Der er så mange restauranter i Paris, at det nogle gange kan virke helt uoverskueligt. Og jeg har da også prøvet, at vandre fra den ene til den anden, fordi man lige håber på at der kommer en hyggeligere én lige rundt om hjørnet.
Restaurant L’Alivi er et af de der rigtig hyggelige steder. Midt i Marais og på et hyggeligt hjørne, så man får stemning for alle pengene. Det er en korsikansk familieejet restaurant som har ligget her siden 1996, og med mange skiftende restauranter i Paris, kan man som regel godt tage det som et kvalitetsstempel, når et sted har kunne overleve så mange år. Det er da også en af den franske skuespillerinde Audrey Tautou yndlingssteder.
Den går for at være en af de bedste korsikanske restauranter i Paris. Mange af råvarerne kommer fra Korsika, og vinene er også derfra. Portionerne er meget gavmilde, så man skal have sig en god appetit når man sætter sig til bords. Her er et godt udvalg af fisk, lam, charcuterie, og særlige korsikanske oste, som øen er kendt for.
Restaurant L’Alivi, 27 Rue du Roi de Sicile, 75004
Metro: Saint-Paul
Skriv et svar