Det betyder derfor også at ventetiden kan være mere end almindelig lang. Op til en måned kan det tage at få forsålet sine yndlingssko. Men så bliver det også gjort af dygtige håndværkere, som helt ud i fingerspidserne forstår at dette er ekslusive varer som skal behandles med forsigtighed.

Jeg har både fået repareret sko (en knækket hæl), og forsålet nogle flade laksko, som trængte til en kærlig hånd. Det sidste skete i en periode hvor jeg boede i Paris, og derfor var det ikke noget problem at vente. Men det smarte er, at man kan pakke sine sko med i kufferten, indlevere dem, og når de er fine igen, bliver de sendt hjem til en. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er en ting man kan overveje hvis man vil nurse lidt om sine sko. Er man ikke lige på vej til Paris, men stadig har et par sko som trænger til lidt kærlighed, så kan man sende sine sko til værkstedet og få dem igen så gode som nye. Så der er mange muligheder.

Minuit Mois ligger dør om dør med Louboutins dame, herre- og kosmetik afdeling. Og blot et stenkast fra husets atelier, hvilket betyder at mere avancerede reparationer kan diskuteres hurtigt med værkstedet fagfolk.

Jeg fik forsålet mine laksko for 40€. For det beløb fik skoene også nye hæle, og ny lim langs sålen. Alt i alt en mere end fair pris for at få forlænget levetiden på nogle sko man gerne vil have så længe som muligt.

Er man mere til London kan man også få hjælp her, da Minuit Mois 7 også har en butik der.

Minuit Mois 7: 10 Galerie Véro-Dodat, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

40216_136382049738464_600192_n

Sko skal der til

31 mar

Skærmbillede 2016-03-31 kl. 09.44.42

Altså vi skal jo alle sammen have sko på fødderne, så hvorfor ikke lade det være de smukkeste sko? Skønhed er selvfølgelig en smagssag, men efter min mening fås nogle af Paris’ smukkeste sko i Rue Mont Thabor nr 40. Her bos nemlig den italienske skodesigner Gianvito Rossi.

Som søn af den berømte skoskaber Sergio Rossi lå det med design i familien. Og Gianvito arbejdede da også for sin far, indtil han i 2006 besluttede at bryde ud og starte sit eget firma op. Det blev en kæmpe succes, og i dag kan Gianvito Rossis sko købes over hele kloden og i nogle af de mest prominente butikker og stormagasiner.

Men at gå ind i en flagskibsbutik er nu noget særligt. Her er ikke forstyrrende elementer fra andre mærker, men kun husets egne varer. Hele universet og designerens dna skinner igennem, og udvalget er altid større.

Servicen er upåklagelig, og medarbejderne venlige og hjælpsomme. Har de ikke den sko man ønsker kan de henvise til deres mindre afdeling i Galeries Lafayette, eller prøve at bestille fra deres butik i Milano eller online. Det forudsætter naturligvis at man er i byen i en længere periode. Men det handler egentlig også bare om at man får en følelse af, at ens køb er vigtigt for dem, og at de ønsker at man skal gå glad fra butikken.

Gianvito Rossi: 40 Rue du Mont Thabor, 75001

Metro: Concorde

92_n_paris-1-new

Lad dem spise kage!

30 mar

tumblr_inline_nrayivFN8U1ry771o_500

Føler man sig åndeligt knyttet til Marie Antoinette så vil man elske Nina’s. Her kan man nemlig nyde en særlig te og kage som blev specielt fremstillet til den sagnomspundne dronning.

Stedet her har rødder helt tilbage til 1672 hvor Pierre Diaz var den første i Frankrig til at destillere lavendelolie til parfume. Firmaet brugte siden hen sin know how om parfume til at skabe særlige teer, blandt andet te til det franske hof. I 1778 kreerede Nina Diaz en kage for Marie Antoinette med navnet Ninasette. Opskriften som er gået i arv kan nu, blot et stenkast fra Place Vendôme, nydes i ultra feminine omgivelser. Til kagen kan man passende drikke den originale Marie Antoinette te som den dag i dag bliver lavet fra håndplukkede æbler og roser fra Louis 14’s køkkenhaver i Versailles.

Stedet i sig selv er nok til den lidt kitschede og dekadente side, og det skal være sagt med det samme, at det er en lidt speciel kage. Og måske mere speciel end fantastisk velsmagende. Men er man i Paris med unge piger, så er jeg sikker på denne oplevelse vil gå rent ind.  Der er bare noget sjovt og specielt over at smage på en kage, som daterer så mange år tilbage og som stadig holder. Og så er jeg lidt vild med tanken om at gå i Marie Antoinettes kulinariske fodspor. Og hun sagde jo selv at vi skulle spise kage…

Nina’s: 29 Rue Danielle Casanova, 75001

Metro: Opéra

f9d89dcc92695ec8239ab64f1ba387a1

 

 

Te, kage og Dali

21 mar

Le-Meurice-Paris-LE-DALI-RESTAURANT-©Guillaume-de-Laubier

Jeg har før skrevet om min forkærlighed for den så engelske tradition afternoon tea. Et koncept som mange hoteller rundt om i byen har taget til sig, og fuldfører til perfektion. Så hvis man kan lide kombinationen af te, kage, fingersandwiches, service til fingerspidserne og store bløde stole, så er jeg sikker på man vil befinde sig vældig godt tilpas hos Le Meurice.

Le Meurice er et af Paris’ fineste og ældste hoteller. Smykket med fem stjerner får man en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er et sted hvor gamle dyder er i fokus, hvor stolene bliver trukket ud, kvinder får serveret før mænd, og hvor al denne meget polerede opførsel foregår med en sådan naturlighed at man bare læner sig tilbage og nyder det.

Restauranten, som serverer stedets afternoon tea hedder Le Dali, og er en hyldest til den spanske maler, som selv elskede at komme her. Dali kom til Paris i en hel måned en gang om året, og boede hver gang i den samme suite her på hotellet. En tradition han opretholdt gennem 30 år.

Loftet er malet i Dali’sk stil af ingen ringere end Philippe Starcks datter Ara Starck. Og selvom stedet her virker meget fransk med guld, velour, lysekroner og spejle, så har man alligevel en god fornemmelse for hvem der er inspirationen til stedet. Kitsch på den franske overklasse måde.

Selve afternoon tea menuen er ret omfattende, så jeg vil foreslå at man højst har spist en meget let frokost inden. Alt er så lækkert, så det er synd at komme uden den store appetit. Da vi var færdige med at kæmpe os igennem lækkerierne, kom kokken ud og tilbød os friskbagte madeleinekager som var i overskud. Så alt i alt var det bare en vidunderlig oplevelse.

Jeg gik bare forbi og bestilte et bord. Man kan også ringe, eller som jeg tidligere har haft held med, få receptionisten på ens hotel til at ringe og lave en reservation. Da jeg var der var der dog langt fra fuldt hus. Så man kan også bare gå forbi og se om man skulle være heldig.

Le Meurice: 228 Rue de Rivoli, 75001

Metro: Tuileries

Tea-time-Le-Meurice-Paris

Minus på madspild, plus på smag

18 mar

653x368

Konceptet serious casual bliver mere og mere udbredt i Paris. Afslappet stil, men hvor alt selvfølgelig er planlagt ned i mindste detalje. Vi er jo i Paris!

Ellsworth er et af de bedste eksempler på denne stil. Lækkert, stramt, minimalistisk, med et touch af new nordic, men alt sammen på en hyggelig og indbydende og tiltalende måde.

Chefen i køkkenet hedder Hannah Kowalenko, og beskriver sig selv som en idealistisk kontrolfreak, som går meget op i at undgå madspild og passe på miljøet. Derfor er der ofte mange grøntsagsretter på menuen her (nogle gange helt vegetariske). Og ellers følger hun devisen om nose-to-tail, hvor alt kød på dyret bliver brugt. Desuden bruger Ellsworth også så vidt muligt kun lokale franske råvarer. Alt der kan laves af dem selv gør de selv; brød, ricotta, pasta, pølser osv. Det er alt i alt et skønt lille sted, hvor man kan spise sin frokost eller aftensmad med rigtig god samvittighed.

Mange mener desuden at Ellsworth serverer Paris’ bedste brunch. Den kan man dog kun indtage om søndagen, og der vil jeg foreslå at man få reserveret et bord (her). Desuden skal man vide, at Ellsworth er ret småt, så selvom man sagtens kan være heldig at få et bord uden reservation, så vil det nok være en god idé alligevel.

Ellsworth: 34 rue de Richelieu, 75001

Metro: Pyramides

ellsworth-paris-dish