Jeg har tidligere skrevet om skomekkaet i Gallerie Lafayette. Men uden mad og drikke dur helten som sagt ikke, og selv en garvet sko shopper som mig, kan da blive en anelse rundtosset og en smule overvældet over alle disse sko her inde. Men har man brug for at lade batterierne op, og gøre det på en chic og fransk måde, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager en smut ned i den højre ende af kælderetagen, og får sig en Pierre Hermé makron at styrke sig på. Pierre Hermé er en del mere alternativ end Ladurée, og man skal ikke blive overrasket hvis dagens sortiment står på smag med fx. oliven, mandarin eller kanel og kirsebær. Men selvom det måske lyder som nogle spøjse sammensætninger, så kan jeg varmt anbefale en lille opkvikker på fire makroner, til lige at lade op på.
Galerie Lafayette, 40, Blvd. Haussmann 75009
Metro: Chaussée d’Antin
Skriv et svar