Arkiv | Luksus RSS feed for this section

New school kager

4 apr

La-Patisserie-de-Cyril-Lignac-Paris-16-Interieur-vitrines-gateaux

Når en michelin kok kaster sin kærlighed over kager så lytter jeg. Og så kan det kun gå for langsomt med at komme afsted mod endnu et af Paris’ kagetempler.

Cyril Lignac er kendt i Frankrig for kokkeprogrammer og sine særlige evner ud i chokoladekunstens mysterier. Sammen med forretningspartner Benoît Couvrand, som tidligere har været chefkonditor hos Fauchon, har de opbygget et sandt kageimperium.

Det er nogle sande connaisseurs vi har at gøre med her. De prøvesmagte over 50 forskellige grand cru chokolader, for at finde frem til de fire bedste, som nu bliver brugt i deres køkken. Så det er ikke for ingenting at dette sted ifølge bl.a. fransk Elle og Le Figaro ligger i top 10 over Paris’ bedste kagersteder.

Kagerne her ligner måske ikke feminine små godbidder. Det er nok nærmere moderne fortolkninger af gamle klassikere. Mange af kagerne har et næsten maskulint udtryk, og med sine enkle former, farver og smage giver det en ny dimension til Paris’ kagekort. Og det er jeg ret vild med.

Som hos så mange konditorer kan man få kagerne to-go med tilhørende skeer. Så jeg synes man skal tage forbi og vælge lidt fra disken. Man bliver ikke skuffet! Deres brød er også i en klasse for sig. Perfekt til en god picnic!

Der findes flere butikker rundt om i byen. Find flere adresser på Cyril Lignacs website.

Cyril Lignac: 2, Rue de Chaillot 75016

Metro: Iéna

Foret-Noire

 

 

Louboutins skadestue

31 mar

545411_466882303355102_181078538_n

Nu vi er ved fornuftigt fodtøj, så lad mig endnu engang gøre opmærksom på et sted som bør være på enhver sko connaisseurs to-do liste. Tilbage i 2012 (her) skrev jeg et indlæg om dette sted, men jeg synes jeg vil fortælle om det igen.

Minuit Moins 7 er et utrolig vigtig sted at kende hvis man som mig har en svaghed for de dersens røde skosåler med det så franske navn Louboutin.

Minuit Moins 7 er egentlig en skomager som så mange andre, men de har specialiseret sig i at opfriske Louboutinsko, og er også det eneste sted Louboutin selv anbefaler. Det betyder derfor også at ventetiden kan være mere end almindelig lang. Op til en måned kan det tage at få forsålet sine yndlingssko. Men så bliver det også gjort af dygtige håndværkere, som helt ud i fingerspidserne forstår at dette er ekslusive varer som skal behandles med forsigtighed.

Jeg har både fået repareret sko (en knækket hæl), og forsålet nogle flade laksko, som trængte til en kærlig hånd. Det sidste skete i en periode hvor jeg boede i Paris, og derfor var det ikke noget problem at vente. Men det smarte er, at man kan pakke sine sko med i kufferten, indlevere dem, og når de er fine igen, bliver de sendt hjem til en. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er en ting man kan overveje hvis man vil nurse lidt om sine sko. Er man ikke lige på vej til Paris, men stadig har et par sko som trænger til lidt kærlighed, så kan man sende sine sko til værkstedet og få dem igen så gode som nye. Så der er mange muligheder.

Minuit Mois ligger dør om dør med Louboutins dame, herre- og kosmetik afdeling. Og blot et stenkast fra husets atelier, hvilket betyder at mere avancerede reparationer kan diskuteres hurtigt med værkstedet fagfolk.

Jeg fik forsålet mine laksko for 40€. For det beløb fik skoene også nye hæle, og ny lim langs sålen. Alt i alt en mere end fair pris for at få forlænget levetiden på nogle sko man gerne vil have så længe som muligt.

Er man mere til London kan man også få hjælp her, da Minuit Mois 7 også har en butik der.

Minuit Mois 7: 10 Galerie Véro-Dodat, 75001

Metro: Palais Royal – Musée du Louvre

40216_136382049738464_600192_n

Sko skal der til

31 mar

Skærmbillede 2016-03-31 kl. 09.44.42

Altså vi skal jo alle sammen have sko på fødderne, så hvorfor ikke lade det være de smukkeste sko? Skønhed er selvfølgelig en smagssag, men efter min mening fås nogle af Paris’ smukkeste sko i Rue Mont Thabor nr 40. Her bos nemlig den italienske skodesigner Gianvito Rossi.

Som søn af den berømte skoskaber Sergio Rossi lå det med design i familien. Og Gianvito arbejdede da også for sin far, indtil han i 2006 besluttede at bryde ud og starte sit eget firma op. Det blev en kæmpe succes, og i dag kan Gianvito Rossis sko købes over hele kloden og i nogle af de mest prominente butikker og stormagasiner.

Men at gå ind i en flagskibsbutik er nu noget særligt. Her er ikke forstyrrende elementer fra andre mærker, men kun husets egne varer. Hele universet og designerens dna skinner igennem, og udvalget er altid større.

Servicen er upåklagelig, og medarbejderne venlige og hjælpsomme. Har de ikke den sko man ønsker kan de henvise til deres mindre afdeling i Galeries Lafayette, eller prøve at bestille fra deres butik i Milano eller online. Det forudsætter naturligvis at man er i byen i en længere periode. Men det handler egentlig også bare om at man får en følelse af, at ens køb er vigtigt for dem, og at de ønsker at man skal gå glad fra butikken.

Gianvito Rossi: 40 Rue du Mont Thabor, 75001

Metro: Concorde

92_n_paris-1-new

Te, kage og Dali

21 mar

Le-Meurice-Paris-LE-DALI-RESTAURANT-©Guillaume-de-Laubier

Jeg har før skrevet om min forkærlighed for den så engelske tradition afternoon tea. Et koncept som mange hoteller rundt om i byen har taget til sig, og fuldfører til perfektion. Så hvis man kan lide kombinationen af te, kage, fingersandwiches, service til fingerspidserne og store bløde stole, så er jeg sikker på man vil befinde sig vældig godt tilpas hos Le Meurice.

Le Meurice er et af Paris’ fineste og ældste hoteller. Smykket med fem stjerner får man en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er et sted hvor gamle dyder er i fokus, hvor stolene bliver trukket ud, kvinder får serveret før mænd, og hvor al denne meget polerede opførsel foregår med en sådan naturlighed at man bare læner sig tilbage og nyder det.

Restauranten, som serverer stedets afternoon tea hedder Le Dali, og er en hyldest til den spanske maler, som selv elskede at komme her. Dali kom til Paris i en hel måned en gang om året, og boede hver gang i den samme suite her på hotellet. En tradition han opretholdt gennem 30 år.

Loftet er malet i Dali’sk stil af ingen ringere end Philippe Starcks datter Ara Starck. Og selvom stedet her virker meget fransk med guld, velour, lysekroner og spejle, så har man alligevel en god fornemmelse for hvem der er inspirationen til stedet. Kitsch på den franske overklasse måde.

Selve afternoon tea menuen er ret omfattende, så jeg vil foreslå at man højst har spist en meget let frokost inden. Alt er så lækkert, så det er synd at komme uden den store appetit. Da vi var færdige med at kæmpe os igennem lækkerierne, kom kokken ud og tilbød os friskbagte madeleinekager som var i overskud. Så alt i alt var det bare en vidunderlig oplevelse.

Jeg gik bare forbi og bestilte et bord. Man kan også ringe, eller som jeg tidligere har haft held med, få receptionisten på ens hotel til at ringe og lave en reservation. Da jeg var der var der dog langt fra fuldt hus. Så man kan også bare gå forbi og se om man skulle være heldig.

Le Meurice: 228 Rue de Rivoli, 75001

Metro: Tuileries

Tea-time-Le-Meurice-Paris

Italiensk overflod

16 mar

dolce-and-gabbana-boutique-woman-france-paris-54-avenue-montaigne1

Paris går ikke ned på gode shoppingmuligheder, og et hvert internationalt modehus med respekt for sig selv er naturligvis repræsenteret i modens hovedstad med mindst én butik. Det italienske overflødighedshorn af et modehus Dolce & Gabbana er naturligvis et af dem.

På en af byen mest prestigefylde adresse (intet mindre kunne selvfølgelig gøre det) på Avenue Montaigne ligger deres monster af en flagskibsbutik.

I tre nivauer kan man svælge i deres overdådige og totalt over the top fantastiske univers. Og føler man ikke lige det er dagen hvor man skal bruge 7000 € på et par Swarowski besatte jeans, eller 9000 € på en blondekjole med det skæve tårn i Pisa broderet hen over, så kan man også vælge at bruge sine hårdt tjente pariserlommepenge på et cover til sin iPhone for den nette sum af 450 €…

Ser man ikke helt sig selv grebet af den sicilianske stil, og kan man ikke helt identificere sig med Monica Belucci og Sophia Loren, som er nogle af husets absolutte muser, så synes jeg stadig man skal unde sig selv en tur forbi butikken her. For det er super sjovt, ekstravagant og virkelig et studie i more is more. Og det tænker jeg også nogle gange er sundt at opleve for os minimalistiske danskere.

Butikken her fører ready to wear, sko, solbriller, tasker, undertøj og diverse accessories. Vil man se på herretøj skal man tage til Rue du Faubourg Saint-Honoré.

Dolce & Gabbana, 54 Avenue Montaigne, 75008

Metro: Franklin D. Roosevelt

Skærmbillede 2016-03-16 kl. 10.49.13

Dekadente kager

24 feb

sebastien-gaudard-patisserie-des-tuileries-vitrine-d

Paris’ dekadente forhold til kage er noget af det jeg holder mest af ved byen. Du kan få kage hvor som helst, når som helst og i alle tænkelige afskygninger.

Ladurée er altid selvskrevet på mine ture, men jeg nyder bestemt også at udforske nye kagegræsgange. Og et af mine seneste fund er Sebastien Gaudard. Bare navnet lyder så fransk, at det kun kan være god kage der bliver serveret her. Og det er det virkelig.

Næsten dør om dør med Angelina som jeg har skrevet om Her ligger dette konditori, som jo derfor vil gøre Rue de Rivoli oplagt til en eftermiddag med kagesmagning.

Sebastien Gaudard er kendt for sit wienerbrød, som sælges fra hans butik i Rue des Martyrs. Men her under hvælvingerne i Rue des Pyramides er det den finere konditorkunst som er i fokus, og de smukke kager nærmest strutter og skriger af al den velvære man vil få af at indtage dem.

Man kan sidde på første salen og nyde kagekreationerne, eller på en solskinsdag uden for, hvor man i en blanding af bilos, Louvres nærvær og Jean d’Arcs guldrustning får Paris ind under huden på rekordtid.

La Pâtisserie des Tuileries de Sébastien Gaudard, 1 Rue des Pyramides, 75001

Metro: Tuileries

patisserie-des-tuileries-interieur-boutique

 

På besøg hos en legende

8 feb

31-rue-cambon

Har man kun tid og overskud til at besøge ét af Paris’ sagnomspundne modehuse, så må det være Chanel i Rue Cambon nr. 31 man skal prioritere.

Her åbnede Gabrielle Chanel sin første butik (udelukkende med hatte) helt tilbage i 1910. Og siden da, har huset her på adressen ageret hovedsæde for verdens nok bedst kendte modehus.

Da forretningen hurtigt voksede købte Chanel hele bygningen i 1918, og her opfandt hun den butikstype som vi i dag kender som flagskibsbutik, med både beklædning, tilbehør og parfume.

Huset står mere eller mindre som da Coco indrettede det. Butik i hele stueetagen. Første salen dedikeret til små shows for særlige haute couture kunder. På anden sal, hendes lejlighed. Tredje sal var studio og det er også her Karl Lagerfeld i dag har kontor og arbejder fra. De resterende etager op er befolket med skræddere, syersker og konstruktører som her syer husets ypperlige haute couture.

Chanel fylder i dag fra nr. 27-31, men det er i nr. 31 butikken er. Og her bør man tage forbi. Her er altid en million mennesker, og ekspedienterne løber rundt for at servicere de mange kunder, som skal beslutte sig hvor mange tasker, sko og dragter de skal have med sig hjem.

Det er et rent leben, og sjovt med al den fart der er på, når det nu er kjoler til  10.000 € der bliver langet over disken her. Der er altid utrolig mange kiksede kinesere og sneakersbærende amerikanere her inde, så man skal ikke være nervøs for at gå ind.

Overvejer man at købe noget hos Chanel, så er Paris tæt pakket med CC butikkerne. Men hvis man har mulighed for det, så køb det i Rue Cambon. Så får man nemlig en helt særlig fin hvid pose (ellers er de sorte), med den klassiske kameliablomst fæstnet på posen. Det er fjollet, men ret fint.

Chanel, 31 Rue Cambon 75001

Metro: Concorde

1406786797054

Hej luksus, jeg er fan af dig

14 dec

fourseasonsparis-4

Jeg er vild med små, klassiske fortorvscaféer. Der hvor man kan komme som man er, få en kop kaffe, lægger nogle få euro på bordet, og så smutte videre igen. Den side af Paris er så vidunderlig.

Men den anden side, som Paris mestrer til perfektion elsker jeg også: luksussiden.

For nyligt var jeg en kort weekend i Paris for at få mig et skud julestemning. Og her besluttede jeg mig for at udforske Paris’ afternoon tea udvalg. Det bliver jo næsten ikke mere engelsk, og dog. For kombinationen af te, kage og små sandwicher er for mig også utrolig fransk.

Jeg forkælede mig selv med et besøg på et af Paris’ fineste hoteller; Four Seasons, George V. Og for den velinformerede Pariserentusiast betyder George V: Den Gyldne Trekant, Givenchy’s hovedkvarter, og Louis Vuittons megabutik. Så det er med andre ord et af byens mest fashionable steder. Og jeg er vild med det!

La Galerie er navnet på deres “café”, som serverer afternoon tea hver dag fra kl 15-18. Hele herligheden koster 50 € (cirka 370 kr), og jeg synes bestemt det er pengene værd. Dette måltid kan desuden sagtens stå i stedet for en frokost. Bare stemningen ville jeg gerne betale 50 € for. Det var et par ret fantastiske timer jeg havde der, hvor jeg kunne sidde og spise udsøgte fingersandwicher, franske makroner, scones, kager og drikke varm te, mens en pianist sad og spillede stemningsfyldt ved et kæmpe Steinway flygel, tjenere tullede rundt og servicerede, og piccoloer med små runde hatte bar dragtposer fra Chanel for damer i gulvlange pelse med Dior solbriller og myndehunde. Alt imens der over det hele blev pyntet godt og grundigt op til jul over alt i hotellet, af en mand og hans hjælpere som kom kørende med rulleborde fyldt med glaskugler til udsmykningen.

Det lyder kaotisk, men alt blev udført som en fint teaterstykke for øjnene af mig i ro og orden.

Hvis man vil forkæle sig selv med en anderledes oplevelse, og en oplevelse af den mere luksuriøse slags, så skal man prøve dette. Jeg fik receptionisten på mit hotel til at ringe og bestille bord, men det virkede ikke som om der var fyldt, så man kan jo prøve lykken og bare hoppe forbi.  Og selvom her var mange meget fine mennesker, så skal man ikke være så forskrækket for at komme sådan et sted her. Ved siden af mig sad et kærestepar i jeans og sneakers, og på min anden side sad nogle japanere, som brugte det meste af tiden på at tage billeder af alt hvad der bevægede sig. Så man skal bare komme som er, og tage det oppefra og ned.

Four Seasons George V, La Galerie, 31 Avenue George V, 75008

Metro: George V

12395278_10154422994621038_850091611_n

På toppen af Marais

19 nov

IMG_2469

Le Perchoir Marais er et af de steder jeg lige overvejer en ekstra gang, om jeg vil dele ud af, da det er et uovertruffen godt sted. Men altså, hvorfor have en blog om gode råd til Paris, hvis man ikke deler de rigtig gode.

Tagterrasser med udsigt til Eiffeltårnet, med cocktails, og lougnestemning er et koncept jeg er helt vild med. Og nu har jeg opdaget den perfekte af slagsen. At opdage noget der ligger i midten af midten af byen er helt underligt, men nogle gange ser man slet ikke det, som er lige for næsen af en, og ofte glemmer man at kigge op.

For hvis man står ved stormagasinet BHV Marais og kigger op på deres tag, så vil man opdage, at der gemmer sig et eller andet der oppe. Noget som ved første øjekast ligner en lukket fest, eller en fantastisk personalegode af en frokoststue.

Men nej, dette er tagterrassen Le Perchoir Marais, åben for alle, også når BHV er lukket. På hverdage er der faktisk først åbent når butikken er lukket.

Indgangen finder man ved bagsiden i Rue de la Verrerie. Her går man ind i butikken, og tager så en elevator op, for så at befinde sig i noget der ligner nogle mærkelige lukkede kontorgange. Men den er god nok. Pludselig står man på den mest fabelagtige terrasse, med udsigt lige over på Hotel de Ville, og med Eiffeltårnet glimtende i horisonten.

Her lyder bløde toner fra dj’en, og baren serverer utrolig delikate drinks, champagne og rosé, som man kan nyde under åben himmel.

Her er åbent i sommerhalvåret mandag-lørdag fra 20.15-02 (onsdage dog først fra kl 21.15), og søndag fra kl. 12. I vinterhalvåret er der kun åbent torsdag, fredag og lørdag.

Le Perchoir Marais, 37 Rue de la Verrerie, 75004

Metro: Hotel de Ville

Skærmbillede 2015-11-19 kl. 09.35.23

I uglernes selskab

1 nov

image_big_79656_1417453653

Les Chouettes, eller på dansk: uglerne. Det er navnet på et af Marais’ nye in steder. En restaurant som samtidig gør en rigtig god figur i cocktailafdelingen.

Jeg har faktisk for et på år siden skrevet om dette sted. Dengang hed det dog Café Rouge. Nu er der nye ejere, nyt koncept, men stadig i super seje omgivelser. Stedet har en cool art deco feeling, og minder lidt om noget Eiffel kunne have stået bag (ja, ham med tårnet).

Stedet har plads til 160 gæster, men da restaurantens indre er dels i tre etager, så føler man ikke at stedet er tæt pakket, da folk fordeler sig op ad. Det giver en god summende stemning.

Les Chouettes syner udefra ikke af meget, og da beliggenheden i den øvre del af Marais gør det mere lokalt, finder man her et sted som ikke er overrent af turister, men chikke parisere, som nyde denne perle.

Maden er moderne fransk med friske, lokale og årstidsbestemte råvarer. Desuden var servicen upåklagelig, og på alle måder er dette et sted jeg vil tilbage til.

Les Chouettes, 32 Rue de Picardie, 75003

Metro: Filles du Calvaire

12009657_1626088081004440_7567320544523934930_n