Egentlig skulle butikken i Rue Cambon bare have været en kortvarig pop-up butik. Men da det har vist sig at være en kæmpe succes, at have en egentlig butik til at sælge de smukke håndlavede hatte i, har Maison Michel valgt at forlænge butikkens levetid indtil december 2014, og derefter åbne en permanent butik i området. Dette er dog pt. den eneste Maison Michel butik i verden.
Modisten Auguste Michel grundlage i 1936 sit hattefirma, som senere skulle vise sig at blive et af Paris’ fineste. Gennem årerne leverede Maison Michel hatte til de fine Parisiske damer, men slog for alvor slog igennem da modehusene Yves Saint Laurent og Pierre Cardin i midten af 1970’erne hyrede firmaet til at udforme hatte for sig. Senere op gennem 1980’erne begynder de at lave hatte til haute couture kollektionerne for bl.a. Chanel, Nina Ricci og Lanvin. Og netop Chanel får en stor rolle at spille for Maison Michel, som i 1996 opkøbte huset, med henblik på at sikre håndværket, så der altid kan laves hatte til Chanel kollektionerne. Så man kan godt sige at man får sig et stykke af Chanel, når man køber en Maison Michel hat.
I dag står Maison Michel for noget af de fineste inden for modehatte, og butikker som Colette og Le Bon Marché i Paris, Corso Come i Milano og Browns i London fører de fine hatte. Hvis man er på shoppe sightseeing i Paris, så vil man uden tvivl slå vejen forbi den originale Chanel butik i Rue Cambon nr. 31, og når man alligevel er på de kanter, så bør man kigge inden for hos Maison Michel i nr. 19, om ikke andet så bare for at se at en hat kan være meget mere end bare en klassisk Panama.
Ekspedienterne er utrolig venlige og hjælpsomme, og man må prøve løs til man skammer sig.
Maison Michel, 19 Rue Cambon,75001
Metro: Concorde
Hej 🙂
Jeg tager til Paris i næste uge i 5 dage, jeg lander i Orly og skal bo i Marais.
Som altid er jeg i tvivl om hvad der bedst kan betale sig: Metro Pass eller enkelte billetter.
Har du et indlæg om metro / RER priser – og transport fra lufthavn?
Jeg har brugt din side rigtigt meget og nyder alle billederne og dine fine tekster.
Mange hilsner fra Caroline i Danmark
Hej Caroline!
Hvor skønt du skal til Paris!
Min erfaring med metroen er, at det kommer meget an på hvilken slags tur man har planlagt. Tænker du at du skal meget rundt, så kan det godt betale sig at købe at købe billetter til flere dage. Jeg mener du kan købe enten én-dagsbilletter, eller 7-dagsbilletter.
Jeg plejer egentlig bare at købe en billet ind til byen i lufthavnen, og så købe sæt af 10 stk når jeg skal bruge metroen første gang. Jeg synes at man får gået en del, og så er jeg også blevet ret vild med deres bycykler. Man skal være mere opmærksom på at cykle i Paris end i Danmark, men hvis man er det, er det en fantastisk måde at komme fra a til b, samtidig med at man får set byen, som man jo ikke gør i metroen.
Så mit råd er at købe 10 stk, og så tage den derfra. Ift pris, kan det nogle gange være billigere.
Håber du kan bruge det til noget 🙂
God tur!
Vh Emilie