Arkiv | Også for børn RSS feed for this section

Picnic i bøgernes skygge

29 mar

espl05A4

Som foråret nærmer sig, og sommertiden igen har gjort sit indtog, så kan man passende begynde at planlægge pariserprogrammet. Og en af de ting som jeg synes man skal planlægge, om vejret vil, er en god picnic. Paris er fyldt med gode spots til at indtage den franske klassiker: baguette, ost, paté og vin.

Et dejligt og lidt anderledes sted kunne være på en af de enorme trapper ved Bibliotheque Nationale de France ved Quai François Mauriac. Her kan man sidde og nyde solen og udsigten til Seinen og ikke mindst et af Paris’ ret oversete bygningsværker.

Bibliotheque Nationale de France blev indviet i 1996, og står som et banner for præsident Mitterrands regeringstid. Det blev opført som et af hans otte store projekter, som bl.a. også tæller Bastille Operaen, Spreckelsens triumfbue og Det Arabiske Verdens Institut.

Bygningerne, der skulle huse Frankrigs litteraturskat, blev så store og bombatiske, og overskred budgetterne så voldsomt, at de i folkemunde blev kaldt TGB (Très Grande Bibliothèque) som henviser til hurtigtogene TGV. De fire bygninger, der tårner sig op som fire gigantiske åbne bøger indeholder over 14 millioner bøger, dokumenter, manuskripter, fotografier, kort, videoer, lydfiler og meget mere, her i blandt mere end 5000 græske dokumenter fra Antikken.

Stedet her kan godt virke ret overvældende, men her er en særlig ro og følelse af fordybelse, som er overraskende, beliggenheden taget i betragtning.

Picnic eller ej, så synes jeg man skal tage forbi dette sted, sætte sig på trinene, nyde solen og Paris’ puls. Man bør også unde sig selv at gå ind i selve biblioteket og se de lektielæsende studerende, få et glimt af læsesalene, kigge ind i den store indre skov i gården eller se en af de skiftende udstillinger som også bliver afholdt her i huset. Jeg vil foreslå at man tager metroen til Bercy. Det er ikke den tætteste station, men herfra går man bygningerne i møde og får et fantastisk overblik over bibliotekets størrelse og pondus.

Bibliotheque Nationale de France: Quai François Mauriac, 75013 Paris

Metro: Bercy

8138280329_6f7d3cd03d_b

En advarsel

21 mar

img_9946

Jeg er ret vild med at udbrede idéen om, at Paris sagtens kan gøres med børn. Den “sagnomspunde franskmand” som hader børn og ikke er hjælpsom har jeg endnu ikke mødt, så jeg synes virkelig, at man skal komme ud over fordommene, og så hurtig som muligt introducere ungerne for verdens fedeste by, som er så meget mere end Disneyland og Eiffel tårnet!

Når det er sagt, så er jeg helt med på, at det kan være svært at planlægge 100% og at man ikke undgår den så berømte sukkerkoldhed. Og her kunne man måske hurtig fristes til at finde noget hurtig mad, og måske oven i det tænkte, at et sted hvis maskot er en flodhest må være hele tre ting på én gang; børnevenligt, nemt og sjovt. Lad mig slå det fast med det samme, det er ingen af delene! Hvis du i Paris støder på kæden Hippopotamus, lige meget hvor sukkerkold man måtte være gået, så bevæg dig aldrig her ind!

Af uransagelige årsager endte mig og to veninder engang her inde, og jeg må lige understrege, at vi nok havde en kollektiv hjerneblødning, siden det kunne ske at vi foretrak dette sted frem for en lokal bistro…!

De ligger rundt omkring i byen, og kan måske på en god dag sammenlignes med Jensens Bøfhus. Det er ikke godt. Det er virkelig slet ikke godt. Når man nu er i sådan et madmekka som Paris, så vil det være så ærgeligt hvis et måltid bliver spildt på Hippopotamus. Mange flere restauranter end man måske lige tror, har børnestole, børnemenuer, eller er villige til at stykke noget sammen til de små.

Deli og restaurant med god samvittighed

19 mar

la-maison-plisson-marche-paris-photo-jp-baltel-hotel-mareuil-republique

Nu vi taler om madspild, må jeg introducere en anden af Paris’ perler: La Maison Plisson. Kvinden bag, Delphine Plisson, arbejdede førhen i modebranchen i New York. Hun blev dog efterhånden træt af tempoet i en branchen hvor alting skifter så hurtigt, og besluttede at flytte tilbage til Paris for at åbne sin egen restaurant med tilhørende delikatessebutik.

For hende handler det om kvalitet frem for kvantitet, og jeg må også sige, at selvom man vel næppe kan kalde butikken her et supermarked, så er det en af de lækreste madbutikker jeg nogensinde har været i. Lille, og dog med et fantastisk udvalg. Delphine Plisson har brugt tre år på at rejse rundt i Frankrig for at finde de bedste oste, skinker, marmelader, honninger, olier og meget mere.

Jeg er en af de typer som kan blive fristet til at købe hvad som helst, hvis bare det er pakket pænt nok ind. Så det vil sige, at hos Maison Plisson har jeg lyst til at købe det hele!

Restauranten, der ligger dør om dør med deli’en, er cool og lækkert indrettet, og menuen skabt af nogle af Paris’ bedste kokke med mottoet: “Lækre ting, som franskmænd elsker at spise“. Stedet modtager ikke reservationer, så kom tidligt til både frokost og aftensmad. Er man på udkig efter morgenmad burde det ikke være noget problem i hverdagene.

Med tanke på at undgå madspild er menuen ikke voldsom omfattende. Det er enkle rette lavet af råvarer som man kan købe i deli’en ved siden af, og hvad der ikke bliver solgt i butikken, bliver brugt i køkkenet. Man kan være uheldig at nogle retter er udsolgte (kom derfor tidligt), da stedet ikke vil brænde inde med for meget mad, som så bliver smidt ud.

Maden her er ikke byens billigste, men alt er så vidt muligt lokale råvarer, økologisk og hjemmelavet, og det koster naturligvis. Men det er fantastisk godt, og deres croissanter har ry for at være nogle af byens bedste. Desuden er det er super sted at se franskmændene i deres rette element, og også et godt sted at gå hen med børn. Betjeningen er meget venlig og hjælpsom.

La Maison Plisson: 93 Boulevard Beaumarchais, 75003

Metro: Chemin Vert

img_2636

Welcome to Miami

17 mar

5550669329b2c

Kombinationen af lyserødt industrielt interiør, der giver en sjov Miami 80’er feeling og en menu med fokus på burgere og fritter er jeg fuldstændig vild med.

Med adresse i Haut Marais (Marais’ nordlige del), som er så hot at iværksættere og kreative typer står i kø for at åbne restauranter og butikker i dette kvarter, så kan man være ret sikker på, at kun helt særlige caféer, butikker og restauranter kan overleve med så hård en konkurence. Med andre ord, Haut Marais er cremen af cremen.

PNY (Paris New York) er en burgerjoint for fashionistaer og hipstere. Casual og ret så low key, men på den virkelig lækre og no nonsens måde.

Her er bare en rigtig hyggelig stemning, masser af sjove mennesker at se på, og et skønt sted hvis man er i Paris med børn og gerne vil imponere med at kunne finde et sted, der serverer milkshake med oreo.

PNY: 1 Rue Perrée, 75003

Metro: Filles du Calvaire

DSC_41771

Frokost for frankofile

8 mar

Skærmbillede 2016-03-08 kl. 10.06.31

De fleste må have prøvet at have cravings efter et eller andet helt særligt. I Paris kan det ofte være cravings efter nogle af de ærkefranske retter, som man skulle tro man kunne få på et hvert gadehjørne, men som i realiteten kan være svære at finde. Ihvertfald i god kvalitet.

En café som efter min mening lever godt op til ønsket om klassisk fransk cafémad er Café du Centre i Rue Montorgueil. Her er altid proppet med folk i frokost rushhour, men det er også et sted hvor folk er hurtig inde og hurtig ude, så det plejer ikke at være et problem at få plads.

Så leder man efter et sted der har både chevre chaud, fois gras, en god bøf med bearnaise, omeletter, en klassisk burger og creme brulée på menuen, så er Café du Centre et godt sted at gå til.

Desuden er denne café et vidunderligt sted til at udføre disciplinen menneske gloning. Lige overfor caféen ligger en stor grønthandel og her i gaden er der et særligt leben, hvor parisere på indkøb bliver godt blandet med turister, som gerne vil se parisere på indkøb. Så det kan også være et udemærket sted, at slå sig ned med et glas vin og nogle fritter, og så se på folk.

Her er åbent hver dag fra 7.30-00.30. Så man kan få både morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aperitif, aftensmad og drinks her.

Café du Centre, 57 Rue Montorgueil, 75002

Metro: Sentier

5398354892_9914a7bbc1

Til te hos Rose

1 mar

le-bon-marche-rive-gauche-rose-bakery-tea-room-2

Jeg har skrevet om Bon Marché her, da det er et af mine favoritsteder at gå hen når jeg vil lade mig inspirere (læs: windowshoppe, da jeg ikke har råd til halvdelen). Og al den inspiration kan jo hurtig gøre en sulten. Så er det jo heldigt at Bon Marché følger devisen om, at et hvert stormagasin med respekt for sig selv, har en god spiseafdeling. Og her tænker jeg ikke ala Galeries Lafayettes’ kantine. Bon Marché disker bl.a. op med et af byens bedste tea rooms.

Hos Rose Bakery Tea Room føler man sig næsten hjemme i København. Den nordiske inspiration er ihvertfald til at føle på. Og så kan man måske sige, hvorfor tage til Paris for at føle sig hjemme? Men altså, når man kan sidde og nyde sin te og et par scones mens man kigger over på Bon Marchés udsøgte skoafdeling, så forstår man pludselig meningen af ‘at rejse er at leve’.

For at sige det kort, så er her bare mega hyggeligt, lækkert og overskudsagtigt. Og den oplevelse rejser jeg gerne til Paris for at få. Det er faktisk en af de væsentligste grunde til at jeg gør.

Smut forbi her om du er i shoppehumør eller ej, kaffe og kage kan man vel altid overskue. Desuden serverer de også en fin morgenmad og en dejlig frokost, så hvis man tæller kalorier kan man sagtens være med.

Jeg har været her fra morgenstunden, hvor her var meget få mennesker. Her kunne jeg sidde så længe jeg orkede, men en lørdag eftermiddag skal man nok have lidt tålmodighed med borderne.

Rose Bakery Tea Room, (2.sal) Bon Marché Rive Gauche, 24 Rue de Sèvres, 75007

Metro: Sèvres – Babylone

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 11.57.48

Dekadente kager

24 feb

sebastien-gaudard-patisserie-des-tuileries-vitrine-d

Paris’ dekadente forhold til kage er noget af det jeg holder mest af ved byen. Du kan få kage hvor som helst, når som helst og i alle tænkelige afskygninger.

Ladurée er altid selvskrevet på mine ture, men jeg nyder bestemt også at udforske nye kagegræsgange. Og et af mine seneste fund er Sebastien Gaudard. Bare navnet lyder så fransk, at det kun kan være god kage der bliver serveret her. Og det er det virkelig.

Næsten dør om dør med Angelina som jeg har skrevet om Her ligger dette konditori, som jo derfor vil gøre Rue de Rivoli oplagt til en eftermiddag med kagesmagning.

Sebastien Gaudard er kendt for sit wienerbrød, som sælges fra hans butik i Rue des Martyrs. Men her under hvælvingerne i Rue des Pyramides er det den finere konditorkunst som er i fokus, og de smukke kager nærmest strutter og skriger af al den velvære man vil få af at indtage dem.

Man kan sidde på første salen og nyde kagekreationerne, eller på en solskinsdag uden for, hvor man i en blanding af bilos, Louvres nærvær og Jean d’Arcs guldrustning får Paris ind under huden på rekordtid.

La Pâtisserie des Tuileries de Sébastien Gaudard, 1 Rue des Pyramides, 75001

Metro: Tuileries

patisserie-des-tuileries-interieur-boutique

 

Smukt, men lidt kedeligt…

26 jan

a673960156_album-paris21

Der er meget at se i Jardin des Plantes. Jeg har skrevet om museet med sten og diamanter, men hele parken er faktisk nærmest omkredset af museer.

Man kan nok ikke kalde deres palmehus for et museum, men det er alligevel et sted hvor man skal betale for indgangen, og i forhold til at det ligger i Jardin des Plantes, så kunne man tænke sig, at det er utrolig fint og spændende. Det lever ikke helt op til forventningerne.

Jo det er fint, men det er ikke særlig spændende. Måske er jeg farvet af, at jeg altid har elsket palmehuset i Botanisk Have i København, og derfor tænker, at alt der ligger i Paris nærmest pr. automatik er bedre. Men her falder det koncept lidt til jorden.

Det koster 6€ at komme ind. Jeg ved godt at Frankrigs kulturinstitutioner har det svært, men jeg synes ikke at oplevelsen hamler helt op med prisen.

Palmehusene har ligget på det samme sted siden 1635, men er dog blevet revet ned og bygget op igen flere gange. Hver gang er vandforsyningerne blevet forbedret, og drivhusene har fået flere vinduer. Den seneste store forandring var i 1920 da glashusene blev udstyret med elektricitet. Verdenskrigene skabte mangel på brændstof, og man måtte i de år standse opvarmningen af drivhusene, som resulterede i tab af mange sjældne tropiske planter. Alle drivhusene blev restaureret fra 2005-2010 for over 8 millioner euro, og fremstår derfor i dag utrolig flotte med nye glas.

Man får adgang til tre palmehuse. Et af dem har en mærkelig grotte af et bjerg, som børn sikkert vil synes er sjovt. Det er meget smukke og gamle drivhuse, men jeg synes hellere man skal bruge sin tid og energi på et af havens andre udbud. Jeg vil dog sige, at er man i Jardin des Plantes så synes jeg, at man skal gå forbi alligevel og se det udefra.

Grandes Serres du Jardin des Plantes, Allée Becquerel, 75005

Metro: Place Monge

36314758

Diamanter, meteorer og guld

19 jan

4552936_7_daf7_tresor-de-la-terre-a-la-galerie-de_1e229c2f2a671ac7499d6a4e46fd25ef

Det er muligvis et nørdet forslag, men hvis man ikke lukker helt ned ved tanken om sten, så synes jeg man skal besøge Galerie de Minéralogie et de Géologie i Jardin des Plantes. Her kan man se en af verdens fineste samlinger af sten, krystaller, ædelsten og mineraler. En samling som blev påbegyndt helt tilbage i 1625, da man brugte mineraler inden for lægevidenskaben til medicin. Siden 1745 har samlingen været åben for offentligheden, og museet råder over en samling på over 600.000 genstande.

Der er dog slet ikke så mange udstillet. Nærmest tværtimod. Det er et ret lille, men meget delikat museum. De sten de viser her er intet mindre end utrolige. I de mærkeligste former, og de mest psykedeliske farver. Fra de dybeste undergrunde, til meteorer fra det ydre rum. Guldklumper, diamanter, noget der ligner Supermans kryptonit, og meget meget mere.

Jeg var forbi en almindelig eftermiddag, og var næsten alene. Her gik dog en far rundt med sine to børn, og det var tydeligt at børnene var dybt fascinerede af de smukke sten. Så jeg vil bestemt mene, at det kunne være et godt sted at tage hen med børn.

Galerie de Minéralogie et de Géologie, 36 Rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 75005

Metro: Gare d’Austerlitz

12540432_10154517893801038_246701158_n

Se byen fra vandet

15 jan

bassin-de-la-villette-rotonde-ledoux-bateau-marin-d-eau-douce-1080x430

Det er uden for sæson, men derfor vil jeg alligevel nævne dette sted, til dem som måske planlægger en forårstur til Paris. Dette er nemlig en fantastisk anderledes oplevelse.

Har man været i Paris har man muligvis hørt om Canal Saint-Martin. Et yndet udflugtsmål for mange unge, som især hænger ud her om eftermiddagen og nyder solens sidste stråler og kold rosé ved kanalens bred. Det er rigtig hyggeligt, men også efterhånden en meget crowded oplevelse.

Vil man prøve noget andet, uden alle turisterne, så skal man tage lidt længere nord på til Bassin de la Villette. Her ligger Marin d’Eau Douce hvor man kan leje sin egen lille båd, og så ellers sejle rundt på kanalen og nyde livet.

Jeg prøvede det med to veninder hvor vi lejede en båd i to timer for 70€. Vi havde picnic med og spiste i den lille båd mens efterårssolen gik ned.

Bådene er minimotorbåde, og eftersom jeg aldrig i mit liv havde styrret en båd, så var jeg lidt nervøs for hvor let eller svært det ville være. Men det var overraskende let. Og båden sejlede bestemt ikke i noget overvældende tempo. Meget fint og roligt hele vejen.

Man kan leje både med plads til op til 11 personer. Man lejer dem på timebasis, og får en grundig instruktion og et kort over kanalen inden man bliver sendt afsted fra kajen.

Det er også en genial oplevelse for børn, som naturligvis bliver udstyret med redningsveste inden afgang.

Man kan bare møde op og leje en båd. Men på en lun forårsdag eller en varm sommeraften, kan det nok anbefales at ringe i forvejen og reservere en båd, eller via ders hjemmeside.

Marin d’Eau Douce åbner den 1. marts og helt til den 15. november. Åbent 10-21.

Marin d’Eau Douce, 37 Quai de la Seine, 75019

Metro: Stalingrad

marin-d-eau-douce

← Older Entries
Newer Entries →