Koreansk friture

25 feb

273f9ddce240efb08f3a10ffc0c33984

Ting der har været en tur i noget friture har en særlig plads i mit hjerte. Og da pommes frites må sige at være fritures grand old man, så synes jeg sagtens at friture kan være hipt og chikt.

Er man til kylling, og friture, og vil man gerne være med fremme på beatet på Paris’ restaurant scene, så bør man unde sig selv et besøg hos koreanske Hero i det 2. arrondissement. Mellem altid hyggelige Marais og meget hippe SoPi ligger denne lille perle af en restaurant og cocktailbar.

Det er en trio på tre prisbelønnede ildsjæle, som rundt omkring i byen popper op med nye og anderledes restauranter. Og i 2015 kom så Hero.

Hero har i stueplan en meget lille cocktailbar, og på første sal, en lille lækkert indrettet restaurant. Men man siger jo, at gode ting kommer i små pakker, og det er rigtigt i dette tilfælde.

Man skal dog ikke være bange for at sidde tæt med mennesker man ikke kender, for man sidder meget tæt i dette fancy lokale.

Deres cocktails er specielle og eksperimenterende, og menuen består at flere små retter med kylling i fokus. Derfor skulle der være noget for enhver smag.

Hero: 289 Rue St Denis, 75002

Metro: Strasbourg – Saint-Denis

skaermbillede-2017-02-25-kl-11-33-44

Smuk mad, minus gluten

29 jan

noglu-paris

Når ens bedste veninde og med-pariser-entusiast er glutenallergiker, så holder jeg altid øjnene åbne for glutenfri alternativer.

Også i Paris er glutenfri produkter blevet utrolig populære, og restaurantmarkedet for folk der vil undgå gluten blomstrer.

Noglu er en restaurant der er 100% glutenfri. Og selvom jeg ikke selv er allergiker, så kunne jeg sagtens komme tilbage hertil, da det virkelig er lækker mad, hvor man ikke lægger mærke til at maden er ”anderledes”. Desuden er retterne utrolig smukke, og jeg ville ikke blive overrasket hvis kokkene her har kigget det nordiske køkken over skulderen.

Et af de største plusser er desuden at de har et dessertkort med glutenfri kager. Og har man ikke fået nok sødt til ganen, kan man gå lige overfor restauranten, hvor Noglu også har deres eget konditori, hvor man kan køber glutenfri kager to-go.

Hele herligheden ligger i øvrigt i den utrolig hyggelige arkade Passage des Panoramas. Denne arkade er efter min mening en af byens mest charmerende, da den er fyldt med restauranter, og ved frokosttid er her et leben af lokale, som skåler i rødvin, og er så franske at det halve kunne være nok.

Så er man helt imod glutenfri mad, så skulle man nok kunne finde et godt alternativ her.

Noglu: 16 Passage des Panoramas, 75002

Metro: Grands Boulevards

Restaurant Noglu

 

Kaffe jagten

19 jan

skaermbillede-2017-01-19-kl-13-42-26

De fleste parisere (og mig – pariser by heart) er i en evig søgen efter den perfekte kaffe. Og uden at sige for meget, så tror jeg min egen personlige søgen er kommet til en ende. For da jeg besøgte Republique of Coffee,  var det som om at alt faldt på plads i historien om den perfekte latte.

På hjørnet til den store Place de la République ligger dette sted, som jeg nu vil anbefale som byens bedste kaffe. Ja det er store ord, og måske er det bedre at sige én af byens bedste kaffer. For god kaffe er jo virkelig en smagssag, så jeg må hellere være diplomatisk, og holde mig til den sidste formulering: en af byens bedste kaffer.

Men det siger nu heller ikke så lidt. For man kan dælme få meget kaffe i Paris!

Hos Republique of Coffee er der den rette mængde af hipster coolness, til at det stadig er hyggeligt og moderne, uden at det bliver trættende og lige lovlig hipt. Blå borde, gule kopper, pink neonskilt, og Paris’ brusende trafik lige uden for. Det er lige som det skal være.

Jeg har ikke prøvet maden, men det ser lækkert ud. Så en kombi af mad og så en masse kaffe tror jeg godt jeg kan anbefale.

Republique of Coffee: 2 Boulevard Saint-Martin, 75010

Metro: République
skaermbillede-2017-01-19-kl-13-36-59

En lysende stjerne

2 jan

brasserie-l-alcazar-a-paris_5541989

Der er nogle steder i Paris, hvor man med det samme får en følelse af, at det her bliver en god oplevelse. En varm velkomst og venlig betjening er altid en god start. Kunsten er jo så, om restauranten kan holde fast i kærligheden, der kommer ved første blik, og fuldføre aftenen, så man ikke kan andet end, at fortælle alle man møder om hvor utroligt et sted man har opdaget.

Sagt kort: er man i Paris og vil man gerne have en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige, så skal man tage forbi Alcazar i Rue Mazarine på venstre bred.

Her går alt op i en højere enhed, og det må bare være et spørgsmål om tid før Michelinstjernerne begynder at funkle. Som jeg skriver dette indlæg, bliver jeg næsten i tvivl om jeg bør dele denne perle med alle. Men når noget er virkelig godt, så ønsker man også bare, at så mange som mulig får den samme oplevelse.

Dertil kommer, at det også er et af de flotteste lokaler jeg har været i meget længe. I Paris er standarden for restaurantlokaler rigtig høj. Så jeg synes efterhånden der skal en del til, at man lægger ekstra mærke til det, når der er gjort noget særligt ud af indretningen. Men hos Alcazar er der bare en underspillet lækkerhed over hele stedet. Smukt lokale, utrolig lækker mad, perfekt betjening, og så var det oven i købet relativt billigt!

Kommer man i weekenden skal man bestille bord.

Alcazar: 62 Rue Mazarine, 75006

Metro: Odéon

skaermbillede-2017-01-02-kl-18-28-37

En fransk nationalsport

12 dec

bouboule-open

Petanque kan man vel godt tillade sig, at kalde for lidt af en nationalsport i Frankrig. Selv forbinder jeg petanque med sommer, sol og kølig rosé. Men nu forbinder jeg det også med Chez Bouloule, som er blevet et af mine nye favoritsteder i Paris. Her kan man nemlig kombinere petanque, vin og mad. Alt sammen indendørs, men stadig ærke-fransk.

Chez Bouboule ligger flere steder i byen, men jeg tager til den nær Rue Montorgueil, da den er lille og virkelig hyggelig.

Her kan man sidde og nyde et lækkert bræt med franske oste, lidt pølse og selvfølgelig fabelagtig baguette, mens man ser folk udfolde deres petanqueevner på den lille, men meget fine bane, som fylder noget nær en tredjedel af restauranten. Her har man prioriteterne i orden.

Man bør komme tidligt, hvis man vil have et af de gode borde. Eller i det hele taget bare et bord. For efter fyraften bliver her hurtig fyldt godt op.

Er man kun kort i Paris, men leder efter et sted, hvor man på nul komma fem får pariser stemning for alle pengene, så må Chez Bouboule være et af mine bedste bud.

Chez Bouboule: 46 Rue d’Argout, 75002

Metro: Sentier

photo-concept-1-1024x683

From Rome with love

24 nov

skaermbillede-2016-11-24-kl-19-10-28

Jeg kommer altid tilbage til Paris, fordi det er som intet andet sted. Men en af de ting Paris virkelig også kan er at få en ud og rejse. Min seneste pariserrejser gik til Rom; Rom i Marais.

Big Mamma Group er ved at have godt fat i pariserne med deres gennemitalienske restauranter (læs bl.a. om Ober Mamma her). Og i sidste uge kom seneste skud på stammen: Biglove Caffè.

Når man bliver mødt med et varmt buongiorno, og med skinker og pølser hængende i døråbningen og et skrummel af en kaffemaskiner i skinnende kobber, er jeg allerede helt solgt. Big Mamma forstår at sælge drømmen. Det her er simpelthen Italien når det er bedst.

Menuen er simpel, ligetil, prisvenlig og utrolig lækker. Det er et af de steder hvor man har lyst til det hele, og derfor er nødt til at komme tilbage.

En anden grund til at jeg allerede er vild med dette sted er, at jeg altid er på udkig efter gode glutenfrie spisesteder, eftersom min bedste veninde (og medpariserentusiast) er glutenallergiker. Hos Biglove Caffè kan hun bl.a. få glutenfri pizza.

Desuden vil jeg lige nævne at de har åbent fra kl 8, så det vil være et oplagt sted at starte dagen. Med god kaffe og pandekager kan det kun blive en god dag.

Biglove Caffè: 30 Rue Debelleyme, 75003

Metro: Filles du Calvaire

skaermbillede-2016-11-24-kl-19-14-02

Jagten på den fotogene avokadomad

15 nov

13083296_1006828982729481_444334221158497032_n

Vil man være helt med fremme på tidens madbølge, så skal man gå efter fotogene avokadomadder. Dem kan man efterhånden få på enhver hipstercafé med respekt for sig selv, så kunsten er nu blevet at finde de rigtig gode steder. Et af dem er Fragments i Marais.

Fragments opfylder alle kravene; hipsterklientel: tjek. Hjemmebag: tjek. Stor kaffemaskine: tjek. En lille bænk ude foran hvor hipsterne sidder med deres hjemmebag og kaffe: tjek, tjek, tjek.

Og så serverer de også en sublim avokadomad, som vil gøre sig super godt på Instagram: tjek.

Her er hyggeligt, sød betjening og en afslappet atmosfære. Man skal dog lige være opmærksom på at det er et ret lille sted med få borde, som kom gerne uden for frokost rushhour. Desuden tager de ikke imod kreditkort.

Fragments: 76 Rue de Tournelles, 75003

Metro: Chemin Vert

13322013_1030056043740108_3412597256991234185_n

Der er ingen ende på guldet

4 nov

ac3

Selvom dette sted blot ligger få numre fra Musée d’Orsay, så er det nok de færreste, som har lagt mærke til, eller overhovedet hørt om Galerie J. Kugel. Men det er synd, for det er længe siden jeg er blevet så overvældet af et museum.

Stedet er ret lille, men jeg måtte flere gange tage mig selv i ikke at fnise højlydt over den dekadence dette sted kunne mestre, men i stedet bare gå med åben mund og polypper.

Galerie J. Kugel ejes af Nicolas og Alexis Kugel, som er femte generation af en antikvitetshandler familie fra Rusland. Familievirksomheden blev grundlagt af deres tip-tip-tip oldefar Elie Kugel, som samlede på ure.

I 2004 købte Nicolas og Alexis Hôtel Collot; en bygnig fra 1840, som i dag fungerer som et museum for deres fineste antikviteter.

Det her er et sted hvor rigdom bliver taget til et højere niveau end normalen i Paris. Og det siger en del. Sjældent har jeg set så meget guld, krystal, marmor og ædeltræ samlet under ét tag.

Indtil den 3. december 2016 kan man se en utrolig fin udstilling af mekaniske renæssanceure i guld, guld, guld. Elefanter, aber, løver og hunde. Kun fantasien sætter grænser for hvad et ur kan være udformet som. Der er gratis entre.

Galerie J. Kugel: 25 Quai Anatole France, 75007

Metro: Musée d’Orsay

14907150_582223578644039_562904901399944231_n

 

En kanelbolle i Marais

1 nov

miranda-gunnarsson1920x1280

Vi kender det alle sammen; man vandrer rundt i Marais og pludselig får man en voldsom trang til en kanelbolle! Men fat mod, hjælpen er heldigvis nær, for i Rue Payenne ligger Det Svenske Institut, og her byder caféen på fika.

Det Svenske Institut, som blev grundlagt i 1971, er Sveriges eneste udenlandske kulturhus, og med sin placering midt i Marais gør de der svenskere det ret godt. Her er smukke lokaler, som rummer udstillinger af svenske kunstnere om Sverige. Pt. er der bl.a. en udstillinger om svenske fædre og nye kønsroller (but of course Sweden).

Savner man Sverige, eller trænger man til at få pudset sit svenske af, så tilbyder huset her også svenske sprogkurser. Man kan også tage ungerne med på bagekurser, hvor den her i efteråret bl.a. står på luciaboller.

Caféen er hyggeligst i godt vejr, da man så kan sidde enten i husets have, eller i gården. Og selvom man sidder der, i et gammelt palæ midt i Marais, så føles det virkelig som Sverige.

Institut Suédois: 11 Rue Payenne, 75003

Metro: Chemin Vert

cafe-suedois-paris-marais

 

Østens mysterier

9 okt

musee_cernuschi_-_great_hall

Min mor har i efterhånden årevis prøvet at overtale mig til at læse Haren med de ravgule øjne af Edmund de Waal. En bog der her 100 sider inde handler rigtig meget om Charles Ephrussi’s liv i Paris, hans interesser og menneskerne omkring ham. Og ikke mindst Paris’ high society i sidste halvdel af 1800-tallet. Her spiller interessen for Japan og japansk kunst en væsentlig rolle, da det bliver det nye sorte, og alle der vil være noget ved musikken, opkøber alt fra Japan og alt som kan forbindes med Japan.

Heriblandt er Charles Ephrussi’s gode ven Henri Cernuschi. Han var finansmand og stor fan af alt fra Asien. Han samlede kunst, kunsthåndværk og objekter fra det fjerne østen, som gennem årene blev så stor og flot en samling, at han i 1898 åbnede sit eget museum (i sit eget private palæ) hvor han kunne udstille sine skatte. En samling som han ved sin død testamenterede til Paris.

Museet råder i dag over mere end 12.500 genstande, hvoraf 5000 af dem er fra den originale samling, heriblandt en kæmpe Buddha figur i bronze som Henri Chernuschi selv fik fragtet til Paris fra Japan.

Er man til asiatisk kunst, så må dette lille museum være et must see. Men selv hvis man ikke umiddelbart føler sig draget af østens mysterier, så bør man overveje et besøg her. Det er et utrolig lækkert museum, som for nyligt har gennemgået en total renovering, så det står knivskarpt og smukt, lige i udkanten af Parc Monceau, som man bag efter skal gå ind og nyde, da det er en af Paris’ dejligste parker.

Jeg er stadig i gang med Haren med de ravgule øjne, så der vil givetvis komme flere referencer til denne bog her på bloggen den næste tid, hvor man kan følge i Ephrussi’erne og Rothschild’ernes fodspor.

Musée Chernushi: 7 Avenue Velasquez, 75008

Metro: Villiers

musee-cernuschi-7-630x405-otcp

← Older Entries
Newer Entries →