Restaurant Polidor er lille gammel og hyggelig restaurant i Latinerkvarteret fra 1845. I Latinerkvarteret gælder det om, at komme væk fra de tætpakkede gader med græske fetarestauranter og kebabbikse, og det kan være lidt af en jungle at finde et godt spisested i dette berømte kvarter.
Mange af dem som kommer her er uden tvivl stamkunder, som er kommet i mange år, hvilket giver stedet en personlig og kommen-hinanden-ved-stemning, og man skal ikke blive genert hvis man bliver sat klods op af de lokale. Det er et rustikt fransk landkøkken man går ind til her, så hvis man er rigtig sulten skal man nok gå mæt derfra. Med retter som Boeuf Bourguignon, snegle og tarte tatin på menuen er man ikke i tvivl om hvor i verden man er landet rent gastronomisk.
En lille bonusinfo: denne facade bliver brugt som kulisse i Woody Allens “Midnight in Paris”.
41 Rue Monsieur le Prince, 75006
Metro: Odéon
Skriv et svar