Ile St Louis ligger midt i Paris, og alligevel er det som om det er mere lokalt end de fleste steder i Paris. Der er en hyggelig landsbystemning på hovedgaden, der skærer ned gennem øen, med slagter, ostehandler, bager og delikatesse. Det virker som om alle kender alle og at det er en selvfølge at være på fornavn med sin bager.
St Regis er overraskende cool og hip i forhold til resten af den ellers meget afslappede Ile St Louis. Med udsigt over mod bagsiden af Notre Dame er det en af byens bedste beliggenheder.
Ligesom La Favorite som jeg tidligere har skrevet om, er dette et af de der Parisiske steder, som er så parisisk at man tror det er løgn. Så hvis man er på et kort visit i byen, og har brug for et ordenligt skud parisisk charme, så slå et smut forbi St Regis. Snup enten en burger med sprøde fritter i kræmmerhus, tatar, muslinger, tarte tatin eller en anden klassisk fransk ret. Og så tag en af deres lækre drinks til middagen. Cocktails fungere super godt på et sted som dette.
Le St Régis, 6 Rue Jean du Bellay, 75004
Metro: Pont Marie
Skriv et svar