Vil du se giraffen? Så ta’ til København

30 maj

Billede

Lad mig sige det med det samme: den lange transporttid, en kø på cirka en time og de egentlig ret så få dyr, var ikke de 22€ (165kr) værd i Le parc zoologique de Paris.

Der er dog visse gode ting ved denne zoo. Den er enormt pæn og lækker eftersom den lige er genåbnet efter over to et halvt års renovering. Det er den eneste zoologiske have i verden som har gennemgået en komplet genopbygning. Kun den få ting i haven her er originale, bl.a. den store klippe (65m høj), som kan ses langvejs fra, som er blevet bevaret, da den har været et varetegn for haven og i folkemunde kaldt for Le Grand Rocher (den store klippe) tilbage i 1934.

Her er som sagt meget pænt, og man bliver på pædagogisk vis ledt gennem de forskellige områder med dyr, så man kommer igennem bl.a. Madagaskar, Sudan og Europa. Her ser man henholdsvis lemurer, giraffer og ulve. Især girafferne var flotte. Parken her er kendt for sin store bestand af giraffer, og her bliver man ikke skuffet. Der var rigtig mange, og i et flot savannelignende anlæg. Resten af zooen skuffede mig en del. Der var flere steder hvor dyrerne slet ikke var det. Her i blandt næsehorn, pumaer, losser og oddere. Dyr jeg faktisk gerne ville betale de 22€ for at se når jeg nu var der. En stor del af de forskellige anlæg var simpelthen tomme. Havens ledelse begrunder det med at parken stadig er nyåbnet, men at i maj ville alle dyr være på plads. Vi skriver i dag den sidste dag i maj… Så måske man kan være heldig senere på året. Ud over det var flere af anlæggene bygget op sådan, at man flere steder kun lige kunne skimte de dyr som boede der. Fx. kunne man bag en stor sten ane pletterne på en jaguar, som ikke havde tænkt sig at sove et sted hvor publikum kunne se den. Og det er sikkert fint for dyrerne, men for beskueren virker det uhensigtsmæssigt når det nu er en zoologisk have.

Ud over det syntes jeg der manglede visse arter. Der var ingen elefanter, ingen isbjørne eller bjørne, ingen af de store aber, ingen flodheste, og slet ingen “almindelige” dyr som bondegårdsdyr, som jeg synes det også kan være fint for bybørn at se, som der er i Københavns Zoo.

Der var dog en meget stor og lækker butik lige ved udgangen. Faktisk med ting som havde noget med dyr at gøre, og ikke alt mulig andet. Her kunne fås bamser, bøger, udklædning, masker, t-shirts, postkort og alt mulig merchandise med dyr, i ordenlig kvalitet så det ud til.

Hvis man ønsker at tage i zoo og viser sine børn giraffen, så synes jeg man skal tage turen til København. Jeg tror de fleste vil føle sig skuffede efter et besøg i Le parc zoologique de Paris. Hvis man dog virkelig brænder for at besøg her, så gør dig i det mindste den tjeneste at bestille billetten online, og spring køen over.

Le parc zoologique de Paris, 3 avenue de Saint-Maurice, 75012

Metro: Porte Dorée (herfra ca. 5-10 minutters gang)

Billede

 

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: